Forlænget drægtighed hos råvildt

Råvildt er den eneste af vores hjemlige hjortearter, der har forlænget drægtighed (forsinket implantation). Forlænget drægtighed kendes dog fra en lang række andre dyrearter f.eks. bjørn, mink, grævling, sæl og en sjælden hjorteart Père David’s deer, der er hjemmehørende i Kina.

Forlænget drægtighed er en biologisk finurlighed, som endnu ikke er fuldt videnskabeligt belyst. De seneste tyve år har dog givet et større indblik i denne specielle måde at være drægtig på.

Brunst

Én gang årligt, i en tre ugers periode fra slutningen af juli til midten af august måned, er råvildtet i brunst. Ti måneder senere i maj-juli måned føder de deres lam. Råvildtet er monoøstralt, dvs. at der kun er én seksualsæson pr. år, hvor råen er parringsvillig. Når æg frigives fra æggestokkene, kan de kun befrugtes i de efterfølgende12-24 timer, hvorefter æggene går til grunde. Bukkens sædceller kan leve i råens livmoder i op til 24-48 timer. For at sikre flest mulige levende sædceller i livmoderen, når æggene frigives fra æggestokkene, bliver råen beslået igen og igen i en to til tre dages periode i højbrunsten.

Efterbrunst

Når man i jægerkredse taler om en efterbrunst, er det bestemt ikke en regelbundethed, sådan som vi f.eks. kender det fra får og kreaturer. Får og kvæg kommer i brunst igen ca. tre uger senere, hvis de ikke er blevet drægtige. Der er nu alligevel noget, der tyder på, at selvom rådyr betragtes som obligatorisk monoøstrale, er de alligevel i stand til at komme i brunst igen i slutningen af august eller begyndelsen af september, hvis de ikke er blevet drægtige i den reelle højbrunst. Mekanismen bag dette er på nuværende tidspunkt mangelfuldt undersøgt, og personligt mener jeg, at det kræver yderligere belysning, før vi kan tillade os at kalde det faktuel viden. Man skal holde sig for øje, at brunstadfærd i slutningen af august ikke altid behøver at være en ny cyklus, men blot kan være en sent indtrådt primær brunst hos det enkelte individ.

Fosterudvikling og drægtighed

I brunsten aktiveres råens æggestokke (ovarier) af et overordnet meget kompliceret hormonelt orkester, der omfatter flere forskellige hormonsystemer (follikelstimulerende hormon (FSH), luteiniserende hormon (LH) og progesteron). En hormonel kommunikationsakse mellem hjernen og æggestokkene opstår. Ud fra slumrende kimceller i æggestokkene dannes et eller flere æg fra henholdsvis højre og venstre æggestok. I højbrunsten frigives disse æg fra æggestokkene og føres via æggelederne ned i livmoderen (uterus). Frigivne æg og sædceller finder hinanden i råens livmoder, der består af et lille fælles kammer og to længere arme, de såkaldte horn (uterushorn). På dette tidspunkt, midt i brunsten, er hvert horn omkring ti centimeter langt og mindre end én centimeter tykt og udvider sig under den senere fosterudvikling til typisk at rumme ét foster i hvert horn.

Den samlede drægtighedsperiode for råvildtet er omtrent 290 dage, svarende til ti måneder. Den reelle fosterudvikling tager blot fem måneder.
Det tidlige foster ligger i dvale i råens livmoder de første fire til fem måneder (obligatorisk embryonal diapause) fra tidlig august til sen december. Netop dette fænomen, hvor fostret ikke udvikles løbende, men har en fem måneder lang hvilefase kort efter befrugtningen, kaldes forlænget drægtighed. Det betyder, at det befrugtede æg ikke straks sætter sig fast i livmodervæggen og begynder sin vækst, men at celledelingen går i stå efter fire til fem celledelinger, hvilket normalt tager tre til fem døgn. Denne celleklump kaldes nu for en blastocyst. Blastocysten er en tiendedel millimeter i størrelse og fremtræder som en meget lille væskefyldt blære bestående af 20-30 celler. Hos dyr, der ikke har forlænget drægtighed, indlejres blastocysten straks i livmoderens slimhinde (endometriet), og moderkagen (placenta) dannes. Moderkagens funktion består i at ernære fosteret under dets udvikling. Hos råen sker den reelle indlejring af blastocysten først i december-januar måned altså fem måneder efter befrugtningen. I perioden fra befrugtning til den reelle indlejring i livmoderens slimhinde ligger celleklumpen (blastocysten) løst inde i livmoderen. Blastocysten har en lidt ujævn overflade, og det betyder, at den ligger relativt stabilt i livmoderen med fysisk kontakt men uden indlejring i slimhinden. Dette er hele essensen i hvilefasen i den forlængede drægtighed.

