De stærke og smukke dyr fældes for en stor dels vedkommende om natten og kan efterstræbes på fem kontinenter. Der er mindst seks gode grunde til at jage vildsvin: De er specialister i at tilpasse sig. De reproducerer sig hurtigt. Optræder i rimeligt antal. De er hårde at jage og er særdeles skudstærke, og så smager de godt.
Isensommeren sidste år udsendte vi et spørgeskema til omkring 20.000 danske jægere. Ti procent læste spørgeskemaet. Lidt over fem procent svarede, og det resulterede i 1.123 komplette besvarelser. Heraf fremgår det, at 88 procent har været på vildsvinejagt mindst én gang i deres jagtliv, og at de jagtlande, der står højest på de danske jægere ønskeliste i prioriteret rækkefølge, er Polen, Sverige, Tyskland og Tyrkiet.
JAGTREJSER OG VÅBEN
Når det kommer til udenlandske jagter, så taler alle erfaringer for, at man opnår de bedste resultater med et våben, man er vant til at skyde med. Med andre ord er det optimalt at skyde med sit eget våben.
I løbet af det seneste årti har jeg selv rejst flittigt og i langt de fleste tilfælde med mine egne våben.
Jeg er fuldt ud bekendt med procedurerne i et betydeligt antal europæiske og afrikanske lufthavne, ligesom jeg kender rutinerne og de mange variationer, der kan forekomme i Kastrup Lufthavn.
Jeg synes ikke, det er hverken vanskeligt eller besværligt at have et jagtvåben med frem og tilbage over diverse landegrænser. Det tager lidt længere tid i lufthavnene – bevares – men det er jo heller ikke hver dag, at den pågældende medarbejder håndterer rejsende med jagtvåben. Få dage før deadline på disse sider rejstede jeg til og fra Kroatien og oplevede den til dato hurtigste betjening i Kastrup. Ingen besværligheder. Venlige smil og aldeles kompetent håndtering. Fra indtjekning til sikkerhedskontrollen, som for øvrigt har været forbilledlig i de seneste 10-12 år.
På vejen hjem under indtjekningen i Split, gik det hele lidt for hurtigt, og min ene kuffert – den med ammunitionen – kom af sted på transportbåndet uden de røde labels, der indikerer, at der er eksplosiver om bord. Fejlen var til dels min, og det gav ikke anledning til problemer endsige sure miner.
Alt dette blot for at betone, at det IKKE er besværligt at tage sit våben med ud på jagtrejsen. Altså, hvis man spørger mig.
Hvis man spørger de over 1000 jægere, der har besvaret vores spørgeskema, så siger 88 procent af dem, at de oplever det samme som jeg. De synes heller ikke, at det er vanskeligt eller besværligt at rejse med våben.
Eneste malurt i bægeret er procedurerne til Sverige, som er lidt mindre end optimale og i hvert fald kringlede, når det kommer til lyddæmpere.
I betragtning af, at Sverige er det land, som de fleste danske vildsvinejægere også rejser til (77%), så er det oplagt og ønskværdigt, at de danske og svenske myndigheder en dag kommer overens med nogle regler, der gør det hele lettere.
EGET VÅBEN
Langt den overvejende del af de jagtrejser, danske jægere tager på, er til revirer, hvor der jages med riffel.
I al stilfærdighed er jeg ikke ukendt med riffelskydning. Og når jeg får et fremmed våben i hænderne, så skyder jeg ikke helt så godt som med mit eget.
Det vil sikkert gælde for langt de fleste jægere, og er man i tvivl, så er det helt oplagt en dag på skydebanen at prøve at skyde med en fremmed riffel – under hensyntagen til alle gældende lovgivninger naturligvis.
I de fleste tilfælde skal der blot nogle få skud til at konstatere, at resultaterne med det fremmede våben ikke er på samme højde som det, man præsterer med det grej, man er langvarigt fortrolig med.
Spørger man ude hos de professionelle jægere på de fremmede revirer, så svarer de samstemmende, at de klart foretrækker, at tilrejsende jægere skyder med eget våben. Det giver større præcision, færre anskydninger og færre eftersøgninger, som under visse fjerne himmelstrøg også er farlige eftersøgninger.
Med andre ord: Det er ikke vanskeligt at rejse med eget våben, og det giver bedre skydning.
NATOPTIK
Da jeg var ny jæger, var en natoptik en analog kikkert med et stort objektiv på 50, 56 eller endnu større målt i millimeter.
I dag er natoptik digitalt – på den ene eller den anden måde.
Det fremgår også af vores spørgeanalyse, hvor 44 procent svarer, at de udelukkende anvender analoge sigtemidler til jagt på vildsvin, mens 63 procent oplyser, at de anvender en eller anden form for termisk eller infrarød sigteanordning.
Mest populære er de infrarøde sigtemidler, idet 28 procent anvender egentlige infrarøde sigtekikkerter, og 18 procent benytter en infrarød Clip-On.
De termiske sigtemidler anvendes af 13 procent som egentlige kikkerter, der ser varme og 4 procent, der har varmeregistrerende Clip-Ons.
NYT ER BEDST
De jægere, der har besvaret de mange og indgående spørgsmål, har også tilkendegivet, hvilke brands de er bedst bekendt med. Her er det de gamle kæmper – som i denne sammenhæng slet ikke har samme historie som de store producenter af analoge kikkerter – der markerer sig stærkest. Pulsar og Pard kendes af 36 procent af de jægere, der har svaret, og derefter følger HIKMICRO (33%), Zeiss (31%) og ATN med 16 procent. Da den samme jæger jo godt kan kende til flere brands på samme tid, så er summen af procenterne naturligvis over 100.
De store vindere i denne – skal vi kalde det skønhedskonkurrence – skal imidlertid ikke lægge sig til hvile på laurbærerne. For da vi spørger jægerne, om de er loyale over for det brand, de i første omgang har valgt, så svarer hele 75 procent, at det er de ikke. Disse teknisk interesserede jægere er indstillet på at prøve noget nyt, hvis lejligheden opstår.
Og det gør den sikkert, for det viser sig i besvarelserne, at størstedelen af jægerne (73%) foretrækker at købe nyt digitalt udstyr. Kun hver tyvende jæger er klar til at købe brugte termiske eller infrarøde sigtemidler, mens 11 procent svarer, at de handler der, hvor de får den bedste pris.
Dette mere end antyder, at der ikke er noget prangende marked for brugt sigteudstyr i denne kaliber, og at det nok er en god idé at købe noget grej, som man har tillid til både i forhold til kvalitet og den service, man opnår hos forhandleren.
