Klimaforandringerne har allerede indflydelse på vildtet i Danmark – og det bliver kun mere udtalt i fremtiden.
Det kan nok ikke have undgået nogens opmærksomhed, at det danske klima er blevet mere vådt. Forgangne 2023 er det mest nedbørsrige år, der til dato er målt her i landet.
Den slags har naturligvis også betydning for vildtet og således også for jagten. Er det så godt eller skidt, vil man jo før eller siden spørge sig selv og sikkert også andre om? Og her er svaret – som altid i den slags sager – både indviklet og flertydigt.
NEDBØR
I perioden fra 1991 til 2020 opsummerede årets nedbør sig til et gennemsnit på 759 millimeter.
Sidste år faldt der 905 millimeter. Og regnen var meget ulige fordelt, indledt med et ugunstigt tørt forår og forsommer og efterfulgt af regn, regn og atter regn.
Hele den indledende vækstsæson i maj og juni var således alt for tør, mens snart sagt alle afgrøder og vækster var ved at drukne i juli og august.
Det er naturligvis skidt for landets produktion af landbrugsprodukter, det er skidt for alle de remiser og plantninger, som vi jægere kerer os om, og det er til og med skidt for en del af den yngel, der på sigt skal blive til jagtbart vildt. De fleste ædruelige forudsigelser går i retning af, at de ekstreme vejrfænomener, vi har oplevet stadig flere af de senere år, kun vil blive mere talrige og endnu mere ekstreme. De store nedbørsmængder er nok kommet for at blive.
Det skal vi så alle til at tage bestik af nu og burde måske også have gjort det for år tilbage.
I jagtlig henseende er det relevant at tilpasse jagttyper, jagtintensitet, vildtplantninger og bestandsregulering i harmoni med de nye klimatiske tilstande.
For at blive klogere på, hvad det eksempelvis kan betyde, havde Jagtmagasinet på dk4 tidligere på året inviteret chefkonsulent for Natur- og vildtpleje, Jakob Bergmann Nielsen, fra Danmarks Jægerforbund på markvandring på et lille sjællandsk revir, hvor nogle af tidens nye forhold blev omtalt.
I det følgende kan du i samklang og efter aftale med såvel Jakob Bergmann Nielsen som Jagtmagasinet læse om nogle af de mest presserende overvejelser og udfordringer.
”Hvis vi kigger på lokalt i biotopen, så kan man sige, at der vil jo være nogle biotoper, som bliver vådere, og så vil der være noget vildt, som fortrækker derfra. Men der er jo også andet vildt, som trives i det våde element, og dermed kan det jo give nogle fordele den vej rundt. Så det er jo både og.
Nogen bliver for trængt, og nogen får nye levesteder – nye muligheder.”
”Generelt så kan man sige, at, når vi laver vildtpleje, skal vi altid tage udgangspunkt i vildtets behov. Og så skal vi tage udgangspunkt i det terræn, vi har. Altså, hvad tilbyder det? Hvad tilbyder de små biotoper, der er der? Hvad er der på markerne ved siden af ?
Hvad kan de byde ind med?
Og hvornår?
Fordi det handler også om det, vi kalder vildtets årshjul, som man jo kan udarbejde for enhver art. Det handler eksempelvis om, hvornår der er behov for redeskjul og for insektføde til de nyklækkede kyllinger. Senere på året handler det så om frøføde til de større kyllinger og senere på året om vinterdækning.
Så man skal egentlig kigge på sit terræn, og så skal man sige, hvad tilbyder det i løbet af det her årshjul? Og hvad skal jeg tilføre?”
I realiteten er disse gode anvisninger ikke nye, men den solide guideline, vi altid har tilstræbt at følge, når bestræbelser gik i retning af at optimere biotoperne til vildtet. Men når vejret og ikke mindst nedbøren forandrer sig – og har forandret sig – så skal vi også gøre det. Og det vil nok især sige, at de hidtidige og nært forestående planer skal klimarevideres.
For, hvis den øgede nedbør har gjort områder af reviret mere våde periodevis eller permanent, så skal vi tilpasse vores indsats herefter. Det kunne betyde, at områder, der var tiltænkt til redeskjul i forsommeren, nu er blevet så våde, at de jordrugende hønsefugle ikke længere vil placere en rede i vand til anklerne, og at det vildtre græs skal anlægges lidt højere oppe i terrænet. Og når det sker, så skal insektforrådet måske også flyttes, så det er i umiddelbar nærhed af de områder, hvor kyllingerne forventes at klække.
Der skal ikke ret store topografiske udsving til på et givent revir, før mikrobiotoperne forandrer sig markant.
Det er således nødvendigt med intensive markvandringer for at finde ud af, hvor der er blevet mere vådt, og hvor der er tørt hele året. Og det vil givetvis have betydelig indflydelse på de kommende års vildtpleje og naturforbedringer, at der er kommet blankt overfladevand og våde enge på områder, der før har været tørre året rundt.
Jakob Bergmann Nielsen konkluderer det således: ”Noget, der er meget vådt i foråret, hvor vores jordrugende fugle måske har haft redbiotoper, bliver simpelthen et problem for dem. Og hvis vi så ikke har, kan man sige, en erstatningsbiotop eller et andet sted for dem at være, så får de jo ikke ynglen på vingerne. Det betyder jo et eller andet, så er vi nødt til ligesom at lave en ny biotop, hvis vi gerne vil fastholde det, vi allerede har.”
Imidlertid er vand jo ikke kun en ulempe. De nye våde og vådere arealer kan tiltrække nye vildtarter og vildt i større antal: ” Jamen altså, grundlæggende så har vores ande- og vadefugle jo gode kår ved marker, der er blevet oversvømmet om vinteren. I efteråret giver det jo nogle muligheder der. Jeg tror, mange har set her i sæsonen i 23, at ænderne har været spredt ud over større områder, fordi der har været sjapvand på marker og enge og så videre, som de jo trækker på. Så det giver nogle muligheder den vej rundt for vadefugle, og eksempelvis også for vores bekkasiner kunne vi jo måske også få bedre forhold for, når vi får nogle større vådområder,” slutter Jakob Bergmann Nielsen i denne omgang.
REGN I MILLIMETER
Det er således, at, når der falder en millimeter regn, så svarer det til 1 liter vand per kvadratmeter. Har du en villahave på 1.000 kvadratmeter, så betyder 1 millimeter regn, at der lander et tons vand i haven.
Den 3. oktober bød på det kraftigste oktober-skybrud, der er registreret i Danmark. Flere steder i Jylland gav det 80 til 100 millimeter regn. Altså 80 til 100 tons vand i villahaven eller op til 1000 tons vand per hektar. Det svarer til alt det vand, der er i svømmehallen, hvis basinnet er 4 meter dybt, 25 meter langt og 10 meter bredt.
I april-udgaven af JAGT, Vildt & Våben kommer det til at handle om de store fugletræk, som også bliver påvirket af de nye klimatiske tilstande.
