”The art of making land produce sustained annual crops of wild game for recreational use” – kunsten at få et areal til at producere et vedvarende årligt afkast i form af vildt til rekreativ udnyttelse. Således defineredes ”game management”, eller vildtpleje i 1933 af amerikaneren Aldo Leopold, der må anses for at være ophavsmanden til moderne vildtforvaltning og vildtpleje. Mange ting har siden ændret sig, men definitionen på vildtpleje – som hver eneste dag udføres af tusindvis af jægere – holder stadig.
Vildtpleje i et land som Danmark, der for en stor dels vedkommende er opdyrket, er en kompleks størrelse. Og lad mig afsløre med det samme – der findes ikke nogen facitliste. Denne artikel har til hensigt at præsentere en række grundprincipper og begreber, således at du får et overblik over, hvordan man går til opgaven på en hensigtsmæssig måde.
Planlægning
Ønsker man at arbejde seriøst med vildtpleje, er det afgørende, at man har nogle klart definerede mål, og at man forud for fastlæggelsen af disse mål har lavet en grundig analyse af såvel terræn som de vildtbestande, der lever på terrænet. Planlægning er vejen til succes – kort og godt. Når jeg rådgiver om vildtpleje, bruger jeg derfor også forholdsvis megen tid på at planlægge, spørge ind til målsætninger og analysere terrænet.
Har man ikke et klart mål og en plan for at nå det, vil man – næsten med garanti – ikke få den store succes. Har man derimod et klart mål og en plan, kan det godt være, at man ikke får succes i første forsøg, men man har efterfølgende et godt overblik over, hvad der gik godt, hvad der gik knapt så godt, og hvad der slet ikke gik. Man har dermed de bedste forudsætninger for at ændre planen i forhold til målet eller vurdere, om målet var for ambitiøst og tilpasse målet efter, hvad man realistisk set kan opnå.
Asbjørn Hellesøe-Jensen er 33 år, uddannet jordbrugsteknolog og vildtforvalter, bosiddende ved Brændekilde på Fyn.
Asbjørn driver virksomheden Vildtremisen.dk, der rådgiver om vildtpleje og sælger frø, planter og andre vildtplejerelaterede produkter.
Derudover arbejder Asbjørn også i praksis med vildtpleje, han er skytte på et mindre terræn og jagttegnsunderviser.
Hvad er vildtpleje?
Begrebet vildtpleje spænder bredt, men kan bedst defineres som i indledningen – ”Kunsten at få et areal til at producere et vedvarende årligt afkast i form af vildt til rekreativ udnyttelse”. Vildtpleje er således ikke naturpleje, naturforvaltning, eller for dens sags skyld vildtforvaltning. Det springende punkt er, at vildtpleje har til hensigt at skabe et overskud til jagtlig udnyttelse. For andre begreber kan et overskud til jagtlig udnyttelse sagtens være en del af ”produktet” eller en del af ”løsningen”, men det er ikke målsætningen i sig selv.
Ofte hører man i jægerkredse en uheldig sammenblanding af naturpleje og vildtpleje. Personligt synes jeg, at det er meget vigtigt, at vi er ærlige omkring, at vildtplejens fornemste formål er at øge forekomsten af jagtbart vildt. Naturen kan også sagtens tilgodeses, men det er sekundært. Og det klinger altså noget hult, når de 10 rækker majs rundt om en granremise kategoriseres som naturpleje – for det er det ikke. Det er vildtpleje, og det er helt ok.
Vildtpleje kan grundlæggende opdeles i to discipliner – terrænpleje og bestandspleje. Terrænplejen har til hensigt at forbedre levevilkårene for vildtet. Det kan være gennem plantning af læhegn og remiser, skovrejsning, etablering af søer og vandhuller, vildtagre og meget mere. Bestandspleje dækker over udsætning af vildt, fodring, afskydning og regulering af prædatorer.
