Foto:  Altitude and Trails og Mads Dengsø Jessen

Når du skal ud og købe din første riffel, er det egentlig ganske ligetil. Du tager ud

Mads i gang på den hjemlige 3D-bane. Er du ny med buen, kan det varmt anbefales, at du tager forbi den nærmeste bane med 3D-figurer, og gerne så ofte du kan. Det er nemlig ikke bare det tætteste, du kommer en egentlig jagtsituation, men du får også skærpet din afstandsbedømmelse, som du får god brug for til selve prøven. Desuden er det bare supersjov træning.

i butikken og kigger på udvalget og vælger en, der passer til pengepungen og dit temperament. Sådan er det langt fra med compoundbuer: de skal nemlig tilpasses præcist til din korpsbygning og til. hvordan du vælger at skyde med den. Derfor er der lidt mere arbejde med at få jagtgearet til buejagten sat op korrekt.

For det første er der en del nye, amerikanske ord, du skal lære (se faktaboks). Dernæst er det en helt ny for form skydetræning, du skal til at have ind under huden. For i modsætning til riflen, er det din egen fysik, der afgør. hvordan pilens bane vil være. Jo mere du kan trække i buestrengen, jo større energi vil du også smide afsted med pilen, og des fladere vil du skyde. Til buejagt vil en trækvægt på omkring 45 og 60 pund være nødvendig, hvis du skal leve op til de krav, der stilles til henholdsvis jagt på råvildt (og mindre dyr) og til det store hjortevildt. Du skal dog sørge for, at buen kan skrues så tilpas langt ned, at du som nybegynder kan trække den og træne uden

Valget faldt på en Mathews Triax. Den har en ATA på 28” og er derfor meget let at have med rundt. Desuden er den helt uden vibrationer i skuddet og meget behagelig at skyde med. Det ville have været helt i vinkel, om den var i carbon og af den grund ikke kold at holde om på vinterjagterne, men så skal der altså også lige lægges 20-30% oven i prisen. Det må blive næste gang.

at skade dig selv. En del jægere vil nok kigge efter en relativt kort bue på mellem 28” og 34”, som heller ikke vejer alt for meget. Så bliver buen nemlig lettere at pürsche med og er heller ikke for besværlig at manøvrere rundt med i skydetårnet.

Og så er en advarsel på sin plads: du må forvente, at skulle bruge megen tid på træning. Det er ikke bare plug’n’play med en compoundbue. Det tager tid at træne arme og ryg, og det tager tid, inden din skudafgivelse bliver så konstant, at du rammer præcist hver gang. Hvis du ikke lige har mulighed for at træne derhjemme, kan det være en god idé at tjekke, hvilke træningsmuligheder du har i dit område. Ellers kan du godt risikere at stå med en ny bue, du har svært ved at træne med.

Det er selvfølgelig mest bekvemt at skyde indendørs i beskyttede omgivelser, men tag også din bue med ud – den kan sagtens holde til det. Så lærer du nemlig, hvordan vinden påvirker dit skud. Ikke blot pilen, men også hvor meget selv en mild brise kan presse hele buen ud af kurs. Det var i hvert fald et af de steder, jeg selv blev overrasket over, hvor svært det var at holde træfpunktet.

For at give dig endnu bedre mulighed for at forberede dit første buekøb, har vi desuden fået en række gode råd fra to af de mest erfarne inden for buejagt i Danmark:

Martin Damsbo anviser de rigtige beslutninger og

Martin Damsbo i gang med at opspænde den nye bue til Mads.

veje frem til den første bue. Martin er en del af verdenseliten i Compoundklassen og har Baldurs Archerys afdeling i Borup på Midtsjælland.

David Hauge, der har flere mesterskaber i 3D bag sig og nu også er træner for 3D-landsholdet og flittig kursusleder, guider os frem til den optimale træning.

Den første jagtbue

Martin Damsbo:

”Skal du ud og købe din første jagtbue, er det bedste råd at tage fat i en af de lokale buejagtsforeninger eller en bueklub under Bueskydning Danmark. Her bliver du godt hjulpet til at komme i gang med bueskydning. Du kan ofte låne grej og prøve dig frem, inden du går ud og køber dit eget.

Når du skal købe buen, så book en aftale med en Pro Shop, så der er god tid til at blive målt op og få prøveskudt de forskellige muligheder, der ligger inden for dit budget. Som oftest er det en dårlig idé at købe en såkaldt speed bue (over 345fps IBO) som sin første bue. En 18-årig med nyt kørekort kan heller ikke styre en Porsche. De fleste buer yder alligevel 330+ fps IBO, og så er der kun få cm. forskel på pilefaldet på 20 meter, som er en god jagtafstand. Der, hvor hastigheden kommer til sin ret, er, hvis du har en kort træklængde, eller du ikke kan trække så mange pund. Så kan en hurtig bue veje op for den korte træklængde eller lave pund og stadig levere energi nok til, at du må gå på jagt.

