Fotos : Aage Krogsdam og Hans-Jørgen Kirstein samt WildMedia, Florian Teodor, Vishnevskiy Vasily, Maksimilian, Nick Pecker og Allexxandar/Shutterstock.
I buldrende mørke og bidende kulde mødtes vi otte jægere ved en af markvejene til jagterrænet. Vores jagtherre, Svend bød velkommen og i lommelygtens skær fik vi en morgendