Bestandene kan godt klare det – imidlertid er det loven, der skal laves om, hvis vi skal kunne gå på jagt året rundt.
Sensommeren er kommet. Solen bager, og der er 25 grader i skyggen på denne smukke augustdag, hvor jeg har lavet et lille skjul af halmballer på den nyhøstede bygmark. Mit blik fanges af en bevægelse i periferien af mit synsfelt. Det er en flok skovduer, som har fundet ud af, at marken har et festmåltid af spildkorn, og nu har de fået øje på mine sirligt opsatte lokkeduer i formation foran mit interimistiske skjul. Hunden ved mine fødder har også fået øje på flokken og følger den med øjnene. Den ved godt, at nu gælder det om at være stille. Flokken kommer nærmere og lægger an til landing mellem de noget stive artsfæller på jorden. Jeg rejser mig op og dublerer et par duer med den gamle spanske S/S, som før har tjent min far så godt. Hunden sendes ud, og snart ligger der endnu et par duer i den støt voksende bunke af unge duer.
Sådan var det, at jagtsæsonen for alvor startede for mig i starten af firserne. Men kunne det komme til at ske igen?
SÅDAN ER DET NU
I dag kan man gå på jagt det meste af året, selvom de fleste synes, at det kun er efteråret og vinteren, der byder på ture ad Dianas stier. For de fleste arter stopper jagttiden ved udgangen af januar, men den generelle jagttid for kronkalve er nu også februar med. Så er der marts og april, hvor der ikke er jagttid på noget, og så starter bukkejagten midt i maj og varer til midt i juli. Derefter kommer jagt på grågæs på omdriftsarealer 1. august, og så kommer de resterende jagtbare rullende ind.
HVAD NU HVIS
Men hvad nu hvis nogle af de arter, som man i dag må regulere, fik jagttid? For fakta er jo, at en del reguleringstilladelser giver stort set samme muligheder for at nedlægge dyrene, som var det ved almindelig jagt, det vil sige med lokkefugle, skjul og så videre. Ja, nogle reguleringsmuligheder giver endda større muligheder, end jagtloven tillader. Så ville man kunne jage ræv i februar, krager og skader i marts og april, rågeunger i hele maj, ræveunger i juni og juli, duer i flok i august og så videre. Selvom regulering af ræv og ræveunger ikke kræver tilladelse i dag, så tror jeg desværre, at det bare er et spørgsmål om tid, før bureaukratiet også dukker op der. Danmarks Naturfredningsforening har i hvert fald raslet højt med sablen de sidste par år, når talen faldt på ræveregulering.
ARTER FRA FORDUMS TID OG NYE ARTER
Vi kunne også få indført jagt igen på storspove, hjejle, bæver, ilder, grævling, husmår, sæl, stor og lille skallesluger, havlit, fløjlsand, taffeland, svartbag og sildemåge. Det har der været før, og det kan der komme igen.
Og hvis man så bort fra de forældede EU-regler om, hvilke dyr der kan fastsættes jagttid på, så burde vi få udvidet vildtpaletten med bramgæs (over 13.000 i 2022), skarv (oliering af æg i over 4.000 reder og over 4.000 regulerede fugle, det vil sige over 20.000 individer fjernes) og råge (over 68.000 i 2022) arter, som der i dag reguleres i så stort omfang, at der burde indføres reel jagt på dem, så man slap for det evindelige statslige bureaukrati i forbindelse med reguleringstilladelser.
EU-LISTERNE BØR REVIDERES
Man kunne uden problemer og indblanding fra EU-lister udvide antallet af jagtbare arter med mindst 14 arter mere. Og hvis man ovenikøbet fik EU til at revidere listen med arter, som der kan fastsættes jagttid på, så den svarede til de nuværende bestande, så er der ingen tvivl om, at vi ville få yderligere tre fuglearter på listen, som har vist sig overordentligt livskraftige og i stærk fremgang overalt. Det kan så godt være, at vi også ville miste nogle få ande- eller gåsearter, hvor bestandene ikke har det så godt. Men det kan vi vel egentlig ikke have så meget imod som ansvarlige jægere. Hvis det vel at mærke var sådan, at jagttiden kom tilbage, når bestandene fik det bedre. Det er jo sket for storspoven, som blev midlertidigt fredet for at hjælpe bestanden. Den er så tredoblet siden da, men jagttiden har vi ikke fået igen.
NYE TAKTER I EU
De seneste tiltag fra EU viser faktisk, at der er velvilje til at vurdere arter ud fra bestandstilvæksten, sådan som det er sket med ulven, hvor man fra EU’s side er klar over, at man bliver nødt til at se på, hvordan man håndterer den stadigt stigende bestand. Det samme burde gøre sig gældende med hensyn til både råge, skarv og bramgås, som hver på sin måde efterhånden er blevet til problemdyr. For bramgåsens vedkommende mener man, der nu er over kvart million overvintrende gæs i Danmark, der tager for sig af det spirende korn på markerne. Den letteste og mest ubureaukratiske måde at løse problemerne med disse dyr på er ved at indføre jagttid på dem. Ikke at det nødvendigvis er den rigtige løsning for ulven i Danmark, hvor vi har så få ulve, og hvor de vilde områder ikke er så vilde endda set i forhold til vores nabolande, men for bramgås, råge og skarv, hvor bestandene er store, og arterne på ingen måde er truede, der ligger en genindførsel af jagttider lige til højrebenet.
TALLENE TALER DERES EGET SPROG
Jeg mener derfor, at man ud fra bestandsmæssige betragtninger og det antal individer, der nedlægges ved regulering, sagtens kunne få jagt året rundt og på mange flere arter, end vi har i dag. For eksempel er det for gæssenes vedkommende kun grågåsen, der nedlægges flere af end bramgåsen, som der i øvrigt nedlægges dobbelt så mange af i forhold til tredjepladsen, som er kortnæbbet gås med knap 7.000 nedlagte fugle i 2022. For rågens vedkommende er det kun krikand, ringdue, fasan og gråand, der nedlægges flere af. Og til den historie hører det, at de fire fuglearter til sammen står for næsten 70 procent af det totale vildtudbytte for samtlige jagtbare arter! Så rågen er en af de mest nedlagte fugle – selvom der ikke er jagttid på den. For skarvens vedkommende må man regne med et konservativt bud på et udbytte omkring 20.000 fugle om året, når man medtager den udbredte oliering af æg i rederne – hvilket i øvrigt også er ret ressourcekrævende.
I MIN ØNSKEVERDEN VILLE JAGTÅRET DERFOR SE SÅDAN HER UD
Januar – Jagt på smukke, røde fasankokke i det hvide vintervejr, og jagt på kronkalv for at holde bestanden og markskaderne nede.
Februar – Det er nu, lige inden rolle-tiden starter, at ræven har den smukkeste pels. Anstandsjagt med riffel i skumringen er noget helt specielt.
Marts – Kragerne og skaderne er ved at oprette territorier, og det er nu, man skal gøre en indsats for at mindske prædationen på sangfugle og yngel fra kragefuglene senere på sæsonen.
April – Rågerne boltrer sig på de spirende kornmarker, og kolonierne genlyder af deres skrig. Nu kan man gøre både landmanden og de hårdt plagede naboer til rågekolonierne en tjeneste.
Maj – Bukkejagten starter. Det kunne den sådan set lige så godt gøre 1. maj. Det ville alligevel ikke betyde det store.
Juni – Ræveungerne forlader graven, så nu kan man gøre en indsats samtidig med, at man er på bukkejagt.
Juli – Grågåsen er færdig med at yngle, og gæslingerne er flyvefærdige.
August – Sensommertrækket på ringduer i flok på nyhøstede marker er noget af den bedste trækjagt, der findes. Og ude ved kysterne begynder trækjagten på strandhjejlen.
September – Storspovens vemodige fløjt giver en særlig fornemmelse, når man ligger i skjulet på strandengen. Længere inde i landet giver krikanden, den lille jetjager en påmindelse om, hvorfor det er en god ide at træne på lerduebanen.
Oktober – I den stille pürsch på hjortevildtet kan man måske være så heldig at møde den lille bjørn med det lækre skind – grævlingen.
November – Nu er det tid til at hjælpe vores venner i fiskeriet og få skudt nogle skarver.
December – Julen står for døren, og i hjemmet er der tradition for enten haresteg eller dyreryg lillejuleaften.
JÆGERNE KAN GODT FORVALTE VILDTET ANSVARLIGT
Ud over dette er der selvfølgelig en masse andre jagtbare arter, som især fylder efterårs- og vintermånederne med gode jagtoplevelser. Men kunne det ikke være herligt, hvis vi ikke behøvede at indsende skemaer, udfylde blanketter og logge ind med MitId i tide og utide, men bare kunne gå på jagt – hele året? Desværre er der indædte jagtmodstandere, som hellere ser, at der kommer mere og mere regulering af arter, som sagtens kunne bære en reel jagt. Så er det nemlig meget lettere bare at give en ansøgning et afslag, eller gøre kriterierne så tilpas bøvlede, at der hverken er regulering eller jagt. Det virker, som om jagtmodstanderne mener, at vi jægere bare vil gå helt amok i en blodrus og skyde alt, indtil den sidste vilde fugl er borte, men sådan er det jo ikke. Jægere er ansvarlige naturforvaltere, som godt ved, at, hvis vi skal fortsætte med at gå på jagt, så skal vi pleje naturen og lave en ansvarlig afskydning, der sikrer, at der er en sund og livskraftig bestand i årene, der kommer. Det har vi kunnet i mange, mange år. Og det kan vi også i fremtiden. Vi er derude, og vi ved, hvad der er på reviret.
