BIODIVERSITETEN OG RØDLISTEN
En del danskere og her iblandt også jægere har ytret deres undren med hensyn til ændringer af rødlisten. ”Hvordan kan det være, at det dyr her pludselig er på rødlisten. Vi har da mange herude ved os!”, kan det lyde i jagtstuen.
Danmarks natur er dog sjældent det samme, som det man oplever helt lokalt. Imidlertid er der nok bred enighed om, at vi skal passe på den natur, vi har, – lokalt, regionalt og nationalt, og en ret så effektiv metode til at påpege uregelmæssigheder i sårbare organismers trivsel er rødlisten. Med den har vi et værktøj, der øger opmærksomheden på de enkelte aktører i økosystemerne.
I 1948 blev IUCN (International Union for the Conservation of Nature) oprettet for at sikre en bæredygtig udnyttelse af verdens resurser, og at sikre biodiversiteten globalt, nationalt og regionalt er selvfølgelig en vigtig del af dette. Traktaten til at sikre biodiversiteten (artsmangfoldighed) blev i 1993 udfærdiget i Rio de Janeiro, og sammen med resten af EU tiltrådte Danmark konventionen i 1996.
For at følge den nationale udvikling af mangfoldigheden blev rødlistningen af arter et anvendeligt værktøj. De første år blev optællinger, monitorering og vidensbehandling foretaget af forskellige interesseorganisationer, – siden (fra 2005) stod et udvalg nedsat af Miljøministeriet for rødlistningen. Hele 2.209 arter blev behandlet, og resultatet var, at skræmmende 558 var forsvundet eller truet. Til orientering skønnes det, at vi i Danmark har lidt over 30.000 arter.
I 2014 udgav Aarhus Universitetsforlag bogen ”Danmarks truede arter. Den danske rødliste”, hvor 10.581 danske arter var gennemgået, og 1.526 arter var skønnet truet.
I de følgende år blev blikket mere og mere rettet mod vores natur og ikke mindst mod biodiversiteten. Forskellige samfundsgrupperinger krævede, at der blev gjort noget for at stoppe den uheldige udvikling, hvor flere og flere arter havde det skidt, og nogle ovenikøbet uddøde i vores natur. Selve arbejdet inden for biodiversitetskonventionen bliver nu foretaget af 25 artseksperter, der vurderer 13.300 arter.
Rødlisten er således en videnskabelig vurdering af de værende trusler mod arterne, og den er dynamisk, så den skal jævnligt revurderes således, at den hele tiden er korrekt og aktuel for de enkelte arter.
I Danmark anvendes følgende kriterier for udarbejdelse af rødlister:
Antal: Artens bestandsstørrelse og tendensen over en årrække.
Areal: Artens udbredelse og fordeling i landet samt dens samlede arealbehov.
Fragmentering: Grad af opdeling af artens levesteder på grund af menneskelige aktiviteter.
Kvalitet: Levestedernes egenskaber og deres egnethed til artens overlevelse
Afsides beliggenhed: grad af isolering og eventuel begrænsede muligheder for indvandring.
Sårbare faser: Faser i artens livscyklus, hvor den er særlig sårbar over for bestandstruende faktorer (for eksempel yngletid og træktid).
Tidsfaktorer: Længde og stabilitet af bestandstendenser samt artens levevis og evne til at modstå forandringer i levestederne.
Trusler: Påvirkninger fra menneskelige aktiviteter, for eksempel habitatødelæggelse, forurening og klimaforandringer.
Lovmæssig status: Artens beskyttelsesstatus i forhold til nationale og internationale regler.
Når kriterierne her anvendes, kan de enkelte arter klassificeres i følgende kategorier:
Regionalt uddøde (RE) {389 arter}, kritisk truede (CR) {379 arter}, truede (EN) {663 arter}, sårbare (VU) {802 arter}, næsten truede (NT) {568 arter}, Livskraftige (LC) {6224 arter}, hvor data er utilstrækkelig (DD) {1638 arter}, (NA) ikke relevante og (NE) ikke vurderet. Tallene i {} angiver, hvor mange arter, der er tale om inden for hver kategori. Således er 389 danske arter regionalt uddøde!
