jagt i Sverige
Foto: Aske Rif Torbensen

På jagt i Sverige – det må du, og det må du ikke

Du kan komme galt afsted på jagt i Sverige, hvis du ikke kender til den svenske jagtlovgivning. Vi har samlet de vigtigste regler, du skal have styr på, inden du tager på jagt i nabolandet.

22867

Mere end 14.000 danske jægere indløste svensk jagtkort og tog på jagt i Sverige i sæsonen 2015/16. Siden 2011 er antallet af danske jægere, der tager på jagt i Sverige, steget og steget: Sverige lokker med en helt anden natur og vildtfauna end den danske, og jagtlejen er desuden ofte billigere. Mange danske jægere tager afsted for en dagjagt, men en del har også købt eller lejet deres eget revir for fast at kunne gå på jagt i Sverige. Nogle kommer også for at bruge deres hunde på praktisk jagt – måske i bytte for en slyngeljagt.

Det er relativt let at tage det korte smut over Øresund på jagt. Det eneste, du behøver at forberede, inden du krydser broen, er at deklarere dine våben på Tullverkets hjemmeside og bestille og betale jagtkort på naturvardsverket.se. Våbenpas og jagtkort bliver pakket ned i jagttasken – og så er du klar!

jagt i Sverige
Det er let at tage på jagt i Sverige for danske jægere. Men der er en række forhold, du skal være opmærksom på. Foto: Aske Rif Torbensen.

Pengene for jagtkortet går tilbage til jægerne, fordi de går til ’Viltvårdsfonden’, som giver penge til vildtforvaltning. Derfor skal alle, der tager del af jagtudbyttet, indløse jagtkort – også dem, der ikke skyder, men f.eks. går med hund.

Skal du have din hund med på jagt i Sverige, er der lidt flere foranstaltninger at tænke på: Hunden skal være mærket med mikrochip, den skal have et pas og være rabiesvaccineret. Du skal også sørge for at stoppe i tolden på vej over med hunden og anmelde indførslen.

Eftersøg efter jagt i Sverige

Selvom det umiddelbart virker meget enkelt at tage på jagt i Sverige, sker det indimellem, at danske jægere får trådt ved siden af den velbevandrede svenske jagtsti. Vi har taget en snak med jaktvårdskonsulent Jesper Einarsson, som arbejder for Det svenske jægerforbund, om, hvad du skal være opmærksom på, både hvad angår jagtloven og de svenske jagttraditioner.

Jesper Einarsson fortæller om en sag fra i vinter med nogle danske jægere, der kom for at gå på vildsvinejagt og endte med at blive politianmeldt på grund af et udeblevet eftersøg. Det er et godt eksempel på, at det er vigtigt at holde dig informeret om reglerne, når du tager til udlandet på jagt.

jagt i Sverige
Der gælder helt særlige regler for eftersøg i Sverige, som du skal sætte dig ind i, inden jagten går i gang. Foto: Aske Rif Torbensen

I Sverige siger loven, at den, der anskyder et stykke vildt, er personlig ansvarlig for, at vildtet bliver opsporet og aflivet. En hund, der er trænet på den aktuelle vildtart, skal kunne være på skudstedet senest to timer, efter at anskydningen har fundet sted. Det betyder, at du som jæger er nødt til at tage kontakt til en eftersøgsjæger (sweisshundefører), inden du tager på jagt. Her skal du sikre dig, at eftersøgsjægeren har mulighed for at komme, hvis det skulle gå galt. På mange store jagter er der en jagtleder, som også har en del af ansvaret for, at der bliver foretaget eftersøg.

Hvis et anskudt stykke vildt går over grænsen til en anden jagtmark, har du pligt til at meddele det til den, der har jagtretten på denne mark. Du må ikke fortsætte eftersøget, før du har fået fat i jagtretshaveren. Kan du ikke få fat i jagtretshaveren, skal du kontakte jordejeren og i sidste instans politiet. Først derefter kan du fortsætte eftersøget. Når eftersøget er slut, tilfalder vildtet jagtretshaveren på den mark, hvor vildtet forender.