Få idéerne
Inspiration er vigtig. Nye øjne på dit terræn og inspiration fra andres jagtterræn kan være enormt givende. Har man jagtkammerater med samme interesse, vil jeg anbefale, at man tager på inspirationsture hos hinanden. Alternativt kan man forsøge at finde ligesindede, man kan blive inspireret af på facebook eller andre sociale medier. En sidste mulighed for sparring er at hyre en konsulent til at gå terrænet igennem og komme med input til, hvad man kan og bør gøre.
Derudover findes der en masse litteratur, man kan studere. Både i jagtmagasiner, bøger og på internettet er der masser af muligheder for at finde inspiration.
Terrænanalyse
Når man har samlet tilstrækkeligt med inspiration og har hovedet fuld af idéer, er det tid til at omsætte alt dette til praksis. Inden man for alvor går i gang, må man dog have det hele konkretiseret. Det gør man med en terrænanalyse. Opgaven går i al sin enkelhed ud på at identificere de begrænsende faktorer for en given vildtbestand. Man må forsøge dels at se terrænet med vildtets øjne og dels at se det med – hvad jeg for sammenligningens skyld vil kalde – arkitekten og entreprenørens øjne. Når man har identificeret problemer, udfordringer osv., kan man begynde at overveje, hvilke løsninger der er mulige – det er her inspirationen og idéerne skal bruges.
Når man har arbejdet meget med at analysere terræn i praksis, så er det min oplevelse, at man ikke længere tænker ret meget over, hvad det egentlig er, man gør – måske lidt ligesom at cykle. Nogle ting kan derfor virke indlysende på de daglige ture rundt i terrænnet, men pas på ikke at undervurdere faktorer, som senere viser sig at være vigtige.
Se terrænet med vildtets øjne
Fra vildtets synspunkt handler det selvfølgelig om, at terrænet skal tilbyde gode levevilkår. Det er dermed også klart, at man som terrænanalytiker må have et indgående kendskab til de forskellige vildtarters krav til levesteder. Den viden har de fleste jægere et grundlæggende kendskab til, men jo dygtigere man er, desto bedre resultater vil man kunne opnå.
Den fejl, de fleste jægere laver, er, at de har for meget fokus på vildtets vilkår fra 1. september til 31. januar. Vi ved f.eks. alle, hvor fasanerne er, og hvad de æder i november, men hvor er de i april, og er der føde nok? Afhængigt af, hvilke mål man har med sin vildtpleje, er det derfor meget vigtigt, at man sørger for, at planen kommer til at hænge sammen både i tid og rum. Vil man gerne øge forekomsten af vilde fasaner, er det således ikke nok at arbejde med vinterfodring, vinterdækning osv. Man bør i lige så høj grad have fokus på redeskjul, insekter til kyllingerne, vand osv.
Det mindset, man skal have, når man arbejder med terrænanalyse, er, at der som udgangspunkt ikke er noget, der er tilfældigt. Vildtet opfører sig rationelt. Vildtet arbejder meget målrettet på dets egen og artens overlevelse. Vælger kronvildtet af hidtil uforklarlige årsager konsekvent at opholde sig i én skovpart frem for en anden, kan du roligt regne med, at der findes en årsag hertil – du kender den bare ikke endnu. Det samme gør sig gældende, hvis gråanden i ét mosehul altid får ællinger på vingerne, mens det kikser for den gråand, der ruger i et – umiddelbart tilsvarende – mosehul 500 meter derfra. Der findes en årsag!
Et eksempel, jeg ofte hører, er, at krikænder tilsyneladende er fuldstændigt utilregnelige med hensyn til, hvilke vandhuller de trækker til. Jeg tror ikke på det! Årsagen skal måske findes i forskelle i floraen ved vandhullerne, forekomst af kråseflint, beliggenhed i forhold til trækruter eller noget helt fjerde. Men der findes en årsag. Og når du finder årsagen, har du knækket koden.