RØDLISTEN OG RÆVEN
Jægernes gode bekendte, den røde ræv (vulpes vulpes) er desværre også kommet på rødlisten under kategorien NT (næsten truet), og dette har vakt mange jægeres vrede og undren, idet ræven jo er et yndet jagtobjekt, da den selv er en trussel mod mange andre dyr, og den ovenikøbet stadig står under mulige regulerbare arter. Men antallet af ræve er for de sidste 3 generationer (ca. 17 år) faldet drastisk, som både pejlemærkerne i vildtudbyttet og DOF’s punkttællinger viser. Årsagen er ikke helt klarlagt, men en hvalpesygeepidemi og regionale udbrud af ræveskab er noget af forklaringen. Det er vigtigt at overvåge og beskytte arter som ræven for at bevare biodiversiteten og bevare de naturlige økosystemer. Hvis ræven er blevet klassificeret som “næsten truet” i Danmark, indikerer det, at der er behov for øget opmærksomhed og bevaringsindsats for at beskytte denne art og dens levesteder.
Selve rødlisten kommer ikke med løsninger eller udviklingsmodeller, men er et redskab til myndighederne til at tage aktion, hvad angår for eksempel fredninger. Og aktion på rødlistningen virker: Eksempelvis kan vi se flere orkidearter, der igen er i fremgang, havørnens- og den sorte storks tilbagevenden, odderen og løvfrøen og flere. Til hjælp for arbejdet har rødlisteudvalget også frembragt en såkaldt gulliste, som peger på de organismer, der er i tilbagegang i Danmark, men dog stadig er så almindelige, at de ikke tages med på rødlisten. Så kan der hurtigere blive fokuseret på eventuelle redningsplaner. Haren er på gullisten og kræver eksperternes vågne øjne de næste år. Hvad angår rævens prædikat ”næsten truet”, betyder dette ikke en straksfredning, men er mere en appel til øget fokus.
NYE ARTER OG DE INVASIVE
Men der kommer jo også nye arter til.
Selv husker jeg, da jeg for mange år siden i en lokal sø med en skoleklasse fandt en hel ny fisk, som ifølge litteraturen ikke fandtes i Danmark (Lille hundefisk (umbra pygmaea)). Den er her endnu og har lokalt bredt sig til endnu et par søer i området. Og vi husker da alle, da ulven for første gang i et par hundrede år lod sig fotografere på toppen af Jylland. Siden har den fra Tyskland bredt sig op igennem Jylland, hvor den har formået at slå sig ned flere steder. Andre arter, som vi som jægere især har interesseret os for, er vaskebjørn, mårhund, muntjak og nilgås. – Faktisk er der siden år 2000 kommet i hvert fald 542 nye arter til.
For at bevare den danske natur oprindelig og livskraftig er det vigtigt at se på disse nytilkommende organismer og disses påvirkning af omgivelserne.
Her har Miljøministeriet nedsat et udvalg til at sortliste uønskede indvandrere. Det handler om planter, dyr, svampe eller mikroorganismer, der dukker op i et nyt økosystem, hvor de ikke naturligt hører hjemme. Disse organismer kan have betydelige negative konsekvenser for det naturlige miljø, biodiversitet og økonomien, men det er ikke alle, der skønnes at udgøre en risiko.
EU´s liste over invasive arter er på 88 organismer. I Danmark har det nedsatte udvalg af eksperter vurderet de 2.513 arter, der ikke er normalt hjemhørende i Danmark. Størstedelen af disse vil ikke have nogen negativ påvirkning på naturen, og flere af dem vil ikke kunne overleve en dansk vinter.
Dog skønnes 77 af de ikke hjemmehørende arter at ville have en negativ effekt på økosystemer og/eller hjemmehørende arter Ved vurderingen af arternes negative indflydelse i Danmark bliver der benyttet en skala fra 0-3 til at vurdere arterne i forhold til de seks parametre:
1. spredningspotentiale, 2. levestedets bevarings- og naturværdi, 3. påvirkningen på hjemmehørende arter, 4. påvirkning på økosystemfunktioner, 5. økonomiske effekter og 6. sundhedseffekter.
0 svarer til ingen påvirkning, 1 svarer til lav-, 2 svarer til middel- og 3 svarer til høj påvirkning.
Jo højere samlet score, jo mere negativt påvirker organismen naturen. Lige nu er for eksempel kæmpebjørneklo (17 points), Stillehavsøsters (16), brun rotte (15) og mårhund (14) blandt toppen af listen, og sammenholder vi disse organismer og de 6 parametre, undrer det vel ingen.
Lader man imidlertid øjnene vandre et stykke ned, dukker canadagåsen og dåvildt op med 13 points. Canadagåsen blev i 30’erne indført til Sverige, hvorfra den stadig breder sig – ingen tvivl om det, og påvirkningen af omgivelserne er absolut høje.
