Udsætning af fasaner. Den økonomiske udvikling og den øgede interesse for jagt har bevirket, at der bliver længere og længere mellem de ”professionelle” jagtvæsener i Danmark, og årsagen til denne tilbagegang er indlysende, da det set ud fra en økonomisk betragtning, ofte er en langt bedre forretning for godserne at dele reviret op i flere mindre revirer og udleje disse.
De opdelte revirer udlejes som regel til enkeltpersoner, som hver repræsenterer et konsortium.
Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at der stadig findes godser i Danmark, hvor driften af eget jagtvæsen er en god forretning, men ofte er det traditioner og prestigemæssige forhold og ikke ”den gode forretning”, som er årsagen til, at godset holder liv i eget jagtvæsen.
Om der på et revir bliver udsat fasaner i et eksisterende jagtvæsen, eller om der på samme revir udsættes fasaner i et jagtkonsortium, burde der ikke være den store forskel på. MEN ikke desto mindre kan både jagtkvalitet og afskydningsprocenter ligge i hver sin ende af successkalaen afhængig af, hvem der har ansvaret for pasningen af de udsatte fasaner.
Der findes et ukendt stort antal jagtkonsortier i Danmark. De fleste af dem er velfungerende på alle parametre, men der findes desværre også jagtkonsortier, hvor der kan forbedres på flere punkter. I disse jagtkonsortier er det ofte en manglende viden om fasaner og plejen af disse, en opprioritering af afskydningsprocenter i stedet for jagtkvalitet eller manglende økonomi, som er årsager til, at der kan rejses en kritik.
Jeg vil indledningsvis nævne tre kriterier som man skal have på plads inden man går i gang med at udsætte fasaner på et revir. Man skal som det første have den fornødne viden om emnet, og derudover skal man kunne afse de tidsmæssige ressourcer opgaven kræver. Endelig skal man have udarbejdet et realistisk budget, som indeholder ALLE udgifter, og ikke et budget som efterfølgende skal tilpasses en økonomi som ikke er tilstrækkelig.
Hvis man mangler én af de tre nævnte kriterier, gør man klogt i at droppe projektet – for vildtets skyld (læs dyrevelfærd).
Jægere er den folkegruppe i samfundet, som bidrager mest til naturforbedrende foranstaltninger, som alt vildt nyder godt af i Danmark. Dette værdsættes af alle, men denne oparbejdede goodwill kan vi ikke bruge til noget, hvis nogen går på kompromis med dyrevelfærden.
Ingen bør være i tvivl om, at dyrevelfærd og jagtkvaliteten SKAL være i top, hvis vi i fremtiden fortsat skal have lov til at udsætte fasaner i den danske fauna.
Køb danske fasankyllinger
Undersøg markedet, så du får bestilt dine 6-ugers udsætningsklare fasankyllinger hos en seriøs dansk opdrætter. Jeg skriver en seriøs dansk opdrætter (med et godt renommé), da du herved er sikret dyrevelfærd igennem hele processen lige fra æglæggerne blev indfanget indtil dine 6-ugers fasankyllinger er leveret.
Du kan få leveret billigere fasankyllinger fra Polen eller andre lande, men her ser man typisk noget anderledes på dyrevelfærd.
Sørg for at du også får leveret tamhøns, som er 2-3 uger ældre end fasankyllingerne, og at disse har gået sammen med de leverede fasankyllinger. Det er vigtigt at disse tamhøns er sat sammen med fasankyllingerne senest på tredjedagen, efter at fasankyllingerne er klækket.
Du skal kalkulere med at de udsatte fasankyllinger skal være mindst 20 uger gamle, før de er udfarvede, og fasanjagt på ikke-udfarvede fasaner skal man holde sig fra.
Pris på fasankyllinger
Prisen på en udsætningsklar fasankylling er i det store billede uden betydning. Det, som betyder noget, er, at fasankyllingerne ikke har været syge i opdrættet, og derfor ikke er sat tilbage i væksten. De skal være kernesunde, når de leveres og udsættes, hvilket de kun vil være, hvis de er opdrættet under gode forhold, hvor man har lagt vægt på dyrevelfærd og den naturlige prægning. Derudover skal de også være håndterbare. Dette skulle gerne bevirke, at de udsatte fasankyllinger stadig lever og står på reviret, den dag du skal afvikle dine fasanjagter. Dette kræver selvfølgelig at du også har etableret gode udsætningspladser og har opbygget reviret, så du har styr på dine udsatte fasaners daglige aktiviteter.