Jeg vil anbefale, at man studerer de vildtarter, man har særlig interesse i, meget nøje. For de fleste almindeligt forekommende vildtarter findes der god litteratur på dansk, men man kan med fordel også søge lidt ud over landets grænser. Englænderne, som har tradition for jagt på fuglevildt, har rigtig megen god litteratur om agerhøns og fasaner. Interesserer man sig for klovbærende vildt, bør man i stedet vende blikket mod Tyskland.
Iagttagelser af vildtet på ens eget terræn skal heller ikke underkendes. Man lærer overraskende meget af at iagttage vildtet. Det har også den helt store fordel, at man får blik for eventuelt lokale forhold, som gør sig gældende, og som man ikke vil kunne læse sig til i en bog. Blot skal man ikke drage forhastede konklusioner på baggrund af nogle få mere eller mindre tilfældige iagttagelser.
Arkitektens rolle
Som vildtplejearkitekt er din opgave at have overblikket, dvs. blik for fortiden og fremtiden, æstetik, funktionalitet, lovgivning. Det er i nogle tilfælde en stor og kompleks opgave, og i andre tilfælde er det forholdsvis simpelt. I sidste ende afhænger det meget af, hvor stort og hvilken en type terræn man råder over, samt selvfølgelig ens eget ambitionsniveau.
Ofte har man mange flere gode ideer end man realistisk set kan gennemføre over en kort periode. Prioritering og planlægning af opgaverne er derfor den første af arkitektens opgaver. En større dansk virksomhed er kendt for deres motto: ”Med rettidig omhu”, og det er i virkeligheden dette, der også inden for vildtpleje skal praktiseres.
Den metode, man med fordel kan bruge til at prioritere sin indsats med, hedder Brandmandens lov. Denne metode anvendes bredt inden for natur- og vildtpleje. Brandmandens lov handler om, at man, som brandmanden, der står overfor et brændende hus, prioriterer højest at redde det, der kan reddes – altså bevare det, der endnu ikke har taget skade. Dernæst at beskytte det, der er i farezonen. Når man har sikret, at der ikke er flere værdier, der går op i røg, kan man genoprette det, der er gået til undervejs, og laveste prioritet er at etablere noget helt nyt.
Denne tankegang er væsentlig, fordi den sikrer, at man får mest mulig natur, vildt og i sidste ende jagt ud af indsatsen. Derudover sikrer den, at opgaver, som måske er nemme at løse i dag, ikke ender i skrivebordsskuffen og bliver meget vanskeligere at tage fat på ved en senere lejlighed – rettidig omhu.
Når man går i gang med at ændre terrænet, er der en række love – afhængig af, hvad man har tænkt sig at udføre af tiltag – man kan komme i berøring med. Det er alt for omfattende at komme ind på alle detaljerne her, men grundlæggende forholder det sig sådan, at det er lodsejeren, der har ansvaret for, at det, der foregår på hans jord, er i overensstemmelse med lovgivningen.
Uanset om man selv ejer jorden, eller det er et lejet terræn, kan det derfor give en del ærgrelser og økonomiske overraskelser i form af bøder, tilbagebetalig af tilskud, træk i grundbetaling(landbrugstøtte) o.a., hvis man kommer til at gøre noget, der viser sig ikke at være i overensstemmelse med lovgivningen.
Manglende kendskab til loven fritager ikke for ansvar. Det er derfor vigtigt, at man sørger for, at have de nødvendige tilladelser eller dispensationer på plads i de tilfælde, hvor det er nødvendigt. Som udgangspunkt kan man roligt antage, at alt, hvad man kan forestille sig er reguleret af en eller anden form for regelsæt. Det er ikke sikkert, at det har nogen praktisk betydning, men undersøg det alligevel. Kommunerne, miljøstyrelsen eller private konsulenter vil som oftest ret hurtigt kunne svare på, hvorledes du skal forholde dig, hvis du kort skitserer, hvad du har tænkt dig.
