Foto: Esben Madsen
Buejagt er oftest en solosport, men fællesjagter bliver gradvist mere populært. Læs her om en spændende trykjagt på råvildt med bue.
Det er et glædeligt syn, der møder mig, da bilen triller ind ad grusvejen i den kuperede skov. Et tyndt lag sne dækker skovbunden på en frostklar og solrig morgen. Bedre rammer kan man ikke ønske sig til en trykjagt.
På mødestedet midt i skoven står resten af det otte-mand store hold, og der er forventningsglæde at spore på alles læber. En whitetail-hjort med et imponerende gevir står klar foran bilerne, og udover at udgøre skydeskive for en test af alles udstyr inden jagten skal hjorten bruges til at afgøre jægernes poster på dagens jagt.
Én efter én sender vi en pil i den stakkels skumhjort, og selvom alle skud er dræbende, er der lidt nervøsitet og spænding at spore blandt deltagerne. Med få millimeter har jeg redet mig retten som førstevælger. Valget af post for dagens første såt falder på en ny og uprøvet stige, placeret ved en tydelig veksel, som dyr under tidligere jagter har benyttet.
Buk i sigte
Fremme ved posten afslører flere friske spor i sneen, at rådyr har brugt vekslen i løbet af natten og morgenen. Stigen står blot 15 meter fra vekslen, hvilket er en perfekt skudafstand på en buetrykjagt. Udover at stigen er forholdsvis lav, er min baggrund kun udgjort af et par ranglede trækroner. Det ringe dække begrænser bevægelsesfriheden og stiller store krav til, hvornår buen uset kan trækkes. Stigens ringe højde opvejes dog af det kuperede og smukke terræn klædt i hvidt.
Blot et minut efter, at platformen nænsomt er fejet fri for alle slags larmende objekter, og pilen er sat på strengen, hører jeg det første dyr bag stigen. Skovbunden knaser under hovene, og rytmen på dyrets skridt virker lettere anspændt. Et stort firkantet dyr med tyk hals træder fri af buskadset og følger artsfældernes spor ned ad vekslen. Alene størrelsen på kroppen indikerer, at dyret er en buk, og selvom den ved første øjekast ikke bærer nogen opsats, afslører penslen mellem bagbenene, at første indskydelse var korrekt.
Kastebukken har læst manuskriptet, og uden at virke sønderligt skræmt går han roligt forbi mig. Da hans hoved et kort sekund er gemt bag et træ, trækker jeg buen, og da han få sekunder efter stopper op for at kigge sig over skulderen, tager jeg sigte lige bag bladet. Parolen på dagens jagt er dog klar, og han slipper med forskrækkelsen, da jeg efter nogen tid bliver træt i skulderen og slækker på strengen.
To dyr nede
Et par hektiske timer senere er såten forbi. Tilbage i mit pilekogger er arsenalet reduceret fra fem til tre pile, og foran mig på skrænten kan man i sneen følge to fine spor af rødt schweiss. Et smaldyr ligger synligt forendt i bunden af slugten, og da min sidepost støder til, finder vi hurtigt et til smaldyr blot et stenkast fra, hvor pilen ramte den.
Under drevet var der næsten non-stop action, og de to smaldyr udgjorde blot en lille del af de rådyr og dådyr, der på kryds og tværs lagde vejen forbi posten. Enkelte dyr kom i fuldt firspring, mens langt hovedparten blot kom gående eller småluntende, ligesom det er målet på en buetrykjagt.
Jagtlederen, Ronni, har som dagens eneste ’trykker’ gjort sit arbejde godt. Uden hund har han langsomt afdækket skoven og forsigtigt sat dyrene i bevægelse. Havde jagten været drevet med løse hunde, var de fleste dyr højst sandsynligt kommet forbi posterne i alt for høj fart.
Da vi efter sidste såt forlader skoven sidst på eftermiddagen, står vi tilbage med en fornemmelse af, at dyrene har mærket et minimalt jagttryk, og at de fleste stadig opholder sig på terrænet.
Buejægernes fællesjagt
Jagt med bue og pil er oftest en solosport, men i takt med, at antallet af danske buejægere er vokset, og der er blevet dannet deciderede buejagtskonsortier landet over, er trykjagten på råvildt blevet en yndet form for fællesjagt blandt buejægerne.