Terrænkørsel

En anden streng svensk lov, der vedrører jagt, er loven om terrænkørsel: Det er ikke tilladt at køre terrænkørsel i Sverige. Dette gælder overalt, både i skov og på jordbrugsarealer, også selvom du selv ejer eller har jagtretten på ejendommen.

Der er heldigvis nogle undtagelser, der gør, at du som jæger gerne må hente et nedlagt stykke vildt – elg, vildsvin, hjort eller bjørn – med et terrænkøretøj, men du må ikke køre i terrænet for at transportere saltsten eller jagttårne.

jagt i Sverige
Det er ikke tilladt at køre terrænkørsel i Sverige, med mindre det er for at hente et nedlagt stykke vildt. Foto: Johnny Johansson

Hvis du har dit våben med, når du skal hente et stykke skudt vildt, gælder de samme regler som ved al anden transport af våben: Våbenet må ikke være ladt, magasinet skal tages ud, og der må ikke være ammunition i magasinet.

Det svenske jægerforbund anbefaler, at du opbevarer våbnet i et futteral under transport, men det er ikke et lovmæssigt krav. Våbnet skal altid være under opsigt, men hvis du for en kort stund forlader bilen, skal du tage bundstykket med.

Elgjagt

Elgjagt er tæt forbundet med det at tage på jagt i Sverige, og også for svenskerne er elgjagten noget helt særligt. Derfor gælder der mange særregler for netop jagt på elg.

Først skal du gøre dig klart, hvor mange elge du har fået tildelt på din jagt. Der er tre forskellige muligheder for, hvordan din tildeling kan være regnet ud: Hvis du har en såkaldt uregistreret mark, er marken ikke registreret til elgjagt hos Länsstyrelsen. Länsstyrelsen for det ’län’, din mark ligger i, afgør, hvor mange dage du må jage elg. Det varierer mellem 3-5 dage og gælder kun for elgkalv. Har du derimod en såkaldt licensmark, får du en tildeling fra Länsstyrelsen, der fortæller, hvor mange elge du må skyde.

jagt i Sverige
Elgjagten er tæt forbundet med den svenske jagtkultur. Der er klare regler for, hvor og hvor mange elge
du må skyde. Foto: Johnny Johansson

Der findes også jagtmarker, der indgår i et såkaldt älgskötselområde (elgforvaltningsområde). Dette er områder, hvor flere jagtretshavere går sammen i en forening om elgforvaltningen. Det er selve foreningen, der laver en elgforvaltningsplan, som derefter skal godkendes af Länsstyrelsen.

Da elgen (og også kronhjort) er lidt speciel i sin forvaltning, kan det være en god idé at kontakte Det svenske jægerforbund eller Länsstyrelsen, inden du tager afsted på jagt i Sverige, mener jaktvårdskonsulent Jesper Einarsson. Kronhjorten ligner i høj grad elgen i forvaltningsmetode, hvor du kun må skyde kalve i en begrænset periode. For at skyde hind eller hjort skal du være med i et forvaltningsområde.

Mange jagtlag (konsortier) har også regler om, at du skal kunne bevise, at du har trænet din skydning inden elgjagten. Kravene kan variere, men et ofte forekommende eksempel er, at du skal have fået bronze på elgmærket. Det kræver, at du kan sætte fem skud inden for træfområdet på en løbende elg på 80 meters afstand. Det er muligt at tage elgmærket på mange danske skydebaner.

