I Tyskland er man oprørte over, at alle sikaer i fangenskab nu skal udryddes – enten ved at dø af alderdom over de næste 10 år, eller ved aflivning nu og her, så man sikrer, at de ikke formerer sig i fangenskab. Det har fået det tyske Europaparlamentsmedlem Christine Singer til at stille nedenstående spørgsmål til Komissionen, som dog henviser til risikovurderingen fra 2022, der blev udarbejdet af to briter, to belgiere og en italiener.
Man kan undre sig over sammensætningen af denne gruppe, da England forlod EU i 2020, Belgien kun har haft ganske få sika de sidste 10 år (<20) og Italien, hvor der ikke er nogen viden om bestandsstørrelsen i det nordlige Italien, hvor sika kun er observeret de sidste ca. 25 år.
EU-medlemslande kan selv give tilladelse, at uden godkendelse fra EU, til at holde sika i fangenskab via artikel 8, som siger:
”Uanset de restriktioner, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, litra a), b), c), d), f) og g), og med forbehold af stk. 2 i nærværende artikel, opretter medlemsstaterne et tilladelsessystem, som giver foretagender mulighed for at udføre forskning eller ex situ-bevaring vedrørende invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan. Hvis anvendelse af produkter, der stammer fra invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan, er uundgåelig for at fremme menneskers sundhed, kan medlemsstaterne også medtage videnskabelig produktion og efterfølgende medicinsk anvendelse i deres tilladelsessystem.”
Tilladelse via artikel 8 kræver altså, at sikaerne i fangenskab indgår i forskningsprojekter. Det er artikel 8, som de danske dyrehaver beder ministeren anvende.
EU-medlemslande kan søge om tilladelse til at holde sika i fangenskab via artikel 9, som siger:
”Af bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, kan medlemsstater i undtagelsestilfælde udstede tilladelser til foretagender til at udøve andre aktiviteter end dem, der er nævnt i artikel 8, stk. 1, under forudsætning af Kommissionens godkendelse i overensstemmelse med proceduren i nærværende artikel og på de betingelser, der er anført i artikel 8, stk. 2 og 3.”
Tilladelse via artikel 9 kræver altså at der er væsentlige samfundsinteresser af f.eks. social eller økonomisk art, og en godkendelse fra EU centralt. Det er artikel 9, som den danske stat søger om tilladelse til i EU for at holde mink, men ikke sika.
Spørgsmål i Sika-sagen stillet af Christine Singer (tysk MEP):
Parlamentsspørgsmål til skriftlig besvarelse (prioriteret) P-003599/2026
til Kommissionen
Forretningsordenens artikel 144
Christine Singer (Renew)
Sikahjort blev tilføjet til EU-listen over invasive ikkehjemmehørende arter i 2025. Dette har væsentlige konsekvenser for langvarigt etablerede populationer, der holdes i fangenskab på landbrugsbedrifter.
I et dokument fra Kommissionen fra 2019 blev det anført, at EU’s Videnskabelige Forum havde bekræftet, at sikahjorten ikke opfyldte kriterierne for opførelse på listen. Risici som hybridisering med krondyr og udslip fra fangenskab var allerede kendt på det tidspunkt. I 2022 blev der indsendt en revideret risikovurdering, på baggrund af hvilken arten i sidste ende blev opført.
- Hvilke specifikke nye videnskabelige resultater eller hvilken ændring i vurderingen førte til, at de tidligere kendte risici nu anses for tilstrækkelige til at opfylde kriterierne for optagelse på listen?
- Hvilke dokumenterede tilfælde af dyr, der er sluppet ud fra indhegninger på landbrugsbedrifter i EU, er den nuværende risikovurdering baseret på, og blev moderne anlæg, der opfylder nutidige standarder for hegn, overvågning og sikkerhed, undersøgt særskilt i denne sammenhæng?
- Hvordan kan der efter Kommissionens opfattelse sikres en langsigtet fremtid for eksisterende landbrugsanlæg med sikahjorte – især hvor strenge foranstaltninger vedrørende hegn, overvågning og sikkerhed forhindrer dyrene i at slippe ud – og hvilken rolle kan en tilladelse i henhold til artikel 9 spille i den forbindelse?
Indgivet: 9.9.2026
Svar fra EU-Kommissionen:
Svar afgivet på vegne af Europa-Kommissionen af Jessika Roswall 13.10.2026
Skriftligt spørgsmål
En første vurdering blev indsendt af Storbritannien i 2016 baseret på et begrænset geografisk afgrænset område, som ikke omfattede artens påvirkning på det europæiske fastland. Det blev derfor konkluderet, at dette ikke kunne danne grundlag for at opføre sikahjorten som en invasiv ikkehjemmehørende art (IAS) af EU-betydning.
En ny risikovurdering, denne gang baseret på artens påvirkning i EU-27, blev derfor afsluttet i 2022, og det var denne risikovurdering, der lå til grund for beslutningen om at opføre arten på listen.
De udslip, som risikovurderingen [1] fremhæver, omfatter udslip i nyere tid. Kommissionen har også modtaget oplysninger, der tyder på flere nylige udslip fra anlæg med sikahjorte i EU’s medlemsstater.
Risikovurderingen fremhæver sikahjorten som en af de invasive arter med betydelige skadelige virkninger. Den understreger væsentlige konsekvenser for økonomien, herunder særligt landbrug, skovbrug og transport, og peger desuden på sundhedsrisici, da sikahjorte kan bære sygdomme og parasitter, der er skadelige for husdyr eller mennesker. (Se kommentarer til risikovurderingen nederst i artiklen).
Udslip forekommer stadig under de nuværende biosikkerhedsstandarder. Dette understreger behovet for yderligere biosikkerhedsbetingelser ud over de eksisterende nationale og regionale retlige rammer.
Medlemsstaterne kan beslutte at indsende en ansøgning om tilladelse i henhold til artikel 9 i IAS-forordningen [2]. Kommissionen vil analysere den på baggrund af de juridiske krav i IAS-forordningen.
[2] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter, EUT L 317 af 4.11.2014, s. 35-55.
Senest opdateret: 15. oktober 2026
Uddrag fra EU’s risikovurdering i 2022. Det er indholdet fra denne vurdering, som har ført til, at sika skal udryddes i EU:
In New Zealand, competition between sika deer and red deer is reported. In areas where the vegetation had been heavily browsed by red deer, sika replaced them demonstrating greater adaptability and further degrading the plant communities (Lever 1994).
Når kronvildt har en bestandsstørrelse, hvor de har afgræsset området, kan sika gå ind og overtage, da deres fødevalg er større. Men det er altså kronvildtet, som i første omgang har nedbidt området.
In the United States, sika are displacing white-tailed deer because of their wider range of diet (Feldhamer and Demarais 2008, Lever 1994). In this country, the occurrence of parasites in sika is also reported, although no specific information on transmission is provided (Mason 1994). However, this shows the potential for the spread of pathogens to native wildlife.
Der gives ingen oplysninger om, hvilke parasitter, der er tale om, om de er skadelige, om de også findes hos andre hjortearter, og om sikaerne spreder dem.
There are studies carried out in the species native range, which are reported here to provide examples on additional possible impact of the species in its introduced range. In Japan, particularly in places where sika population density is high (e.g. 50 deer/km2 according to Takatsuki and Ito 2009), the species demonstrates strong negative effects on vegetation in both agricultural and forested habitats, including on overall regeneration in many natural forests and conifer plantations (Takatsuki 2009a, Takatsuki and Ito 2009, Akashi et al. 2011).
Når man ser på sikas påvirkning af landbrug og skov i Japan, så har man påvist en stærk negativ effekt – men med bestandsstørrelser på 50 sika per 100 hektar. Med så tætte bestande, ville alle andre hjortearter også have en negativ effekt på land- og skovbrug.