Generelt er kvaliteten på de bedste buer i mellemklassen og op efterhånden så høj, at de alle skyder lige godt. Man skal dog huske, at pris og kvalitet følges ad. Men det bedste råd er: tag ud og afprøv buerne og mærk efter på din egen krop, hvad der føles bedst af de trækkurver, der sidder på de forskellige cams.

Din træklængde og trækstyrke afgør, hvordan dine pile skal være. De er som regel lavet i carbon og skal derfor skæres, så de passer til netop opsætningen på din bue.

Kvaliteten på alle de store anerkendte buemærker er stort set den samme, uanset om du vælger Prime, Mathews, PSE, Hoyt eller noget andet. Du får superkvalitet og en god garanti fra fabrikanterne og altså en bue, som du ved holder. Hvert buemærke har så sine små plusser og minusser, og det er så op til en selv at finde ud af, hvilke små ting, du synes, er vigtige.

Det er en af grundene til, at vi ved Baldurs Archery har så mange forskellige mærker. Så kan du altid finde en, der passer til dit budget, smag eller krav. Vedligeholdelse er der faktisk ikke meget af. Du skal dog efter at have været ude i felten i regn, sne og snavs sørge for, at buen er tørret godt af og gjort ren. Giv strengen lidt voks engang imellem, så den ikke tørrer ud – specielt efter regn, og sørg for, at strenge og kabler har det godt. For jægere anbefaler jeg altid at skifte streng og kabler hvert andet år, en flittigt trænende buejæger måske hvert år. Det er ikke, fordi de pludselig springer, men de strækker sig over tid, begynder at larme lidt mere og får andre små uhensigtsmæssige særheder.

Mængden af energi, der sendes gennem bue ved skud, er forbavsende høj. Det betyder, at, når du har skudt med din bue et par måneder, vil det være en god idé at få det hele efterspændt. Bemærk, at du skal bruge amerikanske størrelser på dit værktøj, ellers kommer det ikke rigtig til at passe, og du kan ødelægge skruerne.

Brugtmarkedet kan være svært. Nogle gange er du heldig at finde noget, der passer perfekt og til en skarp pris, andre gange er man mindre heldig. Vi har desværre mange kunder forbi butikken med billige brugtbuer, som skal justeres ind til skytten, men andre gange passer de ikke i enten styrke eller længde, eller yder ikke energi nok til jagt. Så sørg for at have én med, der ved, hvad det handler om, eller tag buen forbi en Pro Shop til gennemtjek. Du skal være opmærksom på, at ved brugte buer hvor strengene er gamle, skal de skiftes, inden den er skydeklar – det er 1.000-1.500 kr, oven i købsprisen. Det samme gælder, hvis en bue har været mishandlet eller tørskudt, og det kan man sjældent se. Det kan give problemer, for er du ikke første originale ejer af buen, så dækker fabrikanternes garanti ikke.

David Hauge giver her dessiner om hvordan buen håndteres i en buepresse. Det kræver indsigt og håndelag, for fejler man her, risikerer man at vride ben og håndsektion i den forkerte retning.
Når du er blevet mere erfaren, begynder du så småt at kunne ændre i din opsætning og selv lave mindre reparationer.

Alternativt findes der mange fine startpakker, som ikke sprænger banken. For eksempel PSE Drive Pro Bowset fra 4.092kr plus pile og aftrækker. Den er multi-justerbar i pund og træklængde, og det er godt som ny buejæger. Du kan også være heldig, at der i Pro Shoppen er demomodeller eller sidste års model, der skal over disken til en skarp pris, så det behøver ikke at koste en formue at komme i gang.”

Den rigtige træning

David Hauge:

ATA: Axle to Axle. Afstanden mellem de to aksler for enden af buebenene, som holder buens cams på plads.

Brace Height: Den vinkelrette afstand fra buestregen til den dybeste del af buegrebet.

Cams: De store skiver, der styrer strengen og bestemmer, hvordan buen føles at trække.

IBO: En fællesstandard for hvor hurtig en bue skyder. For moderne buer som regel omkring 330 fps.

Træklængde: Den afstand, du kan trække buestregen, fra den er i hvile, til den er ved dit ankerpunkt på din kind.

Trækvægt: Hvor mange pund du skal trække tilbage for at komme til dit ankerpunkt.

Release: Den aftrækker, du klikker på buen, og som du trækker i, når du spænder buen op.

