Foto: Dan Hemmingsen samt Ana Gram, Florian Teodor, Marek R. Swadzba, BMJ, Red Squirrel og Hannu Rama alle fra Shutterstock

Fuglejagtens storvildt kan jages på ganske mange måder, men den mest givende tilgang er naturligvis at jage gæssene, hvor koncentrationen er størst og hyppigst. Det vil i praksis betyde ved deres fouragerings- eller rastepladser.

Jages gæssene på eller i umiddelbar nærhed af deres rastepladser, vil det dog ofte få dem til at fortrække til andre områder. Det vil derefter ofte tage lang tid, inden de igen vender tilbage, hvis det overhovedet sker i samme sæson. Hvis du er så heldig at have jagt ved en sø, et reservat eller lignende, bør du derfor lade gæssene få fred i ”kerne-området”. Jager du dem her, vil du højst sandsynligt kun opleve et enkelt træk, hvor de kan jages. Under alle omstændigheder vil du skræmme dem unødigt og blot vanskeliggøre fremtidig jagt.

På træk

Selv foretrækker jeg derfor at jage gæssene, hvor de fouragerer, eller på deres trækruter dertil. Det vil for mit vedkommende oftest være stubmarker, nysåede marker og roemarker, hvor roerne er taget op – helt eller delvist. Gæs kan også slå på kartoffel- og gulerodsmarker, majsmarker og græsfrømarker. I takt med at der bliver flere og flere gæs i Danmark, er det min klareste overbevisning, at vi i fremtiden vil se gæs fouragere på flere alternative afgrøder og marker.

Prædikatet: ”en god gåse-jæger” er uomtvisteligt et definitionsspørgsmål, som ikke er proportionalt med jægerens udbytte. Der findes mange gode jægere, som ikke nødvendigvis nedlægger store antal, men derimod er overmåde lykkelige for at skyde en enkelt, tilfældigt forbiflyvende gås under et andetræk.

Det er enklere at forholde sig til prædikatet: ”en effektiv gåsejæger”. I min verden defineres denne som en jæger, der udnytter sine jagtmuligheder godt, tilpasser sig sit terræn og gæssenes vaner, er omstillingsparat og skyder godt/effektivt. Denne jæger behøver ikke verdens bedste gåsejagt med tusindvis af gæs, men vil altid udnytte en relativ stor andel af områdets potentiale.

Strategi nødvendig

At blive en effektiv gåsejæger kræver en systematisk og metodisk tilgang. Spørg enhver

erhvervsleder, officer eller lignende, og de vil sandsynligvis opstille hhv. strategiske, taktiske og operationelle mål for enhver større opgave, de stilles overfor. Da gåsejagt i mange henseender kan sidestilles med en mindre militær operation, er det formålstjenstligt, at du gør det samme.

Du skal fra starten gøre op med dig selv, om du primært vil jage alene, invitere forskellige gæster hver gang, eller om du vil jage med et fast hold. De bedste resultater opnås normalt, hvis du jager alene. Det er langt nemmere at skjule én mand end fire, når det skal ske på en åben mark. Derimod er du alene om arbejdet med evt. lokkere, alene om at bære grejet på plads, alene om at apportere skudte gæs, alene om at ordne skudt vildt osv. Vælger du at invitere gæster med, kan de hjælpe med den store arbejdsbyrde, og de kan naturligvis invitere dig på jagt hjemme på deres egne revirer. Desværre er det sjældent, at dine gæster er i stand til at læse dine tanker. Derfor ligger der en opgave for dig som jagtleder med at organisere og fordele arbejdet, at anvise gæsterne, hvordan de skal agere, at tilgodese sikkerheden under jagten osv.

Min klare favorit er at bygge et ”team” af faste medlemmer. Der oparbejdes hurtigt en vis rutine omkring arbejdsopgaver og deres fordeling. Det letter opgaven betragteligt og tillader ”teamchefen” at koncentrere sig om, hvorledes den specifikke jagt skal afvikles.

Mit eget team bestod tidligere af min bror Bo og mine gode venner Jesper, Martin og Michael. Det er alle erfarne gåsejægere, som har lært at leve med min til tider noget koleriske måde at dele anvisninger og instrukser ud på. Derudover kan de alle tilføre teamet vigtige ressourcer enten taktiske, logistiske eller operationelle i form af rå muskelkraft.

