Svensk elgbestand i vækst

Den svenske elgbestand er i vækst, men der er store variationer ud over landet

Elgbestanden fortsætter med at vokse. Dette fremgår af den årlige beregning, som SLU(Sveriges Landbrugsuniversitet) foretager på vegne af den svenske Miljøstyrelse. Ved jagtens start i efteråret 2025 blev elgbestanden anslået til omkring 320.000 individer.

I jagtsæsonen blev lidt over 62.000 elge skudt. Elge dør dog også af andre årsager, hvilket betød, at elgbestanden bestod af omkring 255.000 individer, efter at jagten var slut.

“Tendensen med en stigende elgbestand skyldes, at jægere bevidst har skudt færre elge i de senere år. Nu stiger antallet af nedlagte elge igen, men det opvejer ikke, hvor mange kalve der fødes,” siger Fredrik Widemo, forsker ved SLU og en af forfatterne til rapporten.

Efter år med faldende elgbestand glæder den svenske jægerforening sig også over, at landets elgbestand stiger. Foreningen forbinder stigningen med jægernes tilbageholdenhed og opfordrer til fortsat langsigtet og bæredygtig jagt

“Selvfølgelig ønsker mange jægere også at kunne jage elge i fremtiden. Derfor har de i de senere år aktivt valgt at være tilbageholdende i at skyde visse værdifulde dyr. Det er glædeligt, at vi nu ser, at elgbestanden igen er steget flere steder. Vi vil fortsat arbejder på at opnå en god kvalitet af vores elgbestand med en høj andel af fældede kalve og fokus på at skyde små og unge dyr samt være opmærksom på produktive voksne elge,” udtaler vildtforvaltningskonsulent Johan Stedt.

Kilde: (Svensk Jakt)

Læs mere

Nyheder