”Igen kom kragen helt ind til uglen og var så tæt på, at man næsten ikke kunne skyde forbi…….”
Krager har altid været en del af min jagt. Det har ikke været en art, jeg er gået specifikt efter, men de har altid været der, og jeg har med glæde nedlagt dem, når de er kommet forbi. Ofte har det været på trækjagt efter duer eller gæs, at kragerne er kommet, og så har jeg gerne taget dem med. De senere år er jeg endda begyndt at kalde på dem, og når det har virket, så har det været en helt særlig tilfredsstillelse. Men hverken kragejagt eller krageregulering som sådan har jeg aldrig dyrket.
Det har til gengæld en gammel bekendt af mig – Kragejægeren. Han er, hvad folk i gamle dage, ville kalde jagttosset på den gode måde. Han har sat sig for at udvikle sine jagtformer til perfektion, og kragejagt er en af dem. Vi har mødt hinanden for mange år siden gennem en fælles jagtkammerat, og siden da har jeg tænkt, at hvis jeg nogensinde ville gøre noget mere med kragejagt, så var han manden at tage fat i. Så det gjorde jeg, og afsted på jagt kom vi.
TEORIEN
Krager er et fantastisk jagtbytte. Mange har studeret dem, og der er skrevet flere hyldemetre om dem – om, hvordan de er. Snu var nok den mest almindelige opfattelse. Lidt som en ræv, men på alle mulige måder et jagtobjekt, som er vanskeligt at have med at gøre, da det kræver viden og færdighed at blive god til at jage dem og særligt at nedlægge mange af dem. Jeg har aldrig selv nedlagt flere end fem på en enkelt dag.
Kragejægerens motivation med kragejagt var da også, at det var en af de jagtformer, som krævede meget af jægeren i forhold til at læse terrænet, teknikken med skjul og skydning og endeligt at trække kragerne ind.
Det centrale i jagten, kunne jeg se, var flere elementer. For det første var det væsentligt at få sat skjulet et sted, hvor der trak krager. Det lyder jo temmelig simpelt, men det kræver en del observationer af sit terræn for at afgøre, hvor skjulet skal stå. Det lykkedes så heller ikke altid, kunne jeg forstå.
Kragejægeren bruger lokkeugle. Det er en barskt udsendende type, som er udstyret med ekstra fjer, kunstige øjne fra en konservator, og til sidst er der en krage bundet til, så det ser ud, som om uglen har en krage i kløerne.
Selve uglen stod på en lang rafte, som stod lidt yderligt ved den lille gruppe træer, vi sad i, så det var nemt for kragerne at se dem langt fra. Skjulet var, som skjul er, men der var brugt tre camouflagenet i lag på hinanden, så det var umuligt at se ind i bunden af skjulet.
Det vigtigste var dog kaldet. Kragekaldet var det, som gjorde de trækkende krager klar over, at her foregik noget, som de kunne have interesse i. Jeg har selv haft nogen succes med at kalde krager ind blot ved brugen af stemmen, men de kragekald, som blev brugt, mindede mere om de gåse- og andekald, som er almindelige. Med faste mellemrum, blev kaldet brugt, og når først der var krager i øjenafstand, så blev det brugt intensivt, og for det meste virkede det.
JAGTEN – REGULERINGEN
Vi ankom, før solen stod op, og kragerne var allerede i gang. De trak meget fornuftigt, og vi fik hurtigt sat skjulet op og sat uglen på raften. Med hunden dækket af varede det ikke længe, før den første chance kom. Kragen fløj nærmest direkte ind i hovedet på uglen, og det var et spørgsmål om at vente med at skyde, til det rigtige tidspunkt indtraf.
Den første krage faldt til jorden i et enkelt skud, og det er jo dejligt at få startet godt.
Af erfaring skiftedes vi til at skyde, og for at gøre det helt tydeligt havde vi blot et enkelt gevær. Det fungerede faktisk rigtig godt. Normalt kan man som jæger godt blive lidt ivrig, hvis man sidder to mand i et skjul, men da vi kun havde et enkelt gevær, tog det toppen af, og gav os god tid til at afvikle skuddet. Til gengæld gjorde det så også, at der ikke var backup, hvis fuglen ikke faldt for det ene gevær. Det er jo en afvejning, om man vil have det ene eller det andet.