Overvejelser og valg

I ethvert team er det vigtigt at vælge en leder. Der skal naturligvis være plads til en vis grad af demokrati, primært i overvejelserne inden jagten, men når det virkelig går løs, er det vigtigt, at der er klare kommandostrukturer og fuld loyalitet fra de øvrige jægeres side. Ellers undgår man ikke, at én jæger ødelægger skudchancer for de andre, og det bliver vanskeligere at holde sikkerheden i top.

Man skal i god tid inden jagtsæsonen fastlægge, hvorvidt man skal forsøge at leje faste jagtarealer, eller om man vil forsøge en mere opportunistisk tilgangsvinkel. Husk, at gåsejagt ikke må udlejes på dagsbasis!

Du skal gøre dig nogle overvejelser om, hvor du vil lægge din indsats. Det bliver hurtigt dyrt, hvis du skal rekognoscere over store områder. Med et fast team er det også muligt at få en del af logistikken på plads i god tid. Hvis du vælger en ”full-scale” og opsætning af 100-200 stk. lokkegæs af høj kvalitet, skal der mere end en stationcar til at fragte grejet ud i marken. Det er også vigtigt at gøre sig nogle budgetmæssige overvejelser.

I et fast team er det en fordel at kunne deles om udgifter til jagtleje og udstyr, lidt i retning af den efterhånden hedengangne andelstanke.

Taktiske overvejelser

Rekognoscering af gæssenes vaner foregår naturligvis sæsonen igennem. På et tidspunkt skulle gæssene gerne samle sig på en mark, hvor du må jage. Nu intensiveres rekognosceringen til både morgen og aften. Det er vigtigt, at du forsøger at finde ud af, om antallet af gæs øges eller mindskes, hvor store flokke, der trækker ind, tidspunktet for de første gæs på marken, hvilke ruter, de benytter osv.

Jeg tilstræber altid at skyde på gæssene, når trækket er på sit højeste. Hermed mener jeg, at der kommer flest gæs trækkende ind på marken. Hvis antallet af gæs falder, eller de begynder at fouragere tæt på veje, huse eller andre menneskeskabte ting, er det tegn på, at de snart skifter til en anden mark. Gæs skifter oftest fourageringsområde under aftentrækket.

Hovedparten af mine gåsetræk foregår derfor om morgenen. På den måde er der mindst risiko for, at gæssene brænder vores ”aftale”. Gæs er også mere forudsigelige mht. ”starttidspunkt” om morgenen. Dernæst er det vigtigt at holde øje med vejret. Det skal gerne blæse en del, men det behøver ikke være stormvejr. Klart vejr er dårligt gåsevejr. Dels ser gæssene godt, lokkegæssene bliver våde og skinnende af dug, og når solen står op, kaster dine skjul sandsynligvis skygger på jorden.

I løbet af dagen kan gråvejr og især regnbyger sætte aftentrækket i gang. På dage med tungt vejr og let regn og rusk kan det ofte iagttages, at gæssene trækker mellem rastepladser og fourageringsområder hele dagen.

Camomønstre

Lokalisering

I den del af Danmark, hvor jeg primært jager gæs, er det ganske tydeligt, at gæssene opsøger de samme marker hvert år. Der kan komme mindre variationer, men det er en god tommelfingerregel, at hvis der har været gæs på en mark i nogle år, vil de også komme de følgende år.

Nogle uger inden jagtsæsonen begynder jeg at rekognoscere i de områder, hvor ”mine” gæs holder til. Det mest effektive er at opsøge gæssenes rastepladser, hvorfra de om aftenen flyver ud til deres fourageringsområder. Når gæssene begynder at trække ud fra rastepladserne, følger jeg simpelthen efter. Rastepladserne er oftest de samme år efter år – primært områder, hvor gæssene ikke forstyrres i løbet af dagen.

