Jagt i Frankrig tager udgangspunkt i Axat. Axat er en mindre by ved den øvre del af floden Aude. Byen har overlevelsespotentiale; der er både butikker, sundhedshus, hotel, svømmebad, veterantog, café og gode restauranter samt en velfungerende infrastruktur – og så drives der jagt og fiskeri.
Foto Claes Kjær Mathiesen samt by-studio, bjul, PHILIPIMAGE, Daniel Rodriguez Garriga, Alberto Gonzalez Gimenez, AndreAnita, Alexander Uhrin og pedrosala/Shutterstock
Området byder på vildsvin, råvildt, kronvildt, gemser og diverse småvildt – i et par nabokommuner findes også muflon. Endelig er der bjørn og ulv, som også her er fredede.
Min introduktion til den lokale jagt foregik ved, at jeg lavede min egen lille jagtordliste, da mine franskkundskaber bestemt ikke omfattede jagtrelaterede gloser og vendinger. Med den i lommen henvendte jeg mig til den lokale jagtformand (i Frankrig er han præsident).
”Vi skal ikke fremstå som mexicanske banditter”, siger Jacky GALY, som er Første Vicepræsident i Fédération Departementale des Chasseurs et de la Nature de l’Aude.
Jeg blev naturligvis set an: hvad er nu det for en mærkelig udlænding, der vil på jagt med os? Jeg blev dog modtaget særdeles gæstfrit – og det hjalp på introduktionen, at jeg viste stor (og velfortjent) anerkendelse af deres frokosttraditioner, som virkelig yder det franske landkøkken retfærdighed.
Mange medbringer lokale produkter, som tilberedes efter alle kunstens regler; så spises og snakkes der – om jagtsituationer i et tempo, jeg for længst har opgivet at følge i detaljer; efterhånden – og med afsæt i mange gentagelser – har jeg dog fattet det væsentlige: Hvor kom vildtet fra, hvor stod jeg, hvor var hundene, og hvorfor skød jeg forbi, henholdsvis hvordan ramte jeg?
Jagt i Frankrig – organisering
I år var vi i Axat, da den årlige generalforsamling i ACCA Axat blev afholdt. Ved den lejlighed havde man inviteret 1. vicepræsident og ansvarlig for forvaltningen af større vildt (fra råvildt og større) i Fédération Departementale des Chasseurs et de la Nature de l’Aude, Jacky GALY. Han holdt et længere indlæg om jagtens forhold i departementet og også om de udfordringer, jægerne står over for i Frankrig som sådan.
Med vanlig sans for bureaukrati er jagtorganisationen i Frankrig opbygget med flere niveauer: et lokalt/kommunalt, et departementalt og et nationalt.
De kommunale jagtforeninger (Association Communale Chasse Agréée – ACCA) fungerer som vore jagtkonsortier – dog med gratis jagtret på kommunens arealer, der i bjergområder ofte udgør ganske mange hektar. Disse kommunale jagtforeninger/-konsortier støttes på lige fod med for eksempel rugbyforeninger med et mindre årligt beløb fra kommunekassen.
Ofte lejer en ACCA jagten på private og statslige arealer til priser, der ligger en del under det, vi kender fra Danmark.
Der findes naturligvis også private jagtkonsortier, som kan etableres, hvis man råder over mere end 30 ha.
Fremtidsudsigter for jagt i Frankrig
Jacky GALY fortæller efterfølgende, at de har en del udfordringer som jægere i Aude: Dels er det blevet ret dyrt at gå på jagt. Jagttegn og forsikring koster godt kr.1500 årligt, hertil kommer udgiften til medlemskab af en ACCA, våben og ammunition samt helst en 4-hjulstrækker (mange veje og spor er ufremkommelige uden, og der er store afstande). Til gengæld fordeles vildtkødet mellem alle deltagende jægere efter hver jagt – det kan være et, omend lille, plaster på såret.
Det er også en udfordring, at rekrutteringen af nye jægere går den forkerte vej. For omkring 30 år siden var der mere end 2 millioner jægere i Frankrig – nu er antallet faldet til godt 1,3 millioner eller ca. 2,1 % af befolkningen.
I Danmark har antallet af jægere heldigvis været stigende de sidste år, og udgør nu 3,14 % af befolkningen.
Det er ifølge Jacky GALY en svær opgave at få de unge mennesker til at foretrække en tidlig og kølig morgen på jagtarealet fremfor en smartphone og en varm dyne. I grove træk er det udelukkende sønner – og heldigvis de sidste år også døtre – med jagtglade forældre og bedsteforældre i landdistrikterne, der tiltrækkes af jagtens herlige univers.
”Det er samtidig vigtigt, at vi som jægere har et generelt positivt image i befolkningen. Vi skal dels sikre en høj jagtetik og sørge for, at andre naturbrugere, som vi møder på jagterne, bliver mødt med venlighed og sørger for, at de kan færdes sikkert. Samtidig er vi meget omhyggelige med skiltning ved spor og veje, der fører ind i områder med igangværende jagt,” forklarer Første Vicepræsidenten.
Tidligere kunne man se jægere, der kom kørende med et nedlagt og bloddryppende vildsvin hen over kølerhjelmen – en helt naturlig ting for en jæger, men ikke noget, der styrker omdømmet i den del af den almindelige befolkning, der ikke kender til – og måske er imod – jagt.
Jagtmodstanderne og jagtens nødvendighed
I Frankrig findes der en ganske markant bevægelse, som vil have jagt helt forbudt. I første omgang forsøger de at få søndage gjort jagtfrie. Det vil ifølge Jacky GALY være en katastrofe – både fordi det er svært nok at holde bestanden af især vildsvin nede på et acceptabelt niveau, men det skal samtidig tages i betragtning, at jægerne faktisk er de eneste, der betaler for at bruge naturen.
Jacky Galy nævner Brigitte Bardot som typisk repræsentant for de grupperinger, der er imod jagt. De er sommetider nærmest militante i deres metoder, og med dygtig brug af de sociale medier ser man med mellemrum voldsomme shitstorms. De kan være svære at imødegå, hvis man som jægere er flest vil bevare en vis besindighed og optræde anstændigt. Høflighed er en dyd – også i Frankrig.
Jægerne betaler yderligere erstatning for afgrødetab forårsaget af især kronvildt og vildsvin. Den enkelte landmand og vinavler opgør sine tab i form af de enkelte afgrøders markedspris. Erstatningen betales fra en fælles kasse i det enkelte departement, som alle jægere indbetaler til – uanset om de har jagt i landbrugsområder eller ikke. I Aude betaler vi hvad der svarer til 3.4 millioner kroner i erstatning om året, og med omkring 9.000 jægere bliver det til en udgift på 375 kroner til hver jæger.
I bjergområdet omkring Axat og i de øvrige bjergkommuner med kun få landbrugsarealer er det forbudt at fodre vildtet. Det kan synes ulogisk, da man på den måde kan lokke især vildsvinene væk fra landbrugsarealer, hvor de gør stor skade – vingårde kan for eksempel få deres dyrebare planter spoleret. Det er noget, der udløser store erstatningskrav, så intensiv jagt i de områder er samtidig en absolut samfundsgavnlig aktivitet.
Bestandsudvikling og jagtens afvikling
Både bestanden af vildsvin og kronvildt er i stigning. For hjortearter, muflon og gemse tildeles jagtkonsortierne hvert år et antal licenser i form af nummererede plomber, der skal fæstnes til det nedlagte dyrs haser, straks det er nedlagt. Hvis en jæger kontrolleres, og plomben ikke er sat på, betragtes man som krybskytte. Tildelingen af licenser sker på baggrund af arealets bæreevne i form af føde til vildtet samt tidligere års indberettede jagtudbytte.
Afskydning af vildsvin er uden begrænsning, og de må også jages om natten.
Småvildt – herunder fuglevildt – er omfattet af ret så strikse begrænsninger, og den enkelte jæger har pligt til at føre nøje regnskab med sit udbytte, der skal indberettes hvert år.
Den mest almindelige jagtform er drivjagt med hunde. Hver hundemand har 4-8 hunde, som ofte er en blanding af små terrierlignede racer og halvstore støverlignende hunde med lange drev og en dejlig, rungende hals. Jacky GALY foretrækker de større hunde grundet deres udholdenhed og den spænding, der opstår, når man kan følge drevet rundt i (og ofte ud af) de store såter med skov og bjergskråninger.
Jacky GALY betragter sig selv som en del af en uddøende generation af jægere.
Det kræver en god fysik at gå på jagt i Pyrenæerne, og efter hans vurdering er de yngre generationer for magelige.
Især hundefolk skal have en formidabel fysik, når de kæmper sig op og ned i bjergene sammen med deres hunde – men bare det at komme på post, kan være en udfordring i bjergterrænet.
Han har nu gået på jagt i omkring 50 år – det vil sige, siden han var knægt – og jagten fylder stadig en god del af Jacky GALYs tilværelse – både som valgt til departementets jagtorganisation og som udøvende.
Sikker jagt i Frankrig
Sikkerhed og våbenhåndtering har stor fokus i Frankrig. Det kræver våbentilladelse fra politimyndigheden at bære riffel, og nogle militærkalibre er stadig forbudte. Vist nok en historisk forsikring mod væbnede kup – en risiko, der næppe er aktuel i dag (selvom de gule veste har optrådt ret voldsomt!).
For udlændinge er et EU Våbenpas tilstrækkeligt – dog selvsagt ikke for de i Frankrig forbudte kalibre.
Desværre ser man hvert år jagtulykker, der naturligvis burde være undgået. Også i Frankrig har jagtlederen et stort ansvar for, at jagt udøves sikkert, og den enkeltes personlige ansvar fremhæves blandt andet ved, at hver jæger i et konsortium de fleste steder skal skrive under på, at han/hun både kender og vil rette sig efter de love og regler, der gælder for jagtens udøvelse. Jagtlederne har samtidig fuldt ud styr på, hvem der står hvor i hver enkelt såt.
Jagtfrokosten og det sociale
Frokosten er som nævnt indledningsvis et kapitel for sig, og hvis det ikke skulle være sådan i Frankrig, hvor så?
I hvert fald i Axat, hvor jagthytten er udstyret med et restaurationskøkken, diskes der op med de herligste retter, tilberedt med alle former for lækre råvarer – ofte medbragt af jægere.
André CESCO, som har arvet jagthytten og arealet omkring den fra sin far, er oprindelig udlært kok, hvilket afspejler sig på en måde, der resulterer i en variation af retter, der kan konkurrere med de bedste, franske landkøkkener. Omkring jagthytten er der samtidig store hundegårde, køkkenhave og indhegninger til høns, ænder og hængebugsvin – samt et fint slagtehus.
Aktiv pension
Efter 30 år i det franske statsskovvæsen (Office National des Forêts – ONF) kan André CESCO nu bruge al sin tid på sin hobby: Jagt, jagthunde, madkunst og køkkenhave i bredeste forstand. Jo, der er da fordele ved en tidlig pensionsalder – for den enkelte!
Alt i alt et dejligt, rustikt sted med ægte jagthygge, en masse snak og røverhistorier mestendels med jagtsituationer som det naturlige omdrejningspunkt. Og så kan alt ordnes og skaffes.
Mange af de jægere, der er medlem af ACCA Axat, fortæller, at det fine sammenhold, den gode stemning og måltiderne i jagthytten betyder meget for dem. Vildttætheden er ikke afgørende – der er ikke tale om et overvældende udbytte. På en typisk sæson nedlægges omkring 40 vildsvin, 25 stykker råvildt, 4-5 stykker kronvildt, 2-3 gemser lidt ræve og andet rovvildt på de i alt ca. 1200 ha bjerglandskab.
Ædel tradition
Man har mange gode traditioner i ACCA Axat. En af dem er, at koner, elskerinder og andre af kvindekøn spiser gratis. Min foretrukne hustru, Karin, nyder således ofte godt af denne gæstfrihed, idet hun kan spadsere fra vores hus i byen til jagthytten på 20 min.
Hvis overhovedet muligt: Prøv det!
