Foto: Hans Jørgen Rafn og resten af jagtselskabet samt Tomas Pavelka, staublinse og Danita Delmont alle fra Shutterstock.
Forrige år på en jagttur til New Zealand overnattede jeg i telt i haven ved min guides forældre. Jeg blev inviteret indenfor som en del af familien, og over frokosten faldt snakken på den mystiske ø – Stewart Island – langt mod syd. Hvor der er kiwifugle og papegøjer, som kun findes på denne ene ø og selvfølgelig Whitetail-hjorte, der gemmer sig som spøgelser i de mandshøje bregner i urskoven.
Da jeg for sjov sagde, at det jo var umuligt at komme til at jage på øen, sagde Hans, der er far til min guide, at det var det ikke, hvis nu han inviterede mig. Det kunne jeg kun give ham ret i, men jeg slog det hen. Vi boede et par dage mere ved Hans, mens vi jagede i området, og snakkede ikke mere om den mystiske ø.
Turen gik hjem til Danmark, men øen spøgte i mit hoved. Jeg overvejede faktisk at kontakte Hans igen for at høre, om det var muligt at komme med derud, men det blev ved overvejelserne i et par måneder. Pludselig en dag lå der en besked på messenger fra Hans på New Zealand. Der stod, at hvis jeg og en kammerat ikke skulle noget fra den 22. maj og 10 dage frem, så var der 2 pladser...
