Den italienske våbenproducent Franchi er mest kendt for sine haglbøsser, som har været på markedet længe. Mest kendte er nok firmaets halvautomater og letvægts-O/U’ere. Her vil jeg dog se nærmere på en nyhed i form af firmaets repetérriffel, som har flere tiltalende detaljer.
Fat bolt
Hjertet i den nye riffel er naturligvis lukkemekanismen eller slet og ret låsen, som de fleste kalder den. Her er der tale om et konventionelt design med såkaldt push-feed – altså hvor patronen ikke er fastholdt af bundstykket under passagen fra magasinet og op i kammeret. Det er et system, som næsten alle moderne rifler benytter, og det mest interessante er derfor det blanke bundstykke med dets tre reelle lukkeknaster.
Bundstykkets krop ser ud til enten at have fået en eller
anden form for hårdforkromning eller højglanspolering. Det giver en meget flot finish. Bundstykket er af den såkaldte fat bolt-type, hvilket indebærer, at lukkeknasterne har samme yderdiameter som bundstykkets krop. Desuden er bundstykket forsynet med to huller, som jeg antager skal lede eventuel krudtgas ned i magasinet i tilfælde af et hylsterhavari under affyringen af riflen. En fin detalje, synes jeg.
En af de tre lukkeknaster rummer også en pænt tilpasset
hylsterudtrækker. Fjederen til hylsterudtrækkeren er rigtig stiv med stor spændkraft, og jeg vil tro, at den vil trække selv de mest drilagtige hylstre ud uden problemer. Det føles ganske beroligende.
Selv den lille stift til patronudkasteren, som sidder i bundstykkehovedet, har en reel fjeder, som borger for en sikker udkastning af tomme hylstre.
Hævearmen er derimod ikke med samme gode slutbearbejdning som bundstykkets krop, men har flere grimme mærker efter værktøj. Det er lidt trist, når bundstykket i øvrigt har så fin en finish. Jeg synes derimod, at designet er godt, og hævearmens håndtag ligger godt i hånden under repeteringen, og åbningsvinklen er lav. Håndtagets afslutning er udboret for at reducere vægt. Hævearm og slaghus er brunerede, hvilket giver en smuk kontrast til det i øvrigt blanke bundstykke.
Låsestolen, som omslutter bundstykket, har samme matsorte overfladebehandling som bundstykkets hævearm og slaghus. På venstre side er der en fjederbelastet pal, som kan frigøre bundstykket fra låsestolen. Isætning og udtagning fungerer enkelt og nemt, uden at man behøver at holde fast i aftrækkebøjlen eller finde små, skjulte knapper, som ellers plejer at gemme sig i alle vinkler og hjørner på låsen. Let og enkelt, simpelthen.
Låsen giver et kompakt indtryk, og med en relativ lille udkasteråbning er den sikkert ganske stiv og har dermed præcisionspotentiale.
Jeg blev dog lidt forbavset over, at den forreste ring på låsestolen ikke har noget gasevakueringshul, der ellers ofte findes på siderne bag patronkammeret, men Franchi har nok forestillet sig, at eventuelle gasudslip skal ledes ud gennem bundstykket og derefter ned igennem magasinet.
Låsen er naturligvis forsynet med gevindhuller til montage af sigtekikkert, og formentlig med henblik på det amerikanske marked er baser og montager de samme som på Remington 700. Det er slet ikke dumt, eftersom der hertil findes masser af gode montager og baser fra f.eks. Weaver og Leupold. Her finder man alt fra billige aluminiumsmontager til de bedre og dyrere i stål.
Desværre forsvinder lidt af låsens positive førstehåndsindtryk, når man mærker de skarpe kanter og bearbejdningsmærker. Specielt føles undersiden af udkasteråbningen ganske skarp, og her synes jeg, at man godt kunne have bekostet lidt mere efterbehandling. Det er dog ikke noget, som påvirker riflens funktion, men et rent kosmetisk problem.
Godt aftræk
Franchi Horizon har et indstilleligt aftræk og en traditionel sidesikring, der tillader skytten at aflade riflen i sikret tilstand. Sikringspalen er naturligvis placeret på højre side. Den har distinkte positioner, og det virker som, at der er yderst ringe risiko for ufrivillig afsikring, når skytten f.eks. bærer riflen i en rem over skulderen eller i tilsvarende situationer.
Desværre er sikring temmelig støjende, og det er vanskeligt at skubbe palen frem ved afsikring uden at lave en klikkende lyd. Muligvis (forhåbentlig) bliver problemet mindre med brug og hyppig smøring af sikringsmekanismen. Om alle Horizon-rifler lider af samme svaghed ved jeg ikke, men er uheldet ude, vil en opmærksom ræv nok høre klikket.
Aftrækket er indstilleligt fra 0,9 kg og op til lige under 2 kg.
På testriflen var indstillingen god i vægtmæssig henseende, men havde et lidt urent slæb, som var større end, hvad man kan leve med. Det er tænkeligt, at denne fejl kan poleres eller slides væk med lidt brug. Jeg har oplevet værre aftræk på betydeligt dyrere rifler end Franchi Horizon.
Aftrækkeren er sort med en helt glat overflade og en form, som nøje modsvarer den smukt udformede aftrækkerbøjle, der omslutter den. Aftrækkerbøjlen og hele underbeslaget er fremstillet ud i et af plastmateriale. Det reducerer produktionsomkostningerne og medvirker til at holde riflens vægt nede – selvom det mangler lidt sjæl.
At underbeslaget ikke er lavet af flere dele, er også godt i konstruktionsmæssig henseende, når riflen skilles ad. Mange smådele er ikke altid hensigtsmæssige i felten. I aftrækkerbøjlen finder man også palen, som åbner med den hængslede magasinbund. Her finder vi også dele, som ikke er af plast. Centrale dele som patronfører, magasinfjeder og magasinbund er lavet af metal. Palen til åbningen af magasinet er enkel at betjene, men stadig tilstrækkeligt hård til at forhindre, at man ufrivilligt åbner det.
Underbeslaget holdes på plads af kryds- og låseskruen, som også holder låsestolen på plads i skæftet. Begge skruer er af heksagon-typen, enkle at komme til og smukt indpassede i underbeslaget. Hele løsningen med underbeslag og magasin er tiltalende og velfungerende. At et våben er enkelt og indeholder færrest mulige smådele har mange fordele ved service og rengøring.
Gevindskåret pibe
Den 56 centimeter lange og matsorte pibe af chrom-molybdænstål er fra fabrikken gevindskåret til en lyddæmper med 14X1-gevind, hvilket sparer køberen for en del penge. I dag vælger de fleste jægere at forsyne deres rifler med lyddæmper, så jeg synes, at det er rigtigt tænkt af fabrikken at levere riflen med gevind fra fødslen.
Piben er uden åbne sigtemidler og har en smuk profil, der holder den helt fri af forskæftet – helt tilbage til låsestolens forreste kant. Testriflen var i kaliber .308 Winchester med en stigning på 1:11 tommer, hvilket normalt fungerer godt til de fleste standardkugler omkring 150 – 180 grains. Piberne på Franchis rifler er fremstillet af det italienske firma Sabatti i Gardone.
Piberne er koldhamrede og holder, hvad de lover. Både ydersiden og løbet havde en høj grad af finish. Mundingens kroning var fin, og gevindet til lyddæmperen beskyttes af en hætte, som let kan skrues af. Det eneste, jeg vil bemærke, er, at sammenføjningen med låsestolen ser lidt klumpet ud med ret stor niveauforskel mellem låsen og pibens bagerste del. Det har ingen betydning for funktionen, men sammenføjningen ser ikke gennemtænkt ud i lyset af, hvor mange kræfter man i øvrigt har lagt i at formgive riflen.
Vridstift skæfte
Mange plast- og kompositskæfter af en lidt enklere kvalitet kan være ganske leddeløse og savne alle former for ”vridstivhed”. Ved første øjekast ser Franchiens skæfte ud til at være af den type, men her bliver man positivt overrasket. Man har nemlig valgt at armere polymerskæftet med glasfiber netop for at skabe den ønskede vridstivhed. Efter min opfattelse har man haft godt held med opgaven, eftersom skæftet unægteligt er helt stabilt. En anden detalje, som man har tænkt grundigt over, er beddingen af rekylknasterne.
Her har man handlet lidt utraditionelt, da der normalt kun findes én rekylknast på en riffel, mens Franchi Horizon har to. I skæftet er der indstøbt to skråtstillede aluminiumsknaster, som danner et åbent v – eller en bådvugge for dem, som ved, hvordan en sådan ser ud. Modsvarende udtag er lavet i låsestolen lige bagved patronkammeret.
Det er lidt uklart, om denne løsning giver nogen fordel rent præcisionsmæssigt, men det hele ser gennemtænkt og stærkt ud. Løsningen bidrager desuden til, at låsestol og pibe er helt frie for mellemrum til skæftet. Det testede jeg ved at lægge låsestol og pibe ned i skæftet uden at spænde skruerne. Her lå systemet helt fast uden at være i spænd. Det er unægteligt et tegn på, at rekylknasterne er fint indpassede til udtagene i låsestolen. En løsning, som føles og virker tillidsvækkende.
Italienerne plejer at være kendte for deres forkærlighed for smukt design, og Franchis designere har virkelig taget godt fat på skæftet, men til forskel fra mange andre futuristiske projekter har de virkeligt haft held med at løse opgaven.
Skæftet ser ikke bare godt ud, det er samtidig ergonomisk set meget velformet. Forskæftet har en vældig gribevenlig form og er næsten fladt på undersiden, hvilket passer skydebænkes pude lige så godt som en behandsket vinterhånd rundt om skæftet. Pistolgrebet er relativt stejlt og parallelt, så det passer til både højrehåndede- og linksskytter.
Skæftet har en presset netskæring på fire forskellige områder. Foruden de normale steder på forskæfte og pistolgreb er der yderligere to gribeflader. Én finder man på skæftets underside lige foran tåen, så der er ekstra greb for hånden under skydning fra bænk. Desuden findes der to gribeflader ved siderne af magasinet. Det står ikke helt klart for mig, hvor stor nytteværdien er, men det er sjovt med nytænkning og jeg ser absolut ingen ulemper ved disse ekstra gribeflader – snarere tværtom.
Jeg synes, at en anden fin detalje er fæsterne til rembøjlerne, som er undersænkede og integrerede i skæftet. De skytter, som under skydning har en tendens til at få rap i fingrene af den forreste rembøjle på skæftet under rekylen, vil givetvis synes godt om at slippe for, at der stikker noget ud på forskæftet.
Vil man montere en konventionel rembøjle på forskæftet til brug for støtteben, så har Franchi også tænkt på denne detalje. Lige bag ved den forreste rembøjle er der et forstærket punkt, hvor man kan montere holderen til støttebenene.
Som det hører sig til, er skæftet forsynet med en bagkappe af gummi. Franchi har døbt den Twin Shock Absorber, og den er mere en 25 mm tyk.
Ifølge Franchi skal TSA-bagkappen optage mere end 50 % af rekylen. For mig er det lidt uklart, hvor meget den optager i rene tal, men den er tydeligvis usædvanlig blød og god. Bagkappen findes også i tre forskellige længder, hvilket gør det let at justere længden af skæftet. Sidst, men ikke mindst så er pistolgrebets afslutning en roset med et orange logo i form af et ”F” for Franchi.
Prøveskydning
Franchi ejes i dag af Beretta-gruppen og importeres til Danmark af Jagtimportlageret. Testriflen var forsynet med en Steiner 2-12×50 sigtekikkert i stålmontage fra Burris i USA. Ikke så overraskende, da Steiner også er end del af Beretta-familien.
Ud over god optik laver Burris rigtig gode montager, som ikke er så almindelige her i landet. Det er lidt synd, for de laver fine montage til moderate priser, hvilket kan være værd at huske på, næste gang man har brug for at montere en sigtekikkert. Selv kan jeg godt lide deres stålmontager til kaliber .22 LR, som passer til 11-mm spor. Men nok om montager og tilbage til riflen. Franchi Horizon er en ganske let riffel med en vægt på kun 3 kg. Selv med den relativt store kikkert føles riflen let og ”førbar”. I skydebænken og især ved frihåndsskydning føltes riflen lidt for rigeligt ”viftende” og let ved mundingen.
Løsningen på dette problem var den medfølgende lyddæmper fra ASE Utra i form af deres model SL5. Det er en kompakt, frontmonteret dæmper lavet helt i stål. Med dæmperen monteret synes jeg, at hele riflen blev klart forandret til det bedre, hvad balancen angår. Vægtforskydningen fremad bidrog stærkt til en mere rolig opførsel og en tydeligere fornemmelse af, hvor mundingen befandt sig. Med dæmperen monteret, reducerer man tillige rekylen, selvom Franchien heller ikke var ubekvem at skyde med uden dæmper. Den bløde gummikappe bidrager helt klart til den fine oplevelse, og det rette skæfte overfører rekylen lige imod skyttens skulder. Med sine specielle overflader på grebene var skæftet også en positiv oplevelse, og det passede mig rigtigt godt.
Inden testen havde jeg forsynet mig med masser af ammunition, blandt andet med flere af Normas kugler som Nosler Partition, Oryx 180 grains og Normas Jaktmatch. Sakos træningsammunition Range og Sako Super Hammerhead havde jeg også, ligesom Barnes Vortex 150 grains X-kugle. Samtlige jagtpatroner skød aldeles glimrende, og det var rigtig fint, at riflen præsterede den samme præcision også med træningsammunitionen.
Specielt Sako Range udmærkede sig specielt med fine små trekløvere som træfbilleder. Testriflen skyder med andre ord aldeles udmærket og lader intet tilbage at ønske. En fin detalje fra testskydningen var, at uanset hvilken ammunition, jeg fyldte i riflen, så sad træfbillederne på samme sted i skiverne. Jeg troede egentlig, at det skyldtes en spændingsfri eller harmonisk pibe af god kvalitet, men min ven bøssemageren hævder, at det alene skyldes held, og at visse rifler bare har den egenskab. Han har sikkert ret, men jeg kan lidt bedre lide min egen forklaring.
Aftrækket havde en lille smule slæb, som af og til var lidt irriterende, da det dukkede op lige præcis, før skuddet skulle gå – eller rettere sagt: lige før hjernen ville have, at skuddet skal gå. Her måtte jeg starte helt forfra på en ny affyring. Det var som sagt ikke nogen katastrofe, men blot lidt irriterende at vænne sig til. En anden ting, som jeg skulle vænne mig til, var, at det sommetider føltes besværligt at fylde magasinet. I starten endte patronerne ikke, hvor jeg ønskede dem – tæt op mod magasinets bagvæg. For at opnå dette plejer jeg at trykke patronerne bagud under opfyldningen, og så klemte de eller endte i forkert position. Efter lidt øvelse gik det dog meget bedre, men det kan stadig være lidt problematisk – især i stressede situationer. I øvrigt fungerede patronfødningen aldeles glimrende, og låsen kastede altid de tomme hylstre ud i en lang bue. Samtlige patronmærker og kugler fungerede lige godt.
Vurdering
Så hvad lander slutbedømmelsen på? Er riflen et godt valg til en dansk jæger? Da Franchi Horizon koster ca. 7.500 kroner, er der ikke noget at sige til prisen. Jeg synes, at man får vældig meget god riffel for en relativt lav omkostning.
Riflen sælges også som pakkeløsning med sigtekikkert og montage, hvilket er perfekt for mange kunder – ikke mindst de, der køber deres første jagtriffel og gerne vil have trygheden ved at købe alt i samme omgang. Det er utvivlsomt denne kundegruppe, som Franchi har haft i tankerne, da de designede denne model som en ”introduktionsriffel”. De nærmeste konkurrenter er nok Brownings X-bolt og spanske Bergara B14, men også Remington 700 og de enklere udgaver af Winchesters Model 70 kan rummes af denne kategori og er ofte trygge køb. Men i dag ligger Franchi Horizon unægteligt bedst sammen med Bergara og Browning – og det er en rigtig god karakter at få.
Fakta
Producent: Franchi
Model: Horizon
Totallængde: 112,5 cm
Pibelængde: 56 cm
Vægt: 2,9 kg.
Kaliber: 308 Winchester
Magasin: 4+1 patroner
Pris cirka 7.500 kroner
Dansk Importør: Jagtimportlageret
LÆS OGSÅ