Udsætningspladsen (Engelsk voliere)
Hvis dine 6-ugers fasankyllinger bare lukkes ud på reviret, uden at der er etableret en udsætningsplads (engelsk voliere), kan du lige så godt spare besværet. De udsatte fasaner vil hurtigt spredes over et stort område, og mange vil gå til, og der vil ikke være ret mange fasaner tilbage på reviret, når jagterne skal afholdes.
Det er nødvendigt med en udsætningsplads et sted på reviret, hvor de udsatte fasaner kan finde nattesæder, dække/skjul mod rovfugle, læ, lys, sol/solspor, balesteder og ro.
En udsætningsplads bør være på mindst ½ tønde land (f.eks. 58×48 meter), og den skal være omkranset af et net eller lign., med en maskestørrelse på max. 50 mm i bunden.
Hegnet, som omkranser udsætningspladsen, skal forhindre, at de udsatte fasaner umiddelbart efter de er sat ud, ikke kan forlade udsætningspladsen. Derudover skal hegnet sammen med opsat elhegn også sikre, at firbenede prædatorer ikke har fri adgang til udsætningspladsen.
Mange velfungerende sluser på alle sider af den engelske voliere er et must, da fasanerne nemt, hurtigt og ubesværet skal kunne vandre ind i den engelske voliere gennem disse. Det er vigtigt at sluserne indrettes på en måde, så fasanerne kun kan komme udefra og ind, men ikke vandre ud gennem sluserne.
Det er ikke nok at udsætningspladsen er omkranset af en eller anden form for hegn, da det er biotopen inde i udsætningen, som sikrer at de udsatte fasaner bliver i udsætningen. Nogle steder er det populært at bruge det man kalder indervolierer, altså mindre indhegninger hvor man holder fasankyllingerne hermetisk indelukket i nogle dage eller uger, efter de er sat ud.
Disse indervolierer er ulovlige at bruge til udsatte 6-ugers fasankyllinger, og hvis påstanden for at bruge disse indervolierer er, at man ellers ikke kan holde på de udsatte fasankyllinger, er udsætningspladsen ganske simpelt ikke god nok.
Det omkransende hegn om en god udsætningsplads er faktisk kun nødvendigt at have de første 3-4 uger, efter at fasankyllingerne er udsat. Til den tid kender kyllingerne pladsen, og hvis der er gode nattesæder, læ, skjul, lys, sol/solspor og ro på pladsen, kan man roligt åbne for hegnet. Det giver sig selv, for de udsatte fasaner vil ikke til evig tid opholde sig indenfor hegnet. Min hovedregel siger, at når mere end halvdelen af de udsatte fasaner, opholder sig på ydersiden af hegnet, når der fodres om morgenen, et det tid til at åbn hegnet, som omkranser udsætningspladsen.
Fiskenettet overtager det galvaniseret hegn
I de senere år er det blevet mere almindeligt at bruge fiskenet i stedet for galvaniseret hegn. Fiskenettet er fremstillet af UV-behandlet syntetisk materiale, som både er vejrbestandigt og holdbart. Brugen af fiskenet har den store fordel, at det er nemt at opsætte, umiddelbart før man modtager sine kyllinger, og det er nemt at nedtage, når fasanerne mere eller mindre har forladt udsætningspladsen, og om dagen opholder sig i de respektive såter.
Fiskenettet er 1,7 meter i højden og placeres på 1,25 meter høje jernstolper, som stikkes 35 cm. ned i jorden. Man har derved 90 cm. jernstolpe over jorden, og herpå sættes fiskenettet fast i toppen af hver jernstolpe. Da fiskenettes højde er 1,70 cm., vil det pose sammen forneden ved jorden, og nettet er derfor tæt ved jorden. Der skal selvfølgelig også etableres sluser, ligesom der på ydersiden af fiskenettet skal placeres mindst én el-tråd. Den placeres cirka 20 cm. fra hegnet, og i en afstand til jorden på ca. 15 cm. (to eller tre rækker af el-tråde, sikrer pladsen bedre).
Jeg anbefaler i dag alle at bruge fiskenet som ”hegn” omkring udsætningspladsen, da man hurtigt og nemt kan nedtage og fjerne dette, inden man begynder at afvikle de første fasanjagter.
Tjek udsætningspladsen for prædatorer
Det er muligt, at man har lavet udsætningspladsen klar flere uger før, at man modtager sine 6-ugers fasankyllinger. Man skal derfor huske at tjekke, at der ikke er flyttet prædatorer ind på pladsen, efter den er klargjort.
