Vanrøgten af naturplejedyrene blev – endelig – offentligt erkendt ved Hempel Fondens overtagelse af stedet, men der er endnu ikke gjort status over, hvordan naturens tilstand er påvirket af 10 års rewilding. Samtidigt annoncerer Hempel Fonden en fortsættelse af en rewildinginspireret forvaltning.
Derfor er det nu afgørende, at kommunen som ansvarlig tilsynsmyndighed griber ind og stopper den ødelæggelse af beskyttet natur, som er et tydeligt resultat af den eksperimentelle forvaltning af stedet.
Kommunen kendte risikoen for skader ved eksperimentet
I forbindelse med sin uforbeholdne anbefaling af rewilding-projektet skrev Syddjurs Kommune i 2016 til fredningsnævnet, at:
”Eventuelle korttidseffekter på naturtyper på udpegningsgrundlaget vil blive overvåget med projektet af universitetet m.fl., og såfremt Molslaboratoriet mod forventning ikke skulle rette græsningstrykket ind, således at der overordnet set ikke sker skade på naturtyper på udpegningsgrundlaget, har kommunen mulighed for at gribe ind efter naturbeskyttelseslovens bestemmelser.”
Syddjurs Kommune anbefalede rewildingprojektet overfor fredningsnævnet, tilsyneladende velvidende, at et så løst styret forsøgsprojekt uden præcise basisregistreringer og løbende opfølgning på påvirkningerne af naturen, ville kunne medføre skader på den beskyttede natur.
Synlige og store skader dokumenteret allerede i 2024
I maj 2024 fremlagde Fri Natur dokumentation for fredningsnævnet og Syddjurs Kommune, der påviste omfattende skader på surt overdrev og stilkege-krat.
Mest iøjnefaldende er tilgroningen med gyvel i bakkerne på Molslaboratoriet. I 2015 var kun 0,4 % af de åbne arealer i bakkerne dækket af gyvel. Allerede i 2022 var dækningen steget til ikke mindre end 22 %, og gyvelen har siden spredt sig yderligere.
Kommunens forpligtelse til som tilsynsmyndighed, selv at følge med i, om naturen led overlast ved forsøget, ses ikke at være opfyldt. Desuden har den ikke reageret i de forløbne 10 år, selvom ændringerne var iøjnefaldende for enhver og blev klart dokumenteret af Fri Natur i 2024.
Mols Laboratoriet som flagskib for dansk rewilding
Desværre er Mols Laboratoriet ikke et enkeltstående tilfælde som dokumenterer, hvor galt det kan gå når rewilding-fantasierne møder virkeligheden.
Fortalerne for den vidtgående og hensynsløse omlægning af vores natur, har godt vidst, at den danske rewildingmetode var på klar kollisionskurs med den hidtidige naturbeskyttelse af truede og sjældne arter og konkrete naturtyper. Derfor måtte fantasierne om ”vild” natur uden menneskelig aktivitet sælges som den eneste løsning på en buldrende biodiversitetskrise.
Symbolpolitik byggende på historiefortælling og ideologi
Da den politiske aftale om naturnationalparker og urørt skov på statens arealer blev til lovgivning i 2021, havde rådgiverne gjort en stor indsats for at sælge rewildingideologien som den eneste redning på den påståede danske biodiversitetskrise. At man samtidigt måtte se bort fra reglerne om miljø- og konsekvensvurderinger for beskyttet natur, syntes ikke at anfægte hverken de ”videnskabelige” rådgivere eller Danmarks Naturfredningsforening (DN).
I høringsnotatet om naturnationalpark lovgivningen (Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21) går bl.a. DN til direkte angreb på beskyttelsen under Natura 2000:
”DN ønsker, at målsætningerne i Natura 2000 planerne for perioden 2022 – 2027 i videst muligt omfang skal bringes til at sikre rum til fri dynamik, således at Natura 2000- planlægning og udarbejdelse af forvaltningsplaner for naturnationalparkerne tænkes nøje sammen.”
”Miljøministeriets bemærkninger: Der henvises til lovforslagets bemærkninger, hvoraf det fremgår, at det er hensigten, at Miljøministeriet i forbindelse med den forestående opdatering af Natura 2000-planerne, der forventes afsluttet i 2022, vil undersøge, i hvilket omfang det er muligt at indarbejde mere smidighed i planernes bevaringsmålsætninger, således at disse i højere grad vil kunne imødekomme et ønske om vildere naturforvaltning i de enkelte Natura 2000-områder.”
Altså et forsøg på en administrativ løsning på at naturnationalparkernes indgreb i naturen ikke kunne forenes med beskyttet natur under Natura 2000, der handler om at bevare værdifuld natur, mens rewildingeksperimentet bevidst kaster naturen ud i en nedbrydende proces, der skader og omformer uden noget konkret mål.
Er tiden endelig inde til refleksion og genovervejelse for samfundets skyld?
Den bølge af ideologisk naturgenopretning, som der bl.a. blev argumenteret for ud fra Mols Laboratoriet, er ikke baseret på en folketingsbeslutning om et nyt natursyn endsige om grundlæggende ændringer i Naturbeskyttelseslov, Skovlov, Planlov, Dyrevelfærdslov etc. Der er ikke foretaget konsekvensvurderinger, der kan belyse indvirkninger på eksisterende natur, klima, skovdrift (træforsyning), hvorfor der ikke er sket den samlede afvejning med andre samfundsinteresser, der er en forudsætning for bæredygtig lovgivning.
Imidlertid har alle forvaltningsenheder i stat, kommuner samt ankeinstanser valgt at følge rewildingideologiens udokumenterede påstande om, at den ”vilde” natur er den eneste sande løsning og garant for en bedre biodiversitet. Derfor er der på det administrative niveau indført meget lempelige fortolkninger af reglerne i de stadigt gældende love, så konsekvensvurderinger er undladt og dispensationer gives med rund hånd, når blot udtrykkene naturnationalpark, urørt, vild og biodiversitet benyttes.
Hverken Mols Laboratoriets, naturgenopretningens eller forvaltningens fejltrin har indtil videre fået et politisk flertal til at tage en tænkepause. Nej, tværtimod – nu trues med en biodiversitetslov og flere naturnationalparker, selv om de få etablerede kun byder på problemer med fjernelse af levesteder, spærringer for den frie adgang både for mennesker og vildt samt en urimelig dispensering fra reglerne i dyrevelfærdsloven.
Vil en helt nødvendig erkendelse af Mols Laboratoriets fiasko både som dyreholder og forvalter af beskyttet natur mon endelig åbne øjnene hos de ansvarlige?
Foto: Lotte Bøgedal