Den vigtigste forudsætning for en god gåsejagt er en effektiv camouflage. Camouflagen skal skjule eller sløre jægeren for fuglene, så de ikke slår af uden for skudhold. Specielt grå- og blisgæs kan på ”nano-sekunder” bringe sig uden for skudhold, hvis de aner uråd – også kun 30 meter fra lokkerne. Som camouflage anvendes både tøj i forskellige mønstre og udformninger, kunstige skjul og naturligt forekommende skjul og vegetation. I praksis vil der ofte være tale om en kombination af ovenstående, f.eks. et kunstigt ”lay-down” skjul med naturligt forekommende vegetation på.

Der findes mange ”high-tech” camouflage-mønstre på markedet. De fleste, som markedsføres i Danmark, er målrettet jagt i skov- og sivområder. Da jeg primært jager på åbne marker, foretrækker jeg mønstre specielt designet hertil. Det kan være mønstre, som ligner kornstubbe, vinterhvede, bar mark el.lign. Der findes også mønstre, som er målrettet til jagt på landbrugsarealer. Disse mønstre bør primært være lodrette i deres orientering.

Endvidere foretrækker jeg decideret hvidt jagttøj, hvis jeg jager i sne eller skal ligne en svane.

Jeg vil fraråde anvendelsen af hvide engangskedeldragter. De har en udpræget tendens til at sprække i ryggen efter få skudchancer, og så er jægerens ofte mørke ryg frit eksponeret for de indkommende gæs. Desuden er de ikke dimensionerede til at rumme en jæger med meget tøj, som skal kunne bevæge sig frit. En del fabrikater reflekterer UV-lys i mørket. I en sådan dragt vil jægeren opfattes som blå, og de færreste gæs vil komme på skudhold.

Handsker og maske, eventuelt militære sløringsstifter er en vigtig del af en gåsejægers camouflage. Brug farver og mønstre, som så vidt muligt matcher den øvrige camouflage.

Sløringsstrategi

Der kan overordnet skelnes mellem to camouflage-”strategier”. Den ene forsøger at gemme jægeren eller sløre hans profil. Den anden sigter mod at få jægeren til at ligne noget ufarligt, som gæssene er vant til at omgås.

Begge ”strategier har fordele og ulemper, ligesom der ofte er forskel på, hvad der anvendes blandt forskellige gåsejægere og -eksperter. Min erfaring er, at der ikke findes en gylden løsning, som dækker alle situationer. Nøglen til effektiv camouflage er observation af gæssenes trækmønster, observation og analyse af terrænet og vejrforholdene, erfaring samt tilpasningsevne. Mere herom senere.

I tilfælde, hvor gæssene er blandet med svaner, er det en velkendt og til tider effektiv strategi at iklæde sig hvidt tøj og derved forsøge at ligne en svane. Gæs er tilsyneladende ikke i stand til at perspektivere objekter i relation til deres størrelse. Personligt har jeg dog aldrig haft den helt store succes hermed, ligesom jeg finder metoden aldeles ubekvem. Jeg ville foretrække et lay-down skjul med et hvidt snedækken henover. Disse skjul er bekvemme og mobile, og jægeren slutter ikke dagen i en krampagtig, gigtlignende tilstand af led- og muskelsmerter.

Lokkere afgørende

Jeg foretrækker personligt grå- og regnvejr med dårlig sigt. I sådanne situationer har gæssene rigtig dårlige kort på hånden. Desværre vil regn også gøre dine lokkegæs våde, hvilket nedsætter deres effektivitet betragteligt. Gæssene opdager hurtigt bedraget, når lokkerne skinner af regn. For at undgå dette anvender jeg kun kvalitetslokkegæs fra Greenhead Gear med ”flock” på hele kroppen og ”Sillo-socks”, når jeg jager i regnvejr. Flock er små kunstfibre, som er limet på lokkefuglene. Herved opnår man en overflade, som ikke skinner. I tørvejr kan der suppleres med udstoppede gæs og kvalitetslokkegæs uden flock.

