Kronhjorten er skovens konge. Den royale hersker i de store skove og ude på de vidtstrakte, åbne vider.
Der står en særlig aura om disse majestætiske dyr både i Danmark og i resten af deres naturlige udbredelsesområde.
Hvor finder jeg kronvildt?
Kronvildt kan bevæge sig hurtigt, og derfor tilbagelægger de store afstande på kort tid. For at trives godt har kronvildt brug for ro og større områder at boltre sig på. Derfor er det måske naturligt nok, at de største bestande er at finde på Djursland, Midt-/Vestjylland og på Sjælland. Det forhindrer dog ikke kronvildt i at optræde i mange andre dele af Danmark, men bare ikke så ofte og i så stort antal.
Hvilken kaliber og ammunition skal jeg anvende?
Danske regler siger, at du skal anvende blyfri ammunition med en kuglediameter på mindst 6 mm (.236) og en anslagsenergi ved 100 meter (E100) på mindst 2000 Joule for Klasse 1 vildt, hvor kronvildt hører til. Det betyder i teorien, at du kan anvende helt ned til cal. 243W eller 6.5×55, bare projektilet besidder anslagsenergi nok på 100 meter jfr. lovkravet. (BEK nr 1479 af 05/12/2023 – Bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v.)
Der er ingen tvivl om, at kronvildt er skudstærkt. Selvom det nu er muligt at anvende .243Win til at nedlægge kronvildt, så vil det betyde, at skytten skal være meget sikker på skudplaceringen og holde sig inden for en fornuftig skudafstand. Selvom et lille 243Win projektil kan lades til en anslagsenergi på over 2300 Joule og dermed overholder lovkravet, så skal man ikke mange meter ud over de 100, før anslagsenergien falder betragteligt.
På 150 meter vil anslagsenergien være faldet til cirka 2070 Joule og på 200 meter til omkring 1830 Joule. Så du skal virkelig tænke dig om, når du vælger kaliber til jagt på krondyr. Hvis du anvender mindre kalibre, under kaliber .30, så bør du kende den maksimale skudafstand, hvor projektilet stadig kan levere minimum 2000 Joule og holde dig inden for denne.
I en undersøgelse om effekten af blyfri ammunition havde jeg 97 rapporteringer om skud til kronvildt.
Her er det tydeligt, at danske jægere også foretrækker at anvende kaliber .30 eller derover. Kun 18,5% af skuddene var mindre end kaliber .30, dog fordelt på 66,7% magnum patroner og 33,3% mere almindelige patroner. Gennemsnitsvægten på projektilerne var 169 grains.
Den gennemsnitlige skudafstand var 112 meter med 400 meter som længste og 25 meter som korteste afstand. Begge skudt med 180 grain Fox Classic Hunter i kaliber 8x68s. På 400 meter leverer dette projektil cirka 1960 Joule, alt efter hvor hårdt det er ladet.
Ud fra disse data foretrækker danske jægere, at der er en god margen af energi i projektilet, når der skydes til kronvildt, og de vælger en fornuftig projektilvægt og kaliber.
Hvilken producent af projektil du skal vælge til at nedlægge kronvildt med, er en individuel beslutning. Det kommer helt an på, hvad din riffel skyder godt med. En god tommelfingerregel vil være et forholdsvist tungt projektil, i en kaliber .30 eller magnum kaliber, hvis du går under kaliber .30, skal du være sikker på, at projektilet kan levere nok energi i vildtet.
Uanset hvad du vælger af blyfri ammunition, er det vigtigt, at du sikrer dig, at energikravet er overholdt, og din skudplacering er den bedst mulige for at sikre et effektivt drab. Typisk vælger vi enten det traditionelle bladskud (sort ring på billede), eller en skudplacering i centralnervesystemet (CNS) (hvid ring på billede).
Vær opmærksom på, at det ikke er et krav, at du nedlægger kronvildt med en 375 H&H eller .416 Rigby. Mange mindre kalibre kan sagtens klare opgaven. Det kan næsten garanteres, at valg af en for stor og kraftig kaliber vil resultere i nogle ulemper. Du vil sandsynligvis få noget mere respekt for rekylen, du ødelægger mere vildtkød end nødvendigt og kommer til at betale en forholdsvis høj pris for jagten, når riflens pris iberegnes.
På jagt efter kronvildt
Da min kone, Freya, og jeg tog jagttegn, var vi meget i tvivl om, vi kunne kende forskel på råvildt, dåvildt, sika og kronvildt. Vi havde selvfølgelig set dem på billeder masser af gange og et par af dem alene i naturen.
Vi deltog begge på en nyjæger-jagt og var heldige at stå ved siden af hinanden. Det næsten usandsynlige skete under jagten, da hundene og driverne kom tættere på. Ud af skoven kom først et rådyr efterfulgt af et dådyr og til sidst en kronhind. Freya og jeg kiggede på hinanden og nikkede. Nu ville vi nok aldrig være i tvivl om, om vi kunne kende forskel på de tre vildttyper. Vi så senere på året en sikahjort, og den ligner mere kronvildt, men er stadig noget mindre.
For et par år siden var vi inviteret på jagt i Midtjylland med mulighed for kronvildt. Vi måtte nedlægge to hjorte, så vi var selvfølgelig vildt spændte. Da vi var klar over, at det kunne blive vanskeligt for os begge at komme til at nedlægge en hjort hver, bestemte vi os for at blive placeret sammen. Det var så den af os, der så hjorten først, der måtte nedlægge den.
Efter ganske kort tid så Freya en fin hjort, og den blev nedlagt med en .308 win 175 grain DRT TerminalShock på lige under 100 meters afstand. Jeg tror, at vi begge havde en puls som en parringslysten kolibri, lige efter hun havde afgivet skuddet.
Placeringen var perfekt på bladet, og hjorten lagde sig efter små 10 meters løb. Vi spejdede begge efter mere vildt, og sørme om ikke der efter tre kvarters tid kom endnu en hjort frem. Desværre – det er nu bare min betragtning – igen på Freyas side.
Denne gang var den på over 200 meters afstand, så hun ventede med tilbageholdt åndedræt på, at den skulle komme nærmere.
180, 170, 150, 130 meter.
Jeg fodrede hende løbende med afstanden til hjorten, mens jeg kunne høre blodet pumpe løs.
Jeg tror egentligt ikke, at jeg trak vejret, så flot var synet.
Tiden stod næsten stille, indtil den kom ind på 105 meters afstand, hvor den stod perfekt med siden til. Freya tog nogle dybe åndedræt, afsikrede riflen, og jeg kunne se spidsen af hendes finger bevæge sig stille og roligt tilbage på aftrækkeren.
Riflen hostede igen, og jeg kunne se, det gav et lille ryk i hendes skulder da rekylen ramte hende. Hurtigt kiggede jeg på hjorten, der løb omkring 25 meter, før den væltede omkuld og lå helt stille. Vi kiggede på hinanden, og selvom jeg var noget misundelig, så var jeg også vildt glad og stolt over, at hun fik muligheden for at nedlægge to kronhjorte.
Der er ingen tvivl om, at kronvildtet nu står på toppen af min ønskeseddel.