Jagt på vildsvin

Et andet populært svensk vildt er vildsvin. Vildsvin giver mange muligheder for jagt og har meget lange jagttider. Mange svenske bønder anser vildsvin for at være et skadedyr, og en del mindre seriøse jagtformidlere ser det som en let mulighed for at tjene hurtige penge. Du skal derfor være opmærksom og have styr på reglerne, inden du går på jagt efter dette spændende stykke vildt.

jagt i Sverige
Du må kun bruge natkikkert, varmeoptik og lygte, når du jager vildsvin, hvis du har ansøgt om det på forhånd. Foto: Aske Rif Torbensen

Det er tilladt at jage vildsvin hele døgnet og ovenikøbet med fast belysning på åtelpladsen (foderplads) for at gøre det lettere at skyde det rette individ. Man ser indimellem reklamer for og tests af hjælpemidler til jagt om natten. Dette kan fx være natkikkerter, varmeoptik og lygter, som kan sættes fast på riffelløbet. Det er dog ikke tilladt at bruge disse hjælpemidler i Sverige, medmindre du har en særlig tilladelse. Heller ikke lommelygter eller andre løse og bevægelige lyskilder er tilladt under jagt.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at du på en belyst åtelplads kun må skyde vildsvin – du må altså ikke skyde ræv eller grævling.

Fodring i forbindelse med jagt i Sverige

En foderplads, der er anlagt med henblik på at lokke dyr ind til jagt, kaldes i Sverige en åtelplads. En foderplads er derimod – nøjagtig, som det lyder – en plads, hvor man fodrer de vilde dyr. Hvis du anlægger foder- eller åtelpladser, er der en række forhold, du skal være opmærksom på.

Per Risberg, som arbejder på Naturvårdsverkets afdeling for jagt- og vildtforvaltning, gør opmærksom på, at der findes en del eksempler på jægere med små revirer – deriblandt også danske jægere – der er blevet dømt dels for at lokke vildt til sig fra andres områder og dels for at skyde mere vildt, end marken producerer.

jagt i Sverige
Per Risberg, Naturvårds-verkets afdeling for jagt- og vildtforvaltning.

”Der findes en grundlæggende bestemmelse i jagtlovens §4, der siger, at jagten skal tilpasses mængden af vildt. Det vil sige, at du ikke må skyde mere end det, din egen jagtmark producerer,” fortæller Per. I forlængelse af dette er det heller ikke lovligt at lokke vildt fra en andens jagtmark eller at drive vildt fra en andens jagtmark ind på sin egen.

Jaktvårdskonsulent Jesper Einarsson anerkender, at dette kan give problemer for en del danske jægere, der ikke har ret store jagtarealer. Men fodrer du på for små marker, bliver det regnet for, at du lokker vildtet til, særligt når der er tale om klovvildt. På rigtig små marker kan du måske højest skyde et rådyr hvert tiende år.

jagt i Sverige
Jaktvårdskonsulent Jesper Einarsson.

Markens kapacitet

For at vide, hvad du kan forvente at skyde, kan du holde øje med statistikken for dit område via hjemmesiden viltdata.se, der registrerer vildtobservationer og afskudsstatistik. Kan du se, at der i din egen jagtkreds bliver skudt 10 vildsvin per 1.000 ha, skal du have 100 ha for at kunne skyde et vildsvin om året.

”Man skal dog ikke tro, at man kan forvalte sin egen klovvildtsstamme. Det kræver op imod 40.000 ha at kunne forvalte 70% af en elgstamme! Men du skal skabe dig et billede af dit revirs forudsætninger: Hvor meget vildt kan der leve her en vis tid med dette areal, denne udformning og mængden af føde,” forklarer jaktvårdskonsulent Jesper Einarsson.

Som en tommelfingerregel siger Det svenske jægerforbund, at der skal være mindst 200 meter til den nærmeste nabo, når du anlægger en foder- eller åtelplads. Det vil altså sige, at du kan have én foderplads på en ejendom på 13 ha, hvis ejendommen vel at mærke er helt rund i formen – hvilket de færreste ejendomme jo er.

jagt i Sverige
Der skal være mindst 200 meter til den nærmeste nabo, når du anlægger en foder- eller åtelplads. Foto: Johnny Johansson.