Vi skiftede, og den næste krage kom hurtigt ind, og så havde vi begge skudt en. Så var den dag jo nærmest allerede reddet, og på almindelig jagt ville det være en fin dag. Men der kom flere krager endnu – mange flere.
SKYDNINGEN
Efterhånden var solen ved at komme helt frem. Det betød, at vi havde solen i øjnene, men ved lidt fælles hjælp kunne vi spotte kragerne, som de kom. Indtil videre var de kommet enkeltvis, og efter den gode begyndelse havde bumskuddene også sneget sig ind.
De faldt mest på min kappe, og det især at skuddene var meget anderledes, end jeg kendte dem fra de andre jagtformer, som jeg dyrker. Kragerne kom meget tæt på. Meget tæt. Vi taler skud ned til 8 – 10 meters afstand, og der er afviklingen helt anderledes end de skud, jeg laver mest. Derudover stoppede fuglen nærmest i flugten, når den skulle se nærmere på uglen eller var på indfløj, så det gav også anderledes omstændigheder end normalt. Det lyder som gode forklaringer, og det var der da også brug for på dette tidspunkt, da det så skidt ud……
Men bedst som det gik dårligst, så kom der to krager, som præsenterede sig på en fin måde, og min første kragedoublé var en realitet! Det havde jeg aldrig forstillet mig skulle ske, og dejligt at overgangen fra bomskud til succes med doublé kan være så kort.
DET LANGE TRÆK
Nu kom kragerne ellers i en lind strøm. Der var til tider pauser på op til et kvarter, men det føltes ikke længe, for når trækket bliver ved, er ens tidsfornemmelse meget venlig. Så virker det nærmest, som om der er chancer hele tiden. Enkelte af kragerne måtte vi ud at hente sammen med hunden, men langt de fleste faldt tæt på. Efterhånden nærmede vi os 20 krager for dagen, og det var selvsagt det højeste antal, jeg har prøvet.
TEKNIKKEN
Der er mange ting, som skal gå op i en højere enhed for at få kragejagt til at blive succesfuld, kunne jeg se.
Først og fremmest handler det om at være på kragernes trækrute. Det kræver nogle ture på ens revir for at finde, hvor de er.
Dernæst et godt skjul, hvor vores var bygget med tree-net oven på hinanden for at lave fuldstændig sløring. Det var sat op imellem stammerne på et stort træ, som derved lavede rammen.
Krageuglen var et særligt vigtigt element, hvor den oprindelige plastikugle var beklædt med naturlige fjer og kunstige øjne hentet hos en konservator. Uglen havde så en krage i fødderne, som var sat på med snor.
Men måske det vigtigste var kragekaldet, som trak kragerne til. Det var helt tydeligt, hvordan de kløgtige fugle ændrede deres flugt, når de blev opmærksomme på kaldet og så uglen med kragen i fødderne. Så satte de målrettet kurs efter uglen og kom ind på kort afstand.
Tidspunktet på dagen kunne også være væsentligt, hvor morgen- og eftermiddagstrækket ofte var de bedste, kunne jeg forstå.
AFSLUTNING
Solen var kommet helt frem og havde i nogen grad afsløret os. Samtidigt var trækket sluttet, så den sidste time var det blot blevet til få fugle. Vi nåede vores 20 krager, og jeg er for alvor blevet fanget af en svær, men også meget spændende jagtform, som jeg er taknemmelig for at være blevet indført i af en specialist. Jeg har efterfølgende fundet reviret, uglen og camoflagenet, så nu vil jeg prøve kræfter med kragerne på egen hånd, for jagten på den snu fugl er gået i mit blod.
FAKTA
Der må skydes krager i jagttiden fra d. 1/9 – 31/1 Der kan søges regulering fra d. 1/2 – 15/4 Krager er en af de stærkeste predatorer, og regulering af kragebestanden er afgørende for mængden af fugle m.m. på reviret.
Kragejagt er en af de billigste jagtformer, hvor det nødvendige grej kan skaffes for meget rimelige udgifter. Det her anførte løber ikke op i mere end 1000 kroner og kan bruges på alle de revirer, man har. På www.kragejagt.dk er der mere viden at hente.
Regulering af krager er en god måde at få jagt på, da mange konsortier og godser gerne vil have et lavere antal krager. Ofte bliver indsatsen belønnet med andet jagt.