Mange har det indtryk, at buejagt er en meget ineffektiv jagtform, men en række konsortier og skytter, som arrangerer buetrykjagter, har i de seneste år bevist, at der kan præsenteres rigtig flotte parader med råvildt, selv under en selektiv afskydning.
Bevares, trykjagten bliver aldrig ligeså effektiv, som hvis den var drevet med skydevåben, men det har heller aldrig været bevæggrunden for buejagt. En trykjagt med bue og pil er på mange måder en skånsom form for fællesjagt, som efterlader et meget begrænset jagtligt aftryk. Hverken hunde eller brag fra skydevåben er nemlig med til at stresse dyrene.
Ro på, ikke drivjagt!
Forudsætningen for, at en buetrykjagt skal blive en succes, er, at dyrene ikke kommer stressede og i høj fart forbi skytterne. En eller to drivere, der forsigtigt går rundt i terrænet og snakker lidt med sig selv, fløjter eller i ny og næ banker med en pind på et træ, er ofte nok til at sætte både rådyr og ræv i bevægelse.
Har driverne et godt kendskab til terrænet, og hvor dyrene opholder sig i dagtimerne, er der absolut ingen grund til at anvende hunde, også selvom de blot er i snor. Optimalt set skal dyrene anse driverne for en vanlig skovgæst og ikke føle sig jagtet. Hermed vil de oftest blot trække væk, og nogle rådyr vælger endda at returnere til samme sted efter noget tid.
Man kan dog ikke forvente, at alle dyr kommer roligt for posterne, hvilket stiller store krav til buejægeren. Skud til dyr i bevægelse, hvad enten det er ræv eller rådyr, er modsat med riffel og haglbøsse udelukket på buejagt. Og selvom et fløjt kan få et dyr til at stoppe, er det vigtigt at læse dets kropssprog. Virker det stresset og alarmeret, uden at sikre i jægerens retning, er det stadig forventeligt, at dyret vil nå at reagere på lyden af skuddet. I disse situationer er korte skud på under 15 meter at foretrække.
Postering og godt trykjagtsterræn
Vigtigheden af god postering er endnu mere udtalt på buetrykjagter end med riffel. Det er et must, at posterne ligger tæt op ad veksler og de ledelinjer i landskabet, som dyrene vælger at følge i flugten. Ofte vil det kræve et par jagter, før man kender dyrenes bevægelsesmønstre, så placeringen af stiger, tårne og poster på jorden kan optimeres.
Tykninger og nybeplantninger er også gode steder at placere skytter. Her søger dyrene dække, stopper op og er generelt mere afslappede, hvilket skaber en ideel situation for buejægeren. Det eneste minus er dog, at det kan være svært at få et frit skudfelt i den tætte vegetation.
Selvom stiger og tårne i mange situationer kan være at foretrække, i forhold til minimering af færd og synlighed, kan poster på jorden også være ganske effektive. En god baggrund, som bryder jægerens silhuet, er et must til sådanne poster.
Små og store trykjagter
Godt terræn til en buetrykjagt adskiller sig som sådan ikke fra det, man driver almindelige trykjagter på: Sammenhængende og varieret skov med både lysninger, højskov og tætte beplantninger er et ideelt terræn.
Man behøver dog ikke at have jagtretten til det halve af Gribskov, før det er muligt at afholde en buetrykjagt. Jagtformen kan udmærket skaleres, både hvad angår antallet af buejægere og hektar. Således kan et mindre skovstykke sagtens udgøre en kort lille trykjagt for et par jægere og en enkelt driver.
Desto mere åbent terrænet bliver, desto større er risikoen for, at dyrene vil komme op i fart. Driver man på et åbent eller halvåbent terræn, mindskes chancerne dermed for, at dyrene præsenterer en forsvarlig skudchance. Dog vil det give god mening at trykke dyrene fra de åbne arealer og ind i skoven, hvor de ofte vil føle sig mere trykke og roligt komme forbi skytterne.