Vildtkamera og jagttårn

Hvad angår foder, gør Per Risberg fra Naturvårdsverkets afdeling for jagt- og vildtforvaltning opmærksom på, at det ikke er lovligt at fodre med animalske produkter og i praksis heller ikke processeret mad (brød, kager m.v.). Jaktvårdskonsulent Jesper Einarsson anbefaler at holde sig til naturlige jordbrugsprodukter og være forsigtig med for store mængder uvaskede rodfrugter, da jord og grus kan slide meget på vildtets tænder.

Du må ikke lægge rester fra slagt ud, men hvis du brækker et dyr, som er skudt på samme jagtområde, må resterne gerne blive i skoven. Det anbefales dog, at organerne bliver gravet ned, hvis du har skudt med blykugler, for predatorer – særligt fugle – er meget følsomme over for blyforgiftning. Jo højere op i næringskæden du kommer, desto mere følsomme er dyrene for bly.

jagt i Sverige
Der er en række særlige svenske forhold, du skal tage højde for, når du vil opstille et jagttårn. Foto: Aske Rif Torbensen.

Mange synes, det er spændende at følge med i, hvad der sker på foderpladsen, og vil derfor gerne sætte vildtkameraer op. Per Risberg gør her opmærksom på Allemansrätten, der gælder i Sverige. Allemansrätten giver alle lov til at færdes i naturen og gør dermed dit jagtområde til en almen plads, hvor du ikke bare uden videre må sætte kameraer op: Du skal søge om tilladelse hos Länsstyrelsen, hvis du vil sætte kameraer op i din skov.

De svenske regler om jagttårne adskiller sig fra de danske, for det er ikke bestemt af nogen svensk lov, hvor tæt på en nabomark du må stille et tårn. Derimod skal du tænke over, hvor tæt på kraftledninger tårnet er placeret: Afstanden skal være 10 meter horisontalt til den yderste ledning. En person, der befinder sig i tårnet, må aldrig kunne risikere at komme nærmere faseledningen end den generelle sikkerhedsafstand på 6 meter. Desuden kræver det svenske vejvæsen at kunne slå vejkanter, uden at der står jagttårn i vejen.

Uanset reglerne understreger Jesper Einarsson, at du skal tænke på relationen til dine naboer, når du placerer dine jagttårn.

Pølser og drivende hunde

”I Sverige har vi en forkærlighed for jagt med hunde. Det kan være rådyrjagt med drevere eller gravhunde, som driver rådyrene langsomt. Det kan være hare- eller rævedrev med støvere eller jagt med spidshunde, der stiller elgen, så man kan pürsche sig ind på den.” fortæller Jesper Einarsson. ”Ved at have en god kontakt med dine svenske naboer kan du få indblik i denne, for Sverige, specielle jagtkultur.”

Her kommer Jesper uvilkårligt ind på den svenske fika-kultur. Fika er ligeså vigtigt i Sverige, som hygge er i Danmark, og en jagtdag er ikke fuldendt, uden at man har taget en kop kaffe sammen fra sine medbragte termokander. I Sverige er der også tradition for at grille pølser på en pind, når man går på jagt.

jagt i Sverige
At stege pølser på pind i fællesskab er en fast tradition på både de små og de store svenske jagter. Foto: Louise Johansson.

Helt særlige er de jagtdage, hvor man mødes med to-tre af sine naboer for at jage sammen og lade hunden drive. Der er altid en, der sørger for brænde, og alle har deres egne pølser, termokande og en rygsækstol med, så man kan samles om bålet og grille og snakke. Jesper taler varmt om denne tradition og om, hvordan man ikke har prøvet svensk jagt, hvis man ikke har været en del af dette ritual. Bål- og pølsetraditionen er så indgroet, at den ofte føres ind i større jagtarrangementer.