En af de lidt mere interessante opgaver, der ligger på arkitektens bord, er at sørge for, at de vildtplejetiltag, der gennemføres, ser anstændige ud, og at de også fungerer i praksis. Et tilbagevendende eksempel på manglende æstetisk sans er de mange blå fodertønder, der – i mine øjne – skæmmer landskabet. Har man besluttet at opstille fodertønder, burde man måske overveje, om man skulle anskaffe sorte eller grønne tønder i stedet for blå, eller om tønderne måske kunne placeres, så de ikke er synlige. Man bør også tænke på funktionaliteten af tønder. En ting er at fodertønderne skal fungere for vildtet, noget andet er, at de jo altså også skal fyldes op af og til. Man bør derfor placere tønderne på steder, hvor det ikke ender i et logistisk mareridt hver gang, der skal fodres. Kort sagt er det i eksemplet med fodertønder en stor fordel, at man kan køre helt hen til tønderne hele året rundt. Sådanne funktionelle forhold vil gøre sig gældende ved stort set alle former for vildtplejetiltag.
Æstetik og funktionalitet er også et stort tema i forhold til vildtagre og beplantning. Her er arkitektens rolle at have det nødvendige kendskab til vækstbetingelserne på terrænet og de krav, de forskellige plantearter stiller. Derudover skal dét, man sår og planter, jo allerhelst forskønne landskabet. Hvad der er pænt, og hvad der ikke er, vil dog altid være en subjektiv betragtning, ikke desto mindre bør man tage nogle aktive valg omkring det for at sikre, at man ikke vælger noget, man senere hen fortryder.
Arkitekten kan i sin planlægning have stor gavn af forskellige kort over området. Disse finder du på www.arealinfo.dk. Det er her muligt at se historiske kort, luftfotos, hvilke arealer, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven og meget mere. Kort sagt et uundværligt redskab.
Rammerne
Entreprenøren skal sikre, at dét, man ser med vildtets øjne, og som arkitekten har skitseret en plan for, nu også kan omsættes til virkelighed. Selvfølgeligt skal det kunne lade sig gøre inden for de rammer, fysikkens love har udstukket, men de økonomiske og tidsmæssige rammer, der er afsat, skal man også kunne holde sig indenfor.
Det kræver et grundlæggende kendskab til teknikkerne bag de forskellige opgaver. Hvordan planter man, skal der pløjes eller fræses, hvad kan en fældebunkelægger, som en mand med en motorsav ikke kan, osv.? Nogle opgaver er oplagte gør-det-selvopgaver – fodring, mindre plantningsopgaver, løbende vedligehold af remiser og lignende. Andre opgaver kræver specielt (STORT) grej, som de færreste råder over – søgravning, rydningsopgaver, plantning af større arealer osv. Er man i tvivl, om det er en gør-det-selv-opgave, kan man igen læne sig op af ligesindede vildtplejere og spørge, hvordan de har taklet den givne opgave.
Ender man med at hyre en entreprenør til at hjælpe, er en vis styring og planlægning af opgaven videregivet, men der er stadig et par punkter, man bør være opmærksom på. Bl.a. er det vigtigt, at holde sig for øje, at ikke alene skal entreprenørens maskine kunne løse opgaven, den skal også kunne gøre det uden at ødelægge alt for meget andet under arbejdet. Til- og frakørselsforhold, samt maskinernes ”fodaftryk” i terrænet må ikke undervurderes. Der er mange eksempler på skovejere, der bliver noget overraskede, når de ser, hvad en fuldt læsset udkørselsmaskine på 25-30 tons har omdannet deres fine grønne skovspor til.
Det er lige nu, du skal i gang!
Vi går den spændende årstid i møde, men det er lige nu planlægningen af forårets opgaver starter, så det er nu, der skal samles inspiration og terrænet gennemgås for mere eller mindre skjulte fejl og mangler. Mit allerbedste vildtplejeråd er derfor, at du skal bruge de lange mørke vinteraftener på at planlægge forårets vildtplejeindsats ned i mindste detalje.
…og så vender Asbjørn tilbage allerede i næste udgave af JAGT, Vildt og Våben med flere konkrete og håndgribelige råd til den årstidsaktuelle vildtpleje.