Vær særlig opmærksom på naturlige hulninger under trærødder, stengærder, stenbunker, kvasbunker, brændestakke, naturlige huller i træer (evt. gamle sortspætte-reder), forladte rovfugle- eller egern-reder, forladte huller i jorden fra rotter o.lign. samt hule træer.
Husk altid at udsætte fasankyllingerne når det er godt vejr og så vidt muligt om morgenen eller om formiddagen. Det er bedst hvis fasankyllingerne har så mange lyse timer som muligt til at undersøge udsætningspladsen, før det bliver mørkt. Når fasankyllingerne lukkes ud af de bure, som de bliver transporteret i, skal du sørge for, at de stille og roligt kan vandre ud af transportkasserne. Sæt transportkasserne ind under buske og grantræer, så der ikke er lys og åbent til himlen. Hvis fasankyllingerne kan se himlen når de træder ud af transportkasserne, risikerer du, at de bliver bange og stiger til vejrs. Afhængig af udsætningspladsens størrelse og afstanden til hegnet, kan man risikere, at de letter og først lander efter de har passeret hegnet som omkranser udsætningspladsen.
Beskyttelse af fasankyllingerne
Når vi udsætter fasankyllinger på et begrænset område (udsætningspladsen), tiltrækker vi samtlige prædatorer på reviret. Rovfugle og de firbenede rovdyr opfatter udsætningspladsen som et veldækket spisebord, og de bliver selvfølgelig tiltrukket af fasankyllingernes pippen.
Net/fiskenet samt den eller de elektriske tråde forhindrer de firbenede rovdyr i at komme ind, og de mange tætte buske og andre skjul som fasankyllingerne kan finde, gør de svært for rovfuglene at komme til at slå en fasankylling.
Det er sjældent antallet af fasankyllinger som bliver slået, som er det store problem, men snarere den uro rovfuglene kan lave, hvilket i værste fald kan få langt de fleste udsatte kyllinger til at forlade en udsætningsplads, såfremt der ikke er tilstrækkelig med gemmesteder for dem på udsætningspladsen.
Afværgeredskaber mod rovdyr
For at beskytte de udsatte fasankyllinger mod rovdyr og rovfugle, kan man iværksætte flere tiltag, som kan begrænse deres hærgen på udsætningspladsen. Disse benævnes afværgeredskaber.
Udover hegn/fiskenet og el-tråde, kan man opsætte en radio der spiller om natten. Derudover kan der bruges blink, olielamper, roterende skilte, fugleskræmsler, ophængte plastsække, markeringsbånd, ophængte Cd’er i træerne, hjortetaksolie, diesel, menneskehår, hårspray/deodorant, menneske- eller hundeurin og meget mere.
Fodring af de udsatte fasaner
Fasaner er fødesøgende det meste af dagen, og både i udsætningen og senere når fasaner har forladt udsætningen, skal man bestræbe sig på at fodre på en måde, så fasanerne holdes beskæftiget med fødesøgning. Jo mere tid fasaner bruger på at søge føde desto bedre. Dette er lig med lange foderspor og spredning af foderet under buske, så de udsatte fugle i trygge omgivelser skal bruge en del tid på at finde føden.
Når fasanerne ankommer til udsætningspladsen i en alder af 6 uger, er de langt fra udvoksede, hvorfor de fortsat er afhængig af en god kvalitet af ”Voksefoder”. Brug evt. det samme ”Voksefoder” som opdrætteren har fodret med de sidste mange uger, og lad fasankyllingerne æde ”Voksefoder” så længe som de vil, hvilket er til omkring 15-ugers alderen.
Når du vil skifte over til hvede eller majs (omkring 14-15 ugers alderen), bør omlægning af foderet ske over en periode på 8-10 dage.
De udsatte fasaner må, indtil man senere går over på hvede eller majs, ikke sulte. Man finder hurtigt ud af at tilpasse fodermængden, så fasanerne dagligt spiser op uden at sulte. Det er vigtigt at de får rigeligt med foder af god kvalitet. Fasanens skeletudvikling først er færdigudviklet efter 10-ugers alderen, derfor er kvalitetsfoder i vækstperioden så vigtig. Det kan ikke indhentes senere.
Vind og vejr
De udsatte fasaner skal kunne tåle alm. regnvejr, men det er alligevel en god ide med et eller flere opsatte halvtage rundt omkring på udsætningspladsen. Dette sikrer nemlig at man i kraftigt regnvejr eller længerevarende bygevejr, kan fodre med kraftfoderet under disse halvtage. Alternativt må man ellers fodre flere gange om dagen, når det er bygevejr.
