Der er mindst seks gode grunde til at jage vildsvin: De er specialister i at tilpasse sig, de reproducerer sig hurtigt, optræder i rimeligt antal, er hårde at jage, er særdeles skudstærke, og så smager de godt.
DE NYESTE TAL
I sensommeren sidste år udsendte vi et spørgeskema til omkring 20.000 danske jægere. Cirka ti procent læste spørgeskemaet. Lidt over fem procent svarede, og det resulterede i 1.123 komplette besvarelser.
Heraf fremgår det, at 88 procent har været på vildsvinejagt mindst én gang i deres jagtliv. Blandt de mange spørgsmål, som jægerne beredvilligt har svaret på, er også betragtninger om valg af kaliber. Næsten en tredjedel af de besvarelser vi modtog siger, at vildsvinene fældes med kaliber .308 WIN, og at en næsten lige så stor del fældes med 30-06 Sp.
Den sidste tredjedel fordeler sig over mindst otte andre kalibre, hvoraf de mest fremtrædende er 6,5×55 (11,2%), 9,3×62 (10,5%), .300WM (4,9%) og afsluttes med .338 (0,9%).
AMMUNITION
Der er endnu ikke ensartede regler for bly eller mangel på samme i de europæiske jagtbestemmelser, så vi har ikke haft mulighed for at skelne mellem kuglevalget i nogen synderlig specifik grad.
Dog svarer 9,5 procent af de adspurgte, at de anvender ammunition med Barnes projektiler, ligesom 2,2 procent svarer, at de anvender danske projektiler fra Sonic. Begge disse produkter er uden blykerne, og derfor kan det da i alt fald fastslås, at 11,7 procent af jægerne med sikkerhed anvender blyfri ammunition.
Tallet er formegentlig højere, da de øvrige fabrikater, som bliver anvendt, også har blyfrie projektiler i deres sortiment.
Derudover så kan det konstateres, at de danske vildsvinejægere er meget loyale over for de nordiske fabrikanter, således at næsten halvdelen (47,2%) af jægerne anvender ammunition fra enten Norma (19,7%), Lapua (14,3%), Sako (10,4%) eller Sonic (2,2%).
De amerikanske producenter tegner sig for 23,5 procent af de danske jægeres foretrukne valg til vildsvin, fordelt således, at flest vælger Barnes (9,5%), Hornady (8,8%), Nosler (2,9%) og derpå Remington (2,2%).
De to sidste fabrikater, der falder svar på, er RWS (5,6%) og Geco (1,4%).
DE KLARE VALG
Hvis man på denne baggrund skal fremkomme med råd til valg af kaliber og kugle begrundet i, hvad der er hyppigst anvendt blandt danske jægere til jagt på vildsvin, så er de sikre valg tilsyneladende kalibrene .308 og 30-06 med ammunition fra en af de nordiske fabrikanter.
PERSONLIGE ERFARINGER
Lykkeligvis har jeg gennem tiderne været begunstiget med talrige muligheder for at fælde vildsvin. Optimalt set ønsker jeg, at dyrene omkommer på stedet, eller alternativt er forendt efter en kort og heftig flugt.
Det er lykkedes mig med både min .375 H&H og 8,5×63 at opnå den øjeblikkelige forendning. De gange, jeg har forsøgt mig med 6,5×55, har resultatet været lange flugtdistancer, om end vildsvinene til sidst er brast døde om.
Fornylig skød jeg et fint amerikansk vildsvin med en kaliber .40 riffel. Også her indtraf døden øjeblikkeligt.
På et par drivjagter har jeg skudt vildsvin med .308 WIN, og i alle tilfældene var det nødvendigt med et opfølgende skud for at bringe dyret til paraden – men det siger nok mere om mine evner til at sætte kuglen præcist til et stykke vildt i fart. Når grisene står stille, kan jeg godt vælte dem i det første skud med .308.
For få år siden kom der pludselig en rotte vildsvin på tværs af et lille højdedrag under en bukkejagt i Polen. Det var sidst på morgenen, og det var på grænsen til at være overraskende at se de fine dyr i rolig fremfærd over det åbne græsland mellem tætte tuer af lave løvbuske.
Først i andet forsøg fandt jeg en stabil skydestilling, og efter yderligere nogle sekunder kunne jeg nå at forvisse mig om, at min faste fotograf Krzysztof Sieniawski også fik gode optagelser af hele situationen. Derpå kunne jeg lade skuddet gå. Alle fem vildsvin vendte straks om og flygtede ad den veksel, de netop var kommet på, men det påskudte svin sakkede straks bagud og forsvandt sammen med de øvrige dyr ind i det tykke buskads.
I den slags situationer skal jeg altid lige tænke mig om. Hvad var det jeg så, da skuddet gik? Dyrene stod stille. Den forreste gris sikrede, og de andre ventede. I det øjeblik den tredje gris stod fri, lod jeg skuddet gå. Det var ikke et ubevidst aftræk. Ej heller et hastigt snupskud. Men et kontrolleret skud i et koncentreret sekund.
Den dag skød jeg med min solide Lynx i kaliber 30-06 og med en Norma Oryx-kugle i kammeret. Rekylen forhindrede mig, som så mange gange før, i at se, hvordan vildsvinet tegnede for kuglen, men jeg var ikke i tvivl om, at jeg ramte der, hvor jeg sigtede.
Med på jagten havde vi en lavtgående svejtsisk vildtsporhund, og den kom straks i line og ført frem til skudstedet. Allerede her fandt vi gedigen schweiss, og såvel hunden som alle vi andre kunne nemt følge sporet frem til buskene.
Inden vi nåede helt frem, omgrupperede vi os, så jeg gik forrest med våbnet sænket og fingeren på sikringen til et hurtigt fangstskud – hvis det skulle blive nødvendigt. Skridt for skridt pressede jeg mig ind mellem de tynde men talrige grene. Hunden var lige ved siden af mig i helt stram snor, men jeg kunne sagtens selv følge det nu meget tydelige spor af blod, som lod sig se på begge side af dyrets flugtrute. Med andre ord et forventeligt gennemskud.
Få meter inde kunne jeg trække projektilet ud af kammeret og hænge riflen tilbage på skulderen. Vildsvinet lå forendt og stendødt inde, hvor buskene var allertættest.
DET PERFEKTE SKUD
Ved første øjekast, efter at have fået bakset den fine gris ud i det åbne, så skudplaceringen ud til at være god. For nu ikke at skrive perfekt. I det lys undrede den lange flugt mig, for vildsvinet havde i alt fald nået at tilbagelægge 80 – ja måske 100 meter.
Den polske guide brækkede straks dyret, mens jeg var i gang med at forklare nogle af detaljerne om skuddet til kameraet. Men jeg blev afbrudt af guiden, der insisterende kaldte på mig. I hånden stod han med en blodig klump kød. Det tog mig et øjeblik at identificere massen som de sønderskudte rester af et hjerte. Samtlige fire hjertekamre var åbnet. Projektilet havde truffet, så hjertets funktion øjeblikkeligt blev sat ud af kraft. Alligevel mestrede det påskudte vildsvin at løbe i nogle lange sekunder. Tankevækkende og imponerende på samme tid, og en god illustration af, at selv det perfekte skud kan give anledning til næsten uforståeligt lange flugtafstande.
Så blev vi alle så meget klogere.