Er du med på en jagt i Sverige med drivende hunde, er det vigtigt at bide mærke i, hvad du må skyde hvornår. Mange års træning kan gå tabt på en god vildsvinehund eller harehund, hvis du skyder et rådyr for den. I de gamle harejagttraditioner ligger også, at man hurtigt kan blive set som en amatør uden rigtig respekt for jagten, hvis man skyder haren for hurtigt, efter at drevet er startet. Svenskerne elsker at høre et godt ’hundskall’ (hund, der driver med hals).

God kontakt med dine naboer kan give adgang til disse små intime jagter, som stadig er den foretrukne jagtmetode for mange svenskere. Disse jagter adskiller sig fra den danske jagttradition, hvor man ofte enten er mange, der jager sammen, eller hvor man er helt alene, og hvor jagten ofte er forbeholdt den mere velhavende del af befolkningen.

Gode relationer giver god vildtforvaltning

Jaktvårdskonsulent Jesper Einarsson fornemmer, at det hos visse svenske jægere vækker bekymring, når danskerne i stigende grad tager på jagt i Sverige. De er bange for, at det vil presse priserne op, og at dem, der kun lejer for en kortere årrække, ikke har samme bæredygtige planer for området som dem, der bor og skal jage der i mange år fremover.

I det hele taget har vildtforvaltning godt af et arbejde over grænserne. ”Hvis man tager kontakt og viser interesse for en bæredygtig vildforvaltning, kan man nok slippe for sådanne forudfattede meninger,” mener Jesper.

jagt i Sverige
Få et godt forhold med de lokale og dem, der har jagt i nærheden af dig. Det vil gøre dine jagtoplevelser bedre. Foto: Aske Rif Torbensen.

Med en god kontakt bliver det også enklere med eftersøg for begge parter. Du kan få et bedre overblik over dit revir hjemme fra Danmark, da naboen lettere kan kontakte dig, hvis de har skadet vildt, der er gået over grænsen. Hvis et anskudt eller trafikskadet dyr forender på dit areal, tilfalder vildtet dig. Har I allerede god kontakt, vil det falde naturligt for naboen at kontakte dig for at spørge, hvad du vil gøre med kødet.

En sidste vigtig ingrediens for kommunikationen og den ægte svenske jagtoplevelse er jagtradioen. Jagtradio bruges flittigt på svenske jagter, og tager du ofte på jagt i Sverige, er det helt klart en fordel at investere i en radio. Her kan du ofte få informationer om, hvordan jagten forløber, i hvilken retning vildtet bevæger sig, og hvor hunden befinder sig.

Hold dig på stien, når du tager på jagt i Sverige

  1. Deklarer våben, og indløs jagtkort – og husk at medbringe våbenpas/-licens og jagtkort på jagten.
  2. Husk mikrochip, pas og rabiesvaccination til hunden
  3. Sørg for at være forberedt på et eventuelt eftersøg
  4. Ingen terrænkørsel, medmindre det er for at hente skudt vildt
  5. Husk sikker våbentransport
  6. Træn på skydning på løbende vildt
  7. Du må kun have fast belysning ved vildsvinejagt
  8. Skyd ikke mere, end marken kan producere
  9. Fodr i passende mængde og kun med jordbrugsprodukter
  10. Vær opmærksom på Allemansrätten, der gør din jagtmark til en almen plads.
  11. Søg tilladelse om opsætning af vildtkamera
  12. Lad være med at lokke eller drive vildt til/fra naboers jagtmark
  13. Respektér reglerne vedrørende, hvilket vildt der må skydes for hundene
  14. Skab gode relationer til dine naboer
  15. Køb en jagtradio
jagt i Sverige
Husk jagtradioen, når du tager på jagt i Sverige. Den er guld værd i Sveriges vidtstrakte natur. Foto: Aske Rif Torbensen.

Nyttige hjemmesider, hvis du skal på jagt i Sverige

Jagareforbundet.se

Naturvardsverket.se

Tullverket.se

Viltdata.se

sydsverige.dk

lansstyrelsen.se

jordbruksverket.se

eftersokspoolen.se

Læs også:

Ulve i Norden – hvad er erfaringerne?