Fasaner har ligesom andre fugle ingen tænder. Derfor er det vigtigt, at der er kråseflint til rådighed. Kråseflint er småsten (grus) strandskaller eller lign. Jeg plejer at smide en større mængde grus i udsætningen og forskellige steder på reviret, hvor jeg ved, at fasanerne færdes.
Vand på udsætningspladsen
De udsatte fasaner skal have nem adgang til frisk vand på udsætningspladsen. Senere når de begynder at sprede sig på reviret, skal der selvfølgelig også her være adgang til vand i åløb, moser, små søer og lignende.
På udsætningspladsen kan man vælge den nemme og simple løsning at opsætte vandfade (opvaskebaljer), som fyldes med frisk vand hver dag. Bruger man disse vandfade, skal man regne med minimum et fyldt vandfad pr. 50 fasankyllinger, som fyldes 1-2 gange pr. dag afhængig af vejret. Det er vigtigt at man flere gange pr. uge, ”vasker” vandfadene, så der altid er frisk vand til rådighed. Husk at fasankyllingerne drikker betydeligt mere vand når det er varmt.
På store udsætningspladser, hvor der udsættes mange fasankyllinger, kan man opsætte store vandbeholdere og føre vandet rundt på pladsen via nogle plastslanger, hvor der flere steder påmonteres let tilgængelige drikkenipler.
Om man bruger den ene eller den anden vandingsmetode er stort set underordnet, så længe fasankyllingerne nemt kan komme til rigelige mængder af rent, frisk og køligt vand.
Revirets opbygning
Udsætningspladsen er det sted, hvor man udsætter fasankyllingerne.
Senere når fasanerne er blevet noget ældre, vil de forlade pladsen i deres daglige søgen efter føde. Her er det vigtigt, at man har opbygget reviret med levende hegn eller vildtagre (f.eks. majsbælter), så man kan lede fasanerne rundt på terrænet, således at de ender ude i en såt.
Man skal også sikre sig, at der er levende hegn eller majsbælter (eller andre egnede vildtagre), som senere på eftermiddagen, når fasanerne overvejer at ville søge sikkerhed for natten, kan lede dem tilbage til de gode nattesæder tæt på udsætningspladsen.
Ved at opbygge reviret som ovenfor beskrevet, kan du via din daglige fodring lede dine fasaner rundt på reviret. Op til jagtdagene kan du tilsvarende via din fodring mere eller mindre bestemme, hvor dine fasaner skal stå om formiddagen eller om eftermiddagen.
Såten
En såt er det sted man letter fasanerne fra på en jagtdag, og jo flere egnede såter man har til rådighed desto bedre. Ved både at fodre i såten, og lidt på udsætningspladsen med de gode nattesæder, vænner man fasanerne til at opholde sig begge steder i løbet af et døgn. Om natten opholder fasanerne sig ved udsætningspladsen, og i dagtimerne opholder fasanerne sig i de nærmeste såter.
I fagsproget siger man at man fodrer fasanerne ud i såten – og skyder dem tilbage.
Ligesom på udsætningspladsen, skal fasanerne værre trygge når de i dagtimerne opholder sig i en såt, hvorfor der i såten skal være dække/skjul mod rovfugle, læ, lys, sol/solspor, balesteder og ro.
Det er oplagt at det ikke er en god ide at have gode nattesæder i en såt, da man derved risikerer at fasanerne tager nattesæde i såten.
Den daglige pasning – inddrivning
Når man arbejder med fasaner, skal disse tilses og fodres hver eneste dag. Hvis man tror man kan passe fasaner på deltid, tager man grusomt fejl.
Det er bedst hvis det er den samme person som forestår tilsyn og fodring/vanding af de udsatte fasaner. Jeg foretrækker at tilse og fodre fasanenerne to gange pr. dag, i de første 3-4 uger efter de er udsat. Det giver næsten sig selv, da man om morgenen som minimum skal fodre/vande, og inden fasanerne flyver i nattesæde i nåletræerne, skal man lige tjekke at der er nok strøm på hegnet, til at holde ræven ude.
Inden fasanerne er helt udfarvede, vil de begynde at bevæge sig rundt på reviret. En helt naturlig adfærd, da fasanerne skal sikre artens overlevelse, ved at sprede sig som ringe i vandet ud fra hvor de kommer fra. Man skal derfor være forberedt på at man dagligt skal ud og drive fasaner, da de ellers vil sprede sig som ringe i vandet. Denne inddrivning kan være en meget tidskrævende opgave, afhængig af revirets størrelse, revirets biotop og endelig hvilke ”fasanracer” eller hybrider man har udsat på sit revir.
