I det første halvår af 2026 har der således været indrapporteret 12 procent flere påkørsler af hjortevildt. Dette indikerer at vi i 2026 vil komme til at se det højeste antal påkørsler udtaler biolog ved Dyrenes Beskyttelse, Michael Carlsen.
Årsagen til det stigende antal påkørsler skal ses i lyset af, at trafikken også er steget i disse år og at bestandene af både dåvildt og kronvildt er i vækst. En anden medvirkende årsag er også at kendskabet til vagtcentralen steget, og at folk er blevet opmærksomme på at indrapportere en påkørsel.
Mange rålam påkøres
Maj måned er den måned, hvor der sker flest påkørsler. I 2026 var tallet 1248, hvilket er lige over 40 om dagen. En af grundene til at netop maj måned har så mange registrerede påkørsler, at de unge rålam fra sidste sæson, der har gået sammen med råen, bliver skubbet væk og skal klare dig selv, fordi råen sætter et nyt lam. De unge lam har ikke samme erfaring og uden følgeskab af råen, ender mange livet, når de krydser vejene.
Typisk sker de fleste påkørsler i tidsrummet omkring solnedgang, hvor hjortevildtet er mest aktivt.
Kronvildt udgør stor risiko
”Medens et styk råvildt vejer 20-25 kilo, er vægten på kronvildt mellem 100-200 kilo. Derfor udgør kronvildtet en stor og alvorlig trussel, når det kommer nærkontakt med et køretøj i fart. Et stykke råvildt bliver typisk slynget bort ved en kollision, men et stykke kronvildt som er både højere og tungere har risiko for at ryge op over køleren og ind gennem forruden og udgør en særdeles alvorlig fare for fører og passagerer i et køretøj” siger Michael Carlsen.
Man bør således sænke farten og holde godt øje, når man kører i skovområder og være opmærksom på reflekser fra dyreøjne i vejsiden specielt ved solnedgangstiden. Både dåvildt og kronvildt færdes ofte i rudler, så han man fået øje på en, vil der ofte være flere. Har én passeret vejen, kan der være flere på vej, så i sådan en situation skal man være ekstra opmærksom.
Hvis man er så uheldig at påkøre råvildt, dåvildt eller kronvildt kan man kontakte Dyrenes beskyttelses vagtcentral på 1812. Her tages der stilling til, om en skytte skal sendes ud for at aflive det påkørte dyr, eller om der skal hidkaldes en schweisshundefører, som vil kunne eftersøge et stykkehjortevildt, som er blevet ramt af køretøjet men løbet videre.
Se mere om schweisshundefører-registret her: https://schweiss.dk
(Kilde: Dyrenes Beskyttelse)