Men hvad angår dåvildtet, diskuteres det stadigt, om det er en hjemmehørende art. Hvor længe skal organismen være i Danmark, før vi kan kalde den hjemmehørende?
Og må den have været væk i en periode (som ulven, der jo karakteriseres som en dansk hjemmehørende organisme)?
Dåvildtet blev genindført i 1200- tallet som pryd- og jagtobjekt, men har tidligere i mellemistiden været at finde i store flokke også i Danmark. Med sidste istid forsvandt den helt fra næsten hele Europa for altså at blive genintroduceret i 1200-tallet. Nu er dåvildtet stort set at finde over hele landet, hvor det ikke kun påvirker habitaterne negativt, men gennem afgræsning og nipning medvirker til at skabe levesteder til mange truede insekter.
Sikavildt (11) blev indført fra Asien omkring år 1900 og har siden da været at finde i egentlige bestande på bestemte lokaliteter rundt om i landet. Sikaen vurderes til højeste påvirkningsscore 3 i hver af disse to parametre: ”spredningspotentialet” og ”påvirkning på hjemmehørende arter”. En del vil hævde, at spredningspotentialet i hvert fald ikke har været højt, da bestandene i Danmark stort set stadig kun forekommer i de velafgrænsede områder, hvor de blev sat ud. Hvad angår ”påvirkning på hjemmehørende arter”, tilfalder maximumscoren nok sikaen på grund af, at den udgør en bastarderingsrisiko med kronvildtet, selvom dette ikke er påvist her i landet endnu.
Fasanen kommer også ind på invasivlisten med en rimelig høj påvirkningsscore på 10. Den danske jagtfasan er oprindelig en krydsning mellem den kaukasiske ædelfasan og den kinesiske ringfasan, og den blev udsat visse steder i Danmark med jagt for øje i 1562. Den har siden da været ynglefugl i næsten hele landet. Vi finder imidlertid rigtig mange andre racer og underarter i landet også. Først i 1972 blev den anerkendt som vildtlevende art. Fasanen får maximumpoint, hvad angår den ”negative påvirkning på andre arter”, men det er nok ikke de 5-6 fasaner på 50 hektar, der her tænkes på. Når massive mængder af store fasankyllinger udsættes i et mindre område, går det selvfølgelig her hårdt ud over insekter, krybdyr og padder, og det er denne negative påvirkning af den hjemmehørende fauna, der tænkes på.
DEN DYNAMISKE NATUR
I 2019 gennemgik 25 artseksperter 13.300 arter fra den danske natur og skønnede, at 4.439 arter havde mere eller mindre risiko for at uddø i landet. Største årsagsfaktor er uden tvivl tab og forringelse af levesteder, men også andre faktorer gør sig jo gældende.
Det kan være svært for almenmand at se logikken i, at nogle organismers forsvinden begrædes (rødlisten), samtidig med at andre organismer er stærkt uønskede (sortlisten). Mindst 540 arter er kommet til i de sidste 20 år, altså cirka 40 nye arter om året (tallet er stærkt stigende de sidste år). Der er mange årsager til dette, og en af disse er klimaændringerne. Naturen er i konstant forandring, og dynamikken kan og vil vi ikke slå ihjel, men vi har alle pligt til at bidrage til bevarelsen af de danske økosystemer og habitater, – og naturligvis også til det liv disse indeholder.
Jeg ser her jægerne som værende vigtige medvirkende i bevaringsarbejdet.
I EU GÆLDER FØLGENDE
EU’s liste over invasive arter: EU har udviklet en liste over invasive fremmede arter, som kaldes “EU’s liste over invasive arter”. Den indeholder arter, der anses for at udgøre en trussel mod den europæiske biodiversitet og økosystemer. Listen inkluderer planter, dyr og mikroorganismer.
EU’s forordning om invasive arter: For at bekæmpe invasive arter har EU vedtaget en forordning om invasive arter (EU-forordning 1143/2014). Denne forordning fastlægger foranstaltninger til forebyggelse og styring af invasive arter på tværs af medlemsstaterne. Det inkluderer regler om overvågning, forvaltning og kontrol af de invasive arter på listen.
Medlemsstaternes ansvar: Det er medlemsstaternes ansvar at implementere EU’s forordning om invasive arter og tage de nødvendige skridt til at overvåge og forvalte invasive arter på deres område. De skal også udvikle nationale handlingsplaner og foranstaltninger for at begrænse spredningen af invasive arter.