”Hvis du melder dig ind i en klub, foregår træningen oftest på 18 eller 20 m., og du fokuserer typisk din træning på at skyde så tætte grupper som muligt. Hvis du er bevist om, hvordan du laver korrekt træning, kan du dog sagtens skyde “barmåtte” i en klub.

Desværre er der mange, som bare skyder. De træner faktisk ikke. Hvis du bare skyder løs, har du ikke fokus på at blive bedre til de enkelte dele af din skydecyklus. Hvis du træner rigtigt, skal fokus ligge på at forbedre din skydeteknik, og derved opnår du bedre grupperinger.

Når du træner hjemme, kan du også sagtens skyde både på afstand eller på barmåtte. Cirka 70% af min egen træning er på kort afstand (6 m.) med fokus på barmåtte og ren tekniktræning. Når du er blevet mere sikker på din skydning, kan det være en god idé at tælle point på dine skud. Så vil du bedre kunne følge din fremgang, eller hvis du rammer et plateau, hvor pointene ikke bliver bedre, se, at din udviklingskurve flader ud. Så skal man ind og lave en nærmere teknikanalyse for at finde ud af, hvor du kan forbedre dig.

For at være en godt skydende buejæger, bør du kunne ramme en håndbold på 20 meters afstand. Det svarer sådan cirka til størrelsen på lunge/hjerte-regionen på et rådyr. For at være sikker på at kunne ramme en håndbold i en presset jagtsituation med høj puls og tunnelsyn, bør du faktisk gå efter at være mere præcis i din træning. Målet kunne være at kunne ramme en tennisbold på 25 m. afstand … hver gang!

Er pladsen trang, kan du snildt træne på barmåtte på få meters afstand. Her skal du helt stoppe med at sigte og kun tænke på at træne dit aftræk, og det bør du faktisk starte med, selv om det kan være svært ikke at skulle skyde efter en skive. Men det er på barmåtten, du bliver en god skytte.

Hvis du er bevidst om, at du “skyder dårligt”, kan du bestemme at skyde på maksimalt 15 meter. Derudover er det sådan, at jo bedre man er til afstandsvurdering, jo lavere kan man gå ned i pund på buen. Så hvis du ikke kan se forskel på 16 m. og 23 m., så kan du få problemer med en langsom bue med få pund. Min egen jagtbue står på 60 pund, og det er rigeligt til dansk jagt, og på 20 m. giver et par meters fejl i afstandsvurderingen ikke det store udsving i træfpunkt.

Selv de allerførste skriftlige kilder, der beretter om krigsførelse med bue, skriver indgående om buetræning og barmåtte. Her fra den ægyptiske Al-Buttiyya fra 1200-tallet, hvor Mamluk Faris soldater skydetræner på barmåtte.

Derfor anbefaler jeg også altid, at du tager til 3D-stævner. Det er det tætteste, man kommer på en jagtsituation. Du kender ikke banen, dyrene og afstandene, og de fleste bliver lidt nervøse til stævner. Dette pres er med til at simulere en stresssituation på rigtig jagt.

Selv få meters afstand kan ændre træfpunktet mere, end du lige regner med. Her er skudt lige på ved 29 meter med sigte indskudt til 25 meter. De blot 4 meter har givet et fald omkring 7-8 cm.

Træning af din muskulatur er også vigtig. Der er nemlig mange, som får skulderskader, fordi de trækker for mange pund, eller de trækker med de forkerte muskler. Derfor er det vigtigt at opbygge din styrke ved siden af buetræningen. En god øvelse er at sigte, hvor du prøver at holde sigtet så længe som muligt i skiven. Det træner de muskler i buehånden, som du ellers kun sjældent bruger.  Ellers er helt normale pull-ups og armstrækninger rigtig gode for overkrop og skuldre. Elastikøvelser med en fysio-elastik virker godt, og den kan også nemt være i tasken, når du er ude og rejse.

Når pilen forlader buen, skal den flyve helt lige. Det tjekker du ved at skyde gennem et stykke papir. Så kan du se, om der kommer en flot tre-fliget stjerne fra fanerne. Hvis ikke, må du flytte pilehylde.
Når strengen slippes, og pilen sendes af sted, er det meget vigtigt, at den ikke rører noget, inden den træffer målet. Ved at smøre læbepomade på fanerne kan du se, om de uheldigvis skulle strejfe pilehylden. Hvis det er tilfældet, bliver præcisionen aldrig god, og du skal derfor ændre din opsætning, så pilen flyver frit.
Det kan godt give lidt sved på overlæben, første gang du skal lave dit eget nock-punkt og D-loop til at hægte releasen fast i. Men det er en god ting at kunne, for knobene kan godt gå løs, mens du er i felten, og så er det immervæk en fordel selv at kunne reparere skaden.
Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks:    
   

RELATEREDE ARTIKLERMERE FRA FORFATTEREN