Er dine lokkegæs ikke ”vandtætte”, er du ofte bedre hjulpet med at lade dem blive hjemme og i stedet håbe på, at du har sat dig det rigtige sted. Det kan i sådanne situationer være en rigtig god taktik at skyde gæssene på overfløj. På den måde er du ikke afhængig af, om du kan få dem helt ned til de våde lokkere. Derimod kan du placere lokkerne et stykke væk fra dit skjul og bruge dem til at ”styre” gæssenes træk hen over dit skjul. Så vil gæssene passere dig, inden de er så tæt på, at de gennemskuer lokkerne. Ved jagt på overflyvende gæs er det vigtigt at holde disciplinen mht. skudafstand, så anskydninger undgås. Ligeledes er det ikke ualmindeligt, at gæssene trækker i en højde, som ikke muliggør skud.

Selv foretrækker jeg jagt med lokkegæs. Når alting falder i hak, er den ikke bare særdeles effektiv, men formår tillige at bringe de fleste jægere i en tilstand af ekstatisk spænding.

Gæs har en forkærlighed for at fouragere midt på store flade marker, hvor de kan lande langt fra hegn, træer, buske, veje og andre menneskeskabte elementer. Jagten med lokkere giver dig muligheden for at jage gæssene netop her.

Under rekognosceringen er det vigtigt, at du noterer præcist, hvor gæssene lander, samt hvor de fouragerer. Ikke sjældent vil gæssene lande det sted på marken, som er længst væk fra førnævnte ”farlige” elementer, for derefter at gå hen til det sted, hvor de vælger at fouragere.

Specielle skjul

Brugen af de amerikanske ”Power Hunters” fra Avery Outdoors har for alvor revolutioneret min måde at drive gåsejagt på. Det er i grove træk en stofpose påsyet et lavt ryglæn. Posen er forsynet med en delvist gennemsigtig skærm, som tillader jægeren at se ud, men forhindrer gæssene i at se ind. Skjulet ligger ned, i stedet for som et traditionelt dueskjul, at stå oprejst. Der findes forskellige fabrikater og modeller, men Averys Powerhunter er det laveste skjul på markedet. Denne faktor er især vigtig, når jagten gælder de sky grå- og blisgæs. Powerhunteren er forsynet med stropper til fastgørelse af naturlig og kunstig vegetation, og dette gør det muligt for jægeren at forberede sit skjul i god tid inden jagten. Jeg foretrækker at kombinere brugen af KillerWeed fra Avery Outdoors med naturlig vegetation. Under jagten bliver den naturlige vegetation siddende på Powerhunteren og derved bevares en meget effektiv 3Dcamouflage.

Rigtigt forberedt og anvendt er Powerhunteren blandt de mest dødbringende redskaber

i den moderne gåsejægers arsenal. Det er en udbredt opfattelse, at såfremt man graver et hul i jorden, er man væk fra gæssenes synsfelt. Det er derimod min erfaring, at huller i marken ”lyser” op som advarselsskilte til gæssene. De vil ofte se ned i hullet og opdage forandringerne i markens farve og struktur. Det kan være ubehageligt at sidde sammenkrøbet i hullet, og jægerne er låst til en forudbestemt position. Derimod kan det være en god ide at grave Powerhunteren 30 cm. ned i jorden for herved at sænke dens profil.

Usymmetriske mønstre

Gode netadresser for gåsejægere:

www.dan-gate.dk

www.zinkcalls.com

prairiewinddecoys.com

www.callingducks.com

www.honkerhaven.com

www.dkwai.com

www.jagtkiosken.dk

Jeg anvender primært grågåselokkere til grågæs, da farveforskellen ikke er ubetydelig. Tidligere fandtes grågåse-lokkerne ikke med fuld “flock”, og da anvendte jeg primært blisgåselokkere til grågæs.

Hvis man har rigtig gode lokkekrager og lokkeduer, kan disse bruges til at variere gruppen af lokkegæs. Specielt krager vil virke beroligende på gæs. Ligeledes kan der anvendes lokkeænder, såfremt der også trækker ænder med gæssene. Sidst på sæsonen blander jeg svaner og Canadalokkegæs med grågæs. Igen foretrækker jeg amerikanske lokkegæs. Greenhead Gear og SilloSocks har efter min mening det bedste forhold mellem pris og kvalitet. Andre gode lokkegæs fås fra AvianX og DKWAI.

Svanelokkere fungerer både som ”tillidsvækkere” og som navigationsobjekter under morgentræk. De helt hvide lokkere ses langt væk, hvilket er vigtigt for gæssenes tidligste indfløj. Helt grundlæggende gælder det om at efterligne det trækmønster, som din grundige rekognoscering tidligere har afsløret. Tæl antallet af gæs i de enkelte flokke, og stil dine lokkere i lignende grupperinger.

De mønstre, lokkegæssene danner, skal ikke være for symmetriske og stringente, men derimod realistiske. Jeg anvender ofte mønstre, som tenderer mod en U-form, J-form, X-form eller blot en mængde mindre grupper på 5-10 individer. Den vigtigste regel er at give gæssene plads til at lande i eller ved mønstret, den såkaldte ”kill-zone”.

En kill-zone kan ikke blive for stor – med skyldig hensyntagen til skudholdene. Regn som minimum med 30 meter i diameter, gerne mere. Generelt bør størrelsen af din kill-zone øges, hvis gæssene slår af i utide.

Gåsekald

Gode kald til grågæs er ikke særlig udbredte i Danmark. I enhver jagtbutik vil det være muligt at finde forskellige typer gåsekald eksempelvis ”fløjter”/flutes, short-reed, kald med gummibælg osv. Hvad forhandleren ikke ved eller fortæller, er, at langt de fleste kald er lavet til jagt på Canadagæs i Nordamerika. Jeg har hidtil kun fundet få kald til grågæs, hvoraf det ene ikke virkede for mig. Brug kun kvalitetskald fra seriøse producenter, eksempelvis Zink Calls og Greylag Hammer, der forhandles af firmaer som DKWAI, jagtkiosken og Dangate.

At kalde gæs kræver megen øvelse. Jeg plejer at opsøge tamme grågæs, enten privat eller i parker. Tag din jagtstol med og sæt dig i nærheden af gæssene. Med nogen øvelse vil du blive i stand til at

efterligne deres sprog, og måske ligefrem få dem til at svare dig. Det tager lang tid, men den er givet rigtig godt ud. Ud over træning finder du ved disse seancer også det gåsekald, som passer dig, og du har mulighed for at ”tune” det helt præcist til din måde at kalde på. Brug også internettet. Der er flere danske og amerikanske hjemmesider, som udelukkende handler om ande- og gåsekald.

Augustjagt på grågæs

Sidste år blev jagtloven revideret, hvilket medførte ændrede jagttider på en række arter. Fra i år er det lovligt at jage grågæs på de såkaldte ”omdriftsarealer” allerede fra den 1. august.

Baggrunden for udvidelsen af jagttiden er, at man ønsker at kontrollere den stærkt stigende bestand af grågæs i håb om at mindske skaderne på afgrøder. Men samtidig ønsker man at undgå forstyrrelse af vådområder af hensyn til ynglende og trækkende vandfugle.

Omdriftsarealer

Begrebet ”omdriftsarealer” er hentet fra Landbrugsstyrelsens vejledning vedrørende tildeling af landbrugsstøtte. Omdrift indebærer, at arealet anvendes til dyrkning af afgrøder, eller er braklagt. Permanente græsmarker – defineret som marker, der har ligget med græs i mere end 5 år i træk – anses ikke for omdriftsarealer.

Det er tilladt at jage grågæs ikke bare på selve omdriftsarealene, men også på arealer i umiddelbar tilknytning til disse. Det vil sige læhegn, grøfter o.l., som grænser op til omdriftsarealer.

Ikke nær vand

For at den nye jagttid ikke får negative konsekvenser for sent ynglende samt rastende og trækkende vandfugle, gælder den udvidede jagttid for grågæs kun på omdriftsarealer, der ligger i en vis afstand fra vådområder.

Jagt på grågås i august er derfor ikke tilladt mindre end 300 meter fra højeste daglige vandstandslinje for fiskeriterritoriet (hav og fjord) – uanset typen af areal. Det samme gælder inden for en afstand af 300 meter fra søer større end 3 ha. Afstanden regnes fra vandkanten, dvs. hvor der ved normal vandstand er vand i overfladen, men ikke nødvendigvis er et åbent vandspejl.

For at øge forskernes viden om virkningen af augustjagten gennemføres der undersøgelser af forstyrrelseseffekter i august i en eller to jagtsæsoner.