Da jeg startede med at gå på riffeljagt, så jeg lidt ned på 8×57 JS. Jeg tænkte, det var en gammel og udateret patron. En af mine jagtkammeraters far (fra mine første jagtår) havde en ældre Mauser riffel i dette kaliber. Den kunne ikke stabilisere lette træningspatroner, men skød acceptabelt med Norma Alaska 196 grains. Denne oplevelse har ret sikkert farvet mit billede på dette kaliber. Da jeg selv skulle vælge en allround-riffel, valgte jeg en .30-06.
Jeg mente selv, at den var afgjort overlegen i forhold til 8×57 JS. Men jeg har nok fået et lidt mere nuanceret syn på det i dag.
8×57 JS har også i de senere år fået en lille renæssance i Europa. Den er tilgængelig i de fleste europæiske riffelproducenters kaliber-sortiment. Der laves også mange forskellige ammunitioner til den.
8×57 JS er uden tvivl det mest udbredte 8 mm. kaliber. En del europæiske rifler har kunnet fås i dette kaliber, og det produceres stadig i dag i Europa. Amerikanerne forsøgte sig i 1978 med 8 mm. Rem. Mag.. Den minder meget om 8×68. Det var faktisk et fornuftigt kaliber, men den slog aldrig rigtig an. Den kunne på ingen måder udfordre .338 Win. Mag., som ganske vist ikke er et 8 mm. kaliber. Men 8 mm. Rem. Mag. er nærmest en tvilling til .338 Win. Mag., når vi ser på ydeevne. Et andet mindre kendt kaliber er 8×64, som også var i to 8 mm. diametre (.318 og .323). Den laver RWS stadig ammunition til.
UDBREDELSE
8×57 JS er et gammelt militært kaliber. Det har været brugt i mange lande militært. Det har været brugt i endnu flere lande til jagtligt formål. Kaliberet har været produceret i milliontal. Jeg har ikke kunnet finde en berømt jæger, som har lovprist 8×57 JS. Ernest Hemmingway var for eksempel stor fan af .30-06. Det nærmeste, jeg kommer, er storvildtjægeren, Alexander Lake, som lovpriste sin Lee Enfield i kaliber .303 British. Rifler i dette kaliber nærmer sig en 8mm. Det mest almindelige tommemål for kaliberet var .312, hvilket svarer til 7,9 mm. Alexander Lake var særligt glad for, at riflen kunne holde 10 skud i magasinet. Han foretrak ligefrem repetérriflen med de mange skud frem for en grov dobbeltriffel med to skud. Dette .303 British var englænderens militære kaliber og blev brugt af mange i kolonierne. Det har også haft en rimelig grad af popularitet i Canada. Er kuglediameteren for .303 British lige i underkanten af 8 mm., så er et andet engelsk kaliber lige i overkanten af 8 mm. Det er .318 Westley Richards. Den har en kuglediameter på .330 tomme (8,4 mm). Svenske Bror Blixen skulle have sagt, at hvis han kun måtte have et kaliber, så blev det en .318 Westley Richards. Riflen laves kun i nørdede customversioner i dag. Den er stort set død. Den amerikanske jæger og våbenskribent, Craig Boddington, nævner Major H.C. Haydon som en fan af 8×57 JS. Han var storvildtjæger i Afrika. Han skød med 8×57 JS og talte godt om den.
BLACK FRIDAY
Sidste fredag i november har det med at kalde behov frem. Det skete også for mig for et par år siden. Jeg fandt en helt ny Sako riffel i kal. 8×57 JS. Da prisen var god, var alle negative fornuftige grunde fejet af banen.
Jeg synes, at skæftet var en anelse for lyst, og derfor startede jeg med at pille lås og pibe ud af skæftet, så jeg kunne give den en grundig oliering med mørk skæfteolie. Det var begyndelsen på min 8×57 JS vandring. Jeg har dog skudt med 8×57 JRS i min dobbeltriffel. Randudgaven er ladet lidt svagere end riffelversionen. Det er almindeligt for randpatroner, at de lades i et lavere tryk til knæklås våben.
REKYL
Min oplevelse af 8×57 JS er, at den leverer en lidt blidere i rekyl end en .30-06. De to ligger ellers tæt på hinanden i den henseende. Jeg ved ikke, om det har noget på sig, men 8×57 JS bruger lidt hurtigere brændende krudt. Kaliber .30-06 bruger gerne mere langsomt brændende krudt. Jeg oplever, at rekylen er lidt mere blid med hurtigt brændende krudt end med langsombrænde krudt. Måske skyldes det, at der er mindre mundingsblæs.
KARTOFFELKASTER?
Det er meget interessant med visse kalibre. I våbenparlør har man givet visse kalibre øgenavnet, ”kartoffelkaster”. Man kan nærmest se for sig en kartoffel flyve igennem rummet i en meget buet bane. For de nidkære tilhængere af magnumkalibre og højhastighedspatroner er alle almindelige kalibre, som skyder med standard hastigheder, dømt ude som krumbanevåben.
Egentlig er det ikke et kaliber, som gør en patron til et kartoffelkaster.
Det samme gælder også et udtryk, som selvfølgelig ikke skal forstås bogstaveligt. Man taler om, at en patron har en flad kuglebane.
Der er ingen kuglebaner, som er flade, for så ville tyngdeloven være ophævet.
Man kan heller ikke gradbøje flad. Det er en talemåde, at man siger, at dette kaliber har en fladere kuglebane. Som talemåde giver det god mening at omtale en patron med en bestemt kuglevægt og form som en patron med en fladere kuglebane, men flade kuglebaner findes ikke, medmindre man skyder lodret nedad.
Er det ikke interessant, at lyddæmpernes indtog har gjort, at nogle har gået efter patroner med meget krumme kuglebaner? Det siger sig selv, at, når man efterstræber patroner med en udgangshastighed på under lydens hastighed, så vil man få en meget krum kuglebane. Her tænker jeg specielt på .300 Blackout. Det er en lille patron med et hylster på størrelse med en .223 Rem., som kan bære et tungt .308 projektil.
8×57 JS er efter min mening ikke en kartoffelkaster. Der findes patroner med tunge kugler, som giver en meget krum kuglebane, men det vil man næsten kunne gøre med alle kalibre. Jeg har selv for nogle år siden skudt med 240 grains Woodleigh kugler i en .30-06. Den havde efter min mening for stort kuglefald til almindelig brug på afstande omkring 200 meter, når den var indskudt på 100 meter. Det gør ikke en .30-06 til en kartoffelkaster.
FAKTUM EST!
Lad mig give to eksempler for 8×57 JS.
Et 170 grains Hornady SST kan realistisk lades op til 865 m/s. Den har en ballistisk koefficient på .445. Når den er indskudt på 100 meters afstand, vil den falde 10,3 cm. på 200 meters afstand og på 300 meters afstand 38,9 cm. Det er en helt almindelig standard kuglebane.
I mange år har der været lettilgængelige projektiler på markedet med lav vægt og almindelig god ballistisk koefficient. Her tænker jeg bl.a. på 175 grains Sierra GameKing (BC .381), 170 grains Hornady SST (BC .445), 180 grains Nosler Ballistic Tip (BC .427), Speer Hot Cor 170 grains (BC .354). Alle disse ville kunne lades til standard kuglebane.
Det andet eksempel er fra vores test. Det er Fox Bullets 160 grains. Det er et blyfrit projektil, som jeg fik ladet til en gennemsnitshastighed på 852 m/s. Den har en ballistisk koefficient på .292. Når den er indskudt på 100 meter, falder den 12,4 cm. på 200 meters afstand og 47 cm. på 300 meters afstand. Dette ligger også fuldt ud inden for en standard kuglebane. Begge eksempler er en tilbagevisning af, at 8×57 JS skulle være en kartoffelkaster. Norma laver en Ecostrike i 160 grains (10,4 g), den glæder jeg mig til at afprøve i fremtiden. Barnes laver projektiler med 160 og 180 grains. Hornady laver både en GMX og en ECX på 180 grains.
Ergo! Det er først og fremmest et projektil med dets form og hastighed (afgjort af kuglevægt), der gør den krumbanet og ikke kaliberet i sig selv.
Denne gris blev skudt med Sako Blade 180 grains. En virkelig god kugle.
OVERGANG FRA GAMMELT TIL NYT
Hvad var grunden til disse tunge kugler med lave hastigheder?
Svaret fra dengang var enkelt. Man ønskede gennemtrængningsevne. Jægerne efterspurgte penetration.
Mange steder i Europa var der ikke efterspørgsel på langdistance egenskaber på en patron.
Drivjagt, skovjagt, anstandsjagt gav normalt anledning til skud på op til 150 meter og sjældent på over 200 meter. Projektilerne var ikke dengang de bedste, og det kompenserede man for ved at lave tunge kugler med lidt langsommere hastigheder til følge, og så var man sikret gennemskud – også på større dyr, der stod på skrå.
Med de moderne homogene projektilers penetrationspotentiale kan jeg ikke se nogen grunde til, at man skal have projektiler på over 180 grains. De bliver unødvendigt tunge. Men de tunge kan sagtens bruges på skudhold ud til 130-150 meters afstand. Et eksempel på dette er en patron fra vores test. Det er en patron fra det tjekkiske firma, Sellier & Bellot. Patronen hedder Sellier & Bellot 196 grains XRG. Det er et rundnæset projektil. Den slog alt i min test, når det kommer til præcision. Den satte en 4 skudsgruppe med en egenspredning på cirka 15 mm. (Så var det også slået fast, at riflen havde præcisionspotentiale).
Jeg skød to mindre vildsvin med Fox Classic Hunter på kort hold. Begge grise faldt på stedet. Jeg var meget tilfreds med hensyn til kødødelæggelse. Den havde ikke ødelagt for meget. Der var ikke nævneværdige blodudtræk. Den havde givet et godt udgangshul på begge vildsvin, så de kunne afgive blodspor, hvis de var løbet fra skudstedet.
Sellier & Bellot opgiver udgangshastigheden til 780 m/s i en 60 cm. pibe. Jeg skyder med en 57 cm. pibe, og jeg målte patronen til 747 m/s. Patronen vil fungere fint ud til omkring 130-150 meter. Jeg skød selv en dåkalv på en drivjagt. Den stod på godt 100 meters afstand. Her var udgangshullet også tilpas stort. Kuglen var ekspanderet tilstrækkeligt. Jeg har set en filmoptagelse af dette projektil i en gelatineblok, som stod på 200 meters afstand. I dette tilfælde ekspanderede projektilet stort set ikke. Et 8 mm. projektil vil dog være dræbende uanset om det ekspanderer eller ej. Uden ekspansion vil døden i de fleste tilfælde blive forsinket.
Hvis man har hang til klassisk udseende patroner med rundnæsede projektiler, så er Sellier & Bellot 196 grains XRG en blyfri erstatning for de gamle klassiske patroner. Den vil formodentlig også levere god præcision i en lidt slidt gammel pibe. Den gør det godt på anstandsjagt på vildsvin og på drivjagt i skoven.
FINSK KOBBER
Sako har også lavet deres blyfrie projektil Blade i 8 mm. De har valgt vægten på 180 grains (11,7 gram). Det synes jeg, er en fornuftig kuglevægt. Jeg ville måske ønske, at den var 160 grains. Jeg har valgt at lade den op med højenergi krudt Vihtavuori. Jeg endte med en ladning, som opnåede en hastighed på 785 m/s.
Den var rimelig nem at få til at gå præcist, hvilket svarer til de erfaringer, jeg har haft med samme kugle i andre kalibre. Det er en fornuftig ladning. På jagt skød jeg to vildsvin med den. De var grise i mellemstørrelsen. Den første vejede cirka 65 kg. Den var den største af de to. Den sank sammen på stedet, da kuglen traf den. Jeg skød et skud skråt forfra på bladet. Efter at dyret var slagtet, kunne jeg nøje inspicere kødødelæggelsen. Jeg var meget tilfreds med kødødelæggelsen. Når dyret er dødt, så vil vi have mindst mulig kødødelæggelse. Når dyret er i livet, så vil vi gerne at dyret bliver ombragt så hurtigt som muligt. Det er altid en middelvej – på den ene side ikke for meget kødødelæggelse, og på den anden side en tilstrækkeligt stor sårkanal, som giver blodspor og hurtig død. Den anden gris (ca. 55 kg.) tog en hurtig spurt igennem en oversvømmet græslysning. Den tog lige et par ekstra minutter for mig at finde, da vand sjældent giver mulighed for et blodspor.
Finske Lapua laver også en 180 grains Naturalis i 8×57 JS. Når man samtidigt ser, at deres .30-06 med Naturalis projektil har en vægt på 170 grains, ville man have ønsket, at projektilet til en 8×57 JS lå enten på 160 eller 170 grains.
Jeg kunne desværre ikke få den til at fungere i min riffel. Jeg testskød Lapua Naturalis på skydebanen på to forskellige dage. Jeg kunne ikke få den til at skyde konsistent præcist. Jeg målte den til en gennemsnitlig udgangshastighed på 802 m/s. De opgiver den selv til 820 m/s. Jeg mener, at deres setup på denne patron er rigtig fornuftig. Lapua har løbende lavet opgraderinger af deres Naturalis projektil. Naturalis projektiler er ikke de samme, som de var for 10 år siden. Det kan man også se på projektilet. Plastspidsen blev mere spidst. Men der er også lavet andre ændringer på den. Jeg har desværre ikke kunne prøve dette projektil på vildt.
Lapua har gjort mere ud af, at deres patroner er mere resistente overfor fugtindtrængning. De kalder denne feature for ”Air Lock”. Lapua hævder, at denne nye teknologi sikrer, at patronen er hermetisk lukket omkring projektilet og fænghætten.
SLOVENSK MESSING
Firmaet Fox laver messingprojektiler med en vægt på 160 grains. Det betyder, at kuglen kan blive drevet op i en rimelig pæn hastighed. Min ladning målte jeg til et gennemsnit på 852 m/s. Jeg har skudt adskillige rådyr med den. Jeg er godt tilfreds med, at disse projektiler ikke forårsager for voldsom kødødelæggelse.
Fox kuglen fældede også en keiler på 93 kg. på en afstand af 50 meter. Kuglen traf begge forben, lunge og hjerte. Keileren forendte efter 10 meters flugt. Et par mindre vildsvin på 29 kg og 42 kg blev skudt med samme ladning. De faldt begge to på stedet. De rådyr, som jeg skød med denne kugle, faldt i de fleste tilfælde på stedet.
Fox kuglen gav rigtig gode resultater. Jeg synes vældig godt om den. En lidt højere ballistisk koefficient ville dog være ønskeligt.
Pas på! Fox laver også en 150 grains kugle til 8 mm. Om dem skal man lige vide, at de er lavet til 8×57 J og 8×57 JR. Disse to kalibre har en kuglediameter på 0.318 tommer, mens en 8×57 JS og 8×57 JRS har en kuglediameter på 0,323 tommer.
Fox arbejder løbende med at udvide deres sortiment. Det er prisværdigt, at de har fremstillet 0.318 tommer kugler, så gamle klassiske våben kan være med på den blyfrie udvikling.
På Fox projektilerne, er der ikke samme antal riller på projektilerne. Bredden på rillerne på det samme projektil kan variere. Du læste rigtigt. Et Fox projektil kan for eksempel have to riller. Den forreste rille kan være væsentligt smallere end den bagerste. Det vidner om, at Fox virkelig har arbejdet med de enkelte kugler i relation til diametrets evne til at stabilisere. Det er ikke bare tale om en standard udformning af riller på alle projektilerne. Rillerne på projektilet er en hastighedssluger (bremse). Fox kuglerne kan heller ikke prale af at ligge i den højeste ende, hvad angår ballistisk koefficient.
STATUS
Kaliber 8×57 JS er på ingen måder en udateret patron. Det er en patron, som er ganske effektiv og med en moderat rekyl. Det er ikke underligt, at 8×57 JS oplever fornyet interesse. Kaliberet hænger dog en anelse i bremsen, hvis man som hjemmelader holder sig til meget konservativt tryk, som den ofte bliver ladet til ældre Mauser rifler. Patronen kan lades op til almindelige moderne standardpatroners tryk. Som hjemmelader skal man naturligt stille og roligt arbejde sig op med tryk.
Der er allerede et ganske godt udvalg af blyfrie riffelpatroner i 8×57 JS. Alle de store europæiske producenter har den i deres sortiment – RWS, Norma, Sellier & Bellot, Lapua, Sako, Geco, med flere.
Hvis man er en jæger, som jævnligt tager til Sverige på vildsvinejagt og gerne vil have en riffel til en billig penge, som permanent står med natudstyr på, så kan man komme til en ældre og billig riffel ved at finde en Mauser 98 i kal. 8×57 JS. Vildsvin fældet med 8×57 JS er gjort i milliontal. Den er rigelig krediteret i det felt.
Stod jeg i dag og skulle vælge (hvilket jeg generelt ikke er tilhænger af ) mellem en .30-06 og en 8×57 JS, så vil jeg ikke være så sikker på, at den ene er den anden overlegen. Kaliber .30-06 har en anelse større hylstervolumen, hvilket udnytter en standardlåselængde fuldt ud. Mens 8 mm har et tværsnitareal som er cirka 10 % større end .30 kalibrene, hvilket giver en anelse grovere sårkanal. Jeg ser disse to kalibre som jævnbyrdige brødre.
8×57 JS var tyskernes .30-06, og .30-06 var amerikanernes 8×57 JS. I det store perspektiv kan den ene ikke mere end den anden. Jeg har ikke nær så meget erfaring med 8×57 JS som med .30-06. Indtil videre har jeg erfaret, at 8×57 JS leverer lige så godt som en .30-06. Begge er klassiske kalibre, hvis man har hang til gamle kalibre. De har begge omtrent 120 år på bagen. I deres klasse er der ikke nogen, der har formået at slå dem af pinden. De er kongebrødre inden for deres klasse, de må forsat dele jægernes rige, selvom .30-06 er den mest udbredte af de to.