På flere lokaliteter rundt om i landet har grupper af buejægere dannet konsortier, hvor der helt eller delvist drives buejagt. Flere godser og større jordbesiddere har også fået øjnene op for at arrangere trykjagter for buejægere eller leje større arealer ud, hvor der i kombinationen med godsets egne fuglejagter drives buejagt på råvildt og andet småvildt. På den måde er det ofte muligt at spare lidt penge på jagtlejen, hvis man blot ønsker at jage råvildt, ræv og et par fasaner.
Buejagten på de store
Hvordan tager jeg buejagttegn?
Udover et almindeligt jagttegn er der i Danmark krav til, at man gennemfører en bueprøve, som både indeholder en teoretisk og praktisk del. Sidstnævnte skal endda gennemføres for hver af de buetyper (langbue, recurve og compound), som man agter at bruge på jagt.
Inden man kan gennemføre bueprøven, skal man have deltaget i et obligatorisk dagskursus. Til den teoretiske del af prøven skal der svares på 20 buejagtsrelevante spørgsmål, og praktisk skal man afgive forsvarlige skud til seks bukkeskiver og ramme inden for de afmærkede vitale dele i fem af disse skud.
Herudover skal alle buejægere efter fem års buejagt aflægge en ny praktisk prøve og bevise, at skydefærdighederne er holdt vedlige. Har du mod på at prøve kræfter med buejagt, er der flere informationer at hente hos Foreningen af Danske Buejægeres hjemmeside, fadb.dk.
I skrivende stund venter buejægerne på, at de sidste formaliteter omkring buejagten på de store hjortearter kommer på plads, rent lovgivningsmæssigt. Alt tyder dog på, at buejægerne fra denne efterårssæson får muligheden for at skyde både sika-, då-, og kronvildt under samme jagttider som riffeljægerne.
Kravene til udstyret bliver skærpet, hvilket kan have konsekvenser for specielt de buejægere, der jager med de traditionelle buetyper – langbue og recurve – samt de compoundskytter, som trækker færre pund. Således fremgår det af udkastet til Bekendtgørelse om forsøg med buejagt på dåvildt, sikavildt og kronvildt, at buen i kombination med en pil på minimum 33 gram skal kunne levere en anslagsenergi på minimum 80 joule.
Derudover er mekaniske spidser, hvis blade folder sig ud, når de rammer dyret, kun lovlige til småvildtet (inklusive rådyr), hvorimod der til det større hjortevildt skal anvendes en fastbladet jagtspids med mindst tre skarpe blade og en skærende diameter på 25mm. Bekendtgørelsen træder umiddelbart i kraft 1. september 2018. Når du læser denne artikel, kan det med andre ord være lovligt at jage det store hjemlige hjortevildt med bue.
At man etisk kan forsvare at nedlægge større vildt med bue og pil, foreligger der nok bevismateriale på online. Endvidere er det i den allerede vedtaget lov om jagt og vildtforvaltning fra januar 2018 fastlagt, at der blot er tale om en prøveperiode. Jævnfør ovennævnte bekendtgørelse kan denne periode forventes at forløbe til april 2021, men kan dog af Miljøstyrelsen forlænges med op til et års varighed. Alt bueskudt hjortevildt i den store klasse skal i denne forsøgsperiode indberettes, og denne data skal efterfølgende anvendes i en evaluering og diskussion om, hvorvidt en mere permanent løsning er etisk forsvarlig.
Etik og jagtmoral
Der åbnes altså op for helt nye muligheder for de danske buejægere, så vi på lige fod med mange andre buejagtsnationer som USA, Spanien og Frankrig kan jage det større vildt med bue og pil. Udover at der venter nogle spændende timer i skoven på anstand og pürsch efter ’de store’, er det også oplagt at jage dem under buetrykjagter.
Det er dog vigtigt, at vi buejægere forsætter med at udvise den høje etik og jagtmoral, som vi er kendt for, også når det kommer til jagten på de store hjortearter. Og at vi ikke lader os friste til skud, som ligger ud over vores færdigheder og udstyrets formåen. Navnligt når det kommer til trykjagter, kan chancerne være kortvarige og sætte buejægerens færdigheder og psyke på prøve.
Her finder du flere artikler om buejagt:
