THOMAS RUBÆK:
Jagt, hvor der skal arbejdes for føden, hvor de hårde drenge har en fordel, og hvor ikke alle ens naboer har 4 eksemplarer af trofæet hængende på væggen, fascinerer mig.
Igennem nogle år har gemsejagt stået højt på min ønskeliste, men når jeg har nærlæst, hvad en kapital-gemse løber op i økonomisk, samt hvilke uvejsomme bjerglandskaber de ofte jages i, så har der været lang vej til booking af sådan en jagtrejse. Det er simpelthen for dyrt og risikabelt til, at jeg kan stå på mål for det i forhold til min familie og mit firma.
Men i sommeren 2023 var jeg i Sverige og kørte på motorcykel med min svenske ven, Ulf Pihl. Ulf er skytte på et stort gods i Sverige, og om aftenen skulle vi lige slå et par timer ihjel, før vi skulle ud at auto-pürsche med kikkerter efter gris og dåvildt, som der er virkelig mange af hos Ulf.
Ulf havde året inden været på gemsejagt i Frankrig hos danske Rasmus Pagh og skudt to gemser, en flot stor hangemse og en mindre discount-hun, begge hang skuldermonterede hjemme i hans stue. Han fortalte, at der havde været en fin bestand af gemser, og absolut mulighed for et godt stærkt trofæ til væggen. Jagten i bjergene havde været fysisk overskuelig og ikke på farlige skråninger med løse sten og klippestykker.
Allerede mandag morgen tog jeg telefonen og ringede til Rasmus fra Hunting in France, som er dansker og bosat i Nice med sin familie. Vi fik en sludder om mine forventninger samt udvekslede nogle weekenddatoer for jagten, og et par uger efter havde jeg booket en gemsejagt den sidste weekend i oktober.
Riften, en Merkel Helix kaliber 7×64, var skudt ind med 2 cm overskud på 100 meter, kufferten pakket med jagttøj, og formen var pudset af til bjergjagt. Rasmus stod i Nice lufthavn som aftalt og ventede på mig, 22 grader og fint solskin – det var godt nok svært at være rigtig utilfreds med noget. Vi stoppede lidt uden for Nice og fik en god lækker fransk frokost med en kold øl, før vi tog tre timer ind i bjergene bag Nice.
Vi boede i en lille hyggelig landsby, hvor der var en times kørsel ad små snoede veje op til det bjerg, vi skulle jage på den efterfølgende dag. Uret ringede kloken 4.45, og Rasmus stod allerede og lavede morgenmad med æg og bacon, og så var det ellers af sted i hans nye Nissan pickup. Der var stadig 15 minutter, til det lysnede, da vi nåede toppen, det blæste meget, og temperaturen var 4 grader, så; godt, at jeg havde en ekstra jakke med. Vi parkerede så højt, at vi skulle bevæge os nedad, og heldigvis var der læ for vinden der. Det var helt overvældende, så flot og storslået det var, da lyset kom, og der blev taget de obligatoriske billeder for at forene livet med virkeligheden, inden jagten gik i gang.
RASMUS PAGH:
”Der er noget hvidt på en plante. Det tager et øjeblik, inden jeg i daggryet opfatter, at det er rimfrost. Rimfrost er ikke det min hjerne umiddelbart forbinder med sen-oktober i Provence, men synet og den kolde luft fylder mig med en fornemmelse af nostalgi. Vi er i 2000 meters højde over havet, klokken er cirka syv, og vi bevæger os ned i en dal, mens vi med jævne mellemrum stopper og sonderer terrænet, da vi pinedød skal se gemserne, før de ser os.
Skjorten og rygsækken danner den begyndende men meget velkendte fugtige alliance, efterhånden som vi nærmer os et stort bjergplateau, et plateau, hvor jeg ofte før har set gemser. Mens vi bevæger mod plateauet, lytter jeg til og iagttager i det skjulte min jagtgæst – hvordan er hans åndedræt og fysik, kan han kunne afgive et sikkert skud, hvis der pludselig skulle opstå en chance på plateauet? Min gæst er meget velforberedt og har nøje overvejet sit udstyr, fysikken er upåklagelig, der er ingen problemer. Forberedelserne og overvejelserne har båret frugt.
Jeg spejder langs trægrænsen igennem min trofaste Zeiss-kikkert og prøver at se her i det første dagslys, om en gemse skulle have rejst sig fra sit leje for at strække benene. Der er ingen bevægelse at spore, og jeg fornemmer langsomt en smugle nervøsitet i kroppen, skal min gæst rejse tomhændet tilbage til Danmark? Det må ikke ske….”
THOMAS RUBÆK:
Det er tydeligt, at Rasmus kender terrænet og ved, hvor vi skal finde gemser. Vi ser først to 4-kg kronhjorte, to brødre, som går og hygger sig sammen, og vi får nogle fine billeder og film af dem. Selvom rygsæk og riffel vejer en del, og vi er oppe i højderne, så føles det helt OK at gå med opbakningen.
Flere gange kommer vi hen til virkelig stejle kløfter, hvor Rasmus maver sig ud og spotter efter gemser på de stejle bjergsider, før jeg bliver kaldt frem.
Ved 10-tiden spotter vi de første gemser på 400 meters afstand, men totalt umulige at komme til, så vi trækker os og går rundt for at spotte efter dem fra den anden side, her ser vi gemserne igen, nogle hunner og kid, og lige pludselig spotter Rasmus en enlig stor han stående neden for os i nogle små træer.
Det er et skud på 195 meter og 35 grader nedad.
Jeg er fuldstændig rolig i skudøjeblikket, men i skuddet vender gemsen rundt og er væk. Vi diskuterer skuddet lidt og aftaler, at Rasmus går ned og tjekker skudstedet, jeg skal blive stående og dirigere Rasmus ned til stedet.
Da Rasmus endelig når ned til stedet efter 30 minutter og nogen dirigerende frem og tilbage med armene (vi havde ikke mobildækning i bjergene), kan jeg se i kikkerten, at jeg får tommelfingeren, så mig af sted ned til Rasmus.
Det var et sindssygt stejlt og uvejsomt terræn, men da jeg endelig kommer derned, så betød tommelfingeren, at skudstedet var fundet. Desværre måtte vi dog konstatere efter noget tid søgning, at jeg havde skudt over gemsen.
Det, mange skytter glemmer, og som jeg også glemte i farten, er, at når man skyder stejlt op eller ned på vildt i bjergene, så skal der holdes under dyret. Jeg gjorde den samme fejl for en del år siden i Rocky Mountains, hvor jeg skød over på en stor bjørn 120 meter neden for mig, men fik den i andet skud, da jeg holdt 40 cm under den og ramte plet.
Da vi gik retur til bjerghytten, hvor bilen var parkeret og skulle have os en dejlig frokost, var jeg fysisk træt og megafrustreret, det havde været noget af en led tur op og ned ad bjerget for at eftersøge gemsen.
Efter frokost og 30 minutters tiltrængt siesta var det af sted igen. Og f…. om ikke jeg gentager fejlen og skyder forbi på en middelstor gemse. Rasmus konstaterede tørt, at der må være noget galt med grejet, så han fik riflen overdraget og satte en perfekt kugle på 80 meter, men uden skudvinkel på. Vi afbrød jagten, da der kun var en time til solnedgang. Behøver jeg at uddybe, hvordan stemningen var i bilen på vej hjem? Jeg forstod det simpelthen ikke. Rasmus mente ikke, at der skulle korrigeres for et skud på 35 grader, men det holdt jeg nu alligevel på. Jeg kunne lige se for mig, at jeg skulle komme hjem til min kone og vores to drenge og rapportere at have skudt forbi til to gemser, men flot natur naturligvis – shit, jeg ville blive til grin.
Men med en god velfortjent jagtmiddag på hjemvejen, en stor velsmagende fadøl til os begge og ny strategi for søndagens jagt, så var jeg nu meget fortrøstningsfuld, for Rasmus havde virkelig styr på det.
JAGT UNDER TÅGEN
Næste morgen var det meget tåget og ingen vind, da vi satte bilen og heldigvis skulle jage under tågen.
Allerede på vej hen til vores planlagte sted spottede vi en fin gemse oppe i tågedisen, men vi fortsatte til en kløft, hvor Rasmus vidste, der gik gemser. Da vi kom frem, stod der en gemse på skråningen 100 meter under os, men det er ekstremt, som de kan spotte mennesker og fare, så den forsvandt med fuld fart ned i skoven. Men over for os på en anden skråning stod der en gemse i nogle unge lærketræer. Vi lå allerede ned på maverne, så frem med rygsækken, kikkerten op på fuld styrke 12×56. Aftalen var, at jeg skulle fokusere på skuddet, og Rasmus skulle måle afstand og sige, hvordan jeg skulle holde på gemsen. Kuglen var en RWS 9,1 gram blyfri så fin ballistik. Afstanden blev målt til 265 meter, der var ikke meget vind eller vinkel på skuddet, da gemsen – en stor gammel han – stod på en skråning over for os.
Jeg var helt rolig, så luft i lungerne, og skuddet gik, gemsen gik ned i skuddet som ramt af lynet, men shit den begyndte at rulle nedad til et sted, hvor vi ikke kunne se den mere. Nå, riflen på ryggen og af sted gik det efter gemsen, vi vidste jo, at den både var stor og stendød.
Tredive minutter efter skuddet var vi fremme ved skudstedet, masser af schweiss at følge 100 meter ned af bjerget, og der lå han så. De fine bøjede kraftige horn var viklet om et lille lærketræ, som havde stoppe ham i videre fald ned ad bjerget. Heldigvis.
Rasmus tog lidt video af mig og fyrede nogle dårlige jydejokes af om min evne til at ramme, og at gemsen var rullet ned, så vi næsten ikke kunne finde den, men Rasmus er virkelig en guttermand, så man må jo bære over med, at han er født i Jylland.
Da vi fik gemsehannen rigtig nærstuderet, så vurderede Rasmus den til bronze og godt 100 point med en helt utrolig flot vinterpels og skudt højt på bladet.
Vi hængte gemsen op og slagtede den på stedet, tog kødet og hovedskindet i rygsækken, og så var det opad igen. Det var så stejlt, at jeg tog de første 130 meter på alle fire, det har jeg nu ikke prøvet før.
Da vi var retur ved min rygsæk, var der gået tre timer, og tro mig, der var høj puls og højt humør, ikke meget kan hamle op med en succesfuld jagt i skønne omgivelser.
Endnu en god velsmagende middag på vejen hjem, og denne gang med to store velsmagende fadøl til hver, og retur i huset havde Rasmus arrangeret champagne til os, man følte sig lidt som jagtkonge, det må jeg sige.
Dagen efter på vej til lufthavnen var vi forbi konservatoren med hovedskindet, hvor jeg får skuldermonteret gemsen, og forventer den i Danmark om syv måneder.
Jeg må indrømme, at det er ikke sidste gang, jeg har besøgt Rasmus i Frankrig. Gennem tiden har jeg været på virkelig mange gode og spændende jagter rundt om i verden, men denne gemsejagt er kun overgået af min tur til Rocky Mountain efter bjørn, som også var en helt enestående jagt- og naturoplevelse.
Riffel: Merkel Helix Delux
Kaliber: 7×64
Kugle: RWS Green blyfri 9,1g
Riffelkikkert: Zeiss 3-12×56
Håndkikkert: Zeiss 8×56
Jagt outfitter: https://huntinginfrance.com/
Jagtguide: Rasmus Pagh tlf.: +33 649085981
Land: Frankrig ved Nice, slut oktober 2023