Diapause

I de sidste seks uger af diapausen (hvilepausen), dvs. i december-januar måned, undergår blastocysten en øget celledeling, der er provokeret af råens øgede produktion af østrogen og progesteron samt et fald i prolaktin, som alle er overordnede styringshormoner. Blastocysten består i slutningen af december eller begyndelsen af januar af omkring hundrede celler (100-cellestadiet). Herfra vil fostret i løbet af de næste ti til femogtyve dage vokse hurtigt, hvorefter det implanteres i livmodervæggen, og moderkagen begynder at udvikle sig.

Fostret starter nu sin reelle vækst, der forløber over de næste fem måneder. Meget tyder på, at det er blastocysten, der er primær initiator i aktiveringen af implantationen og udviklingen af moderkagen. Blastocysten begynder at danne et helt specielt proteinstof kaldet PAG (Pregnant Associated Glycoprotein). PAG igangsætter implantationsprocessen samt starter dannelsen af moderkagen, og herfra tager fosterudviklingen virkelig fart.
Signalet til blastocystens proteinsyntese af PAG kommer fra de overordnede hormoncentre i hjernen og er sandsynligvis styret af dagslængden dvs. mangel på lys (korte dage), temperatur og måske også nedbørsmængde – det vides ikke med sikkerhed. Vintersolhverv (årets korteste dag) falder 21.-22. december. Vintersolhverv er den dag, hvor solen når sit laveste punkt over horisonten midt på dagen, og det er cirka det tidspunkt, hvor udviklingen tager fart. Det er ret enestående! Detaljerne i denne proces er imidlertid kun delvist kortlagt, men den moderne molekylærbiologi bliver uden tvivl et vigtigt redskab, der kan bidrage til at knække koden i fremtiden.

Rålam

Råvildtet bliver normalt drægtigt med to lam, men råer med både tre og fire lam er lejlighedsvis set. Firs procent af alle lammefødsler ligger i perioden fra den første til den tyvende juni. Der er tale om en normalfordeling (se figur). Der kan således ses både tidligere fødte lam (slutningen af april) og senere fødte lam (slutningen af juli). Personligt har jeg observeret nyfødte lam så tidligt som midten af april og så sent som midten af juli måned. Lam født i juli måned og senere kan være undfanget i en sen brunst (eller efterbrunst).

Selve fødslen tager ganske kort tid, og lammene er hurtigt oppe at stå og kan i løbet af få timer selv holde balancen, gå og løbe. Lammene er mørkebrune med klare hvide pletter (tegninger). Fødselsvægten er stærkt afhængig af råens alder, kropsvægt og overordnede kondition. Lammene vejer typisk fra 1.300 til 1.800 gram ved fødslen.

I områder, hvor råvildtet er i god sundhedsmæssig forfatning, vil stort set alle råer over to år sætte gennemsnitligt to lam. Råer med lav kropsvægt og i dårlig kondition sætter først lam i tre- eller fireårsalderen.

Lammenes overlevelseschancer afhænger af et hav af faktorer. Hvordan vejret er omkring fødselstidspunktet, hvor god er råen til at passe og passe på sine lam, og hvor stort presset fra rovvildt er. I Danmark er det især ræven, der tager langt det største antal lam i forsommeren. De store rovfugle holder sig heller ikke tilbage og med en stigende ulvebestand i visse dele af landet, møder lammene endnu en udfordring.

For at forstå, hvorfor forlænget drægtig er en fordel og en hensigtsmæssig form for fosterudvikling for råvildtet såvel som for de andre dyrearter med forlænget drægtighed, må vi se nærmere på fødetilgang og årstider. Det synes logisk, at lammene fødes på den tid af året, hvor fødetilbuddet er størst, hvilket det er i forsommeren, dvs. maj og juni måned. Da den reelle fosterudvikling hos råvildt er forholdsvis kort – kun fem måneder, skulle det betyde, at råvildtet skulle danne par og parre sig midt i vinterperioden, hvis lammene skulle fødes i forsommeren. Dette er ikke optimalt, da råvildtet i dette tilfælde ville skulle parre sig på en tid af året, hvor fødemængden er begrænset. Evolutionen har udviklet den forlængede drægtighed for at undgå netop dette scenarie. I juli og august måned er fødetilgangen stadig rigelig, og råvildtet kan således bruge tid på forplantning, inden efteråret og vinteren sætter ind.