Foto: Przemyslaw Muszynski, Sander Meertins Photography, Edwin Godinho , Przemyslaw Muszynski og Ger Bosma Photos/Shutterstock
Brombær (Rubus plicatus) er kendt af de fleste. Af samme årsag overses den nok lidt som vildtplante, da brombær ofte anses som noget, der bare er der – måske endda ukrudt. Intet kunne dog være mere forkert, da brombær rummer mere eller mindre alt det, man søger hos en vildtplante.
Selve busken består af lange, tornede skud – eller ranker – på helt op til 6 meter. Disse danner sideskud og slår rod, hvor de rammer jorden, hvilket med tiden giver nogle fuldstændig uigennemtrængelige krat. Busken er i et eller andet omfang stedsegrøn. At jeg skriver i et eller andet omfang, skyldes, at brombær både er selvbestøvende og krydsbestøvende, og at der derfor findes et utal af forskellige selvopståede sorter, som hver især har deres mening om, hvordan en brombærplante skal opføre sig. De fleste holder dog bladene på i en almindelig dansk vinter, men ved hård frost er der nogle brombærplanter, der smider bladene. Af og til ser man, at hele planten fryser tilbage, men i langt de fleste tilfælde skyder de fra roden igen.
Blomsterne sidder i halvskærme og tiltrækker et væld af insekter. Blomstringsperioden er lang – og det samme er perioden, hvor man kan plukke de modne bær. Typisk modner de første i august, og man kan blive ved med at plukke, indtil frosten sætter en stopper for det i oktober/november. Vildtfugle og mange andre dyr sætter pris på bærrene. Kig blot på farven i fugleklatterne, og du vil kunne se, om fuglen har været forbi brombærkrattet.
Bladene ædes lystigt af hjortevildt og er et udmærket vinterfoder. Brombærrankerne danner dog et naturligt værn, og ofte vil man kunne se en hel tydelig grænse for, hvor langt og højt hjortevildt kan nå.
Udover at give føde, giver brombærrene også dækning. Det er åbenlyst, at fuglevildt finder dækning for rovvildtet i brombærkrat, men også råvildt finder gerne leje i brombærkrattene. Som driver er jeg ofte blevet overrasket over at finde råvildt i selv meget tætte brombærbevoksninger, hvor man ikke mener, at så stort et dyr burde kunne bevæge sig frit. Men de finder vej alligevel. Og de trykker overraskende hårdt i de tætte krat, hvilket vidner om, at de i det tætte spindelvæv af brombærranker føler sig trygge. Også selvom der skulle komme mennesker og hunde ret tæt på.
Brombær vokser godt på de fleste typer jordbund, men udvikler sig kraftigst på næringsrig jord med rigelig adgang til både vand og lys. Et sydvendt, lidt fugtigt skovbryn på næringsrig jord er det optimale voksested. Men man kan dog sagtens få brombær til at trives i mindre lysninger og lysåben skovbund.
Det er nemt at lave sine egne brombærplanter – så nemt at det ikke kan betale sig at købe brombærplanter. De eneste årsager til at købe brombærplanter er, hvis man stiller særlige krav til bærrene, i hvilket tilfælde der findes forskellige forædlede sorter med særligt gode bær, og derudover findes der også tornefri brombær til dem, som måtte ønske sig det.
Kan man derimod leve med flere af den slags, man har adgang til, lader det sig nemt gøre at formere brombær. I september klipper man stiklinger – en stump stængel på 20-25 cm. – hvor man river eventuelle blade af, stikker 2/3 af den ned i en potte eller et bed med fugtig muld og venter, til den slår rod. I princippet kan man også stikke dem direkte på voksestedet, men etableringen er meget mere sikker, hvis man venter med at plante ud, til der er rod på planten. Foråret efter vil langt hoveparten af stiklingerne begynde at skyde, og de kan graves op og plantes ud.
Brombær er plejekrævende – det er bagsiden af medaljen. For det spreder sig det skidt og filtrer sig afsted gennem landskabet som NATO-pigtråd. Beskæring kræver en fast hånd i en tyk handske, for ikke at brombærrene ikke bliver for dominerende. Drivere på jagterne vil sætte stor pris på, at der er slået eller ryddet et spor igennem brombærkrattene. Arbejdet foregår nemmest med motorsav eller buskrydder, hvis det er i mindre målestok. Er der meget, der skal ryddes, er det bedste redskab en traktor monteret med slagleklipper. Får man etableret stier igennem et brombærkrat, bør de holdes ud fra devicen: ”Det er nemmere at holde rent, end at gøre rent!”. Første gang er det slemt, men, når først man har et fint ryddet spor igennem, er det ret nemt at holde det.
Alt i alt er brombær både funktionel i forhold til vildtet, fordringsløs i forhold til voksested og dertil en både nem og billig plante at formere.
