At mit første stykke vildt med jagtriflen også skulle være et af de bedste skud, jeg nogensinde har leveret, lå vel ikke i lige i kortene, men her er historien:
Igennem mange år var jeg sammen med min far kommet på jagt hos Poul og hans hustru Kirsten. Poul var en sjællandsk bondemand i ordets bedste betydning og af den gamle skole, hvor jagtgeværet i jagtsæsonen altid var placeret i hjørnet af traktoren, for der var jo altid en chance for et dyr til husholdningen. Poul og Kirsten var, som jeg husker dem, hinandens modsætninger. Poul som den altid grundige og eftertænkende type og Kirsten altid en humørbombe, som på klingende jysk skabte liv og glæde.
Da jeg fik jagttegn, blev der straks indkøbt en jagtriffel, og vi hentede den hos en ældre jæger i København. Lige så glad og stolt jeg var over købet, ligeså sørgmodig var han vist over at sælge riflen. Det var en vidunderlig Steyr Mannlicher i kaliber 5,6×57.
Den 1. oktober oprandt, og jeg havde fået lov at se, om jeg kunne skyde et dyr hos Poul. Inden solopgang cyklede jeg de 5 km. ud til jagtområdet, som var på cirka 100 tønder land. Stillede cyklen op ad laden og gik ned ad markvejen mod en remise, som lå godt 300 meter fra gården, og efter et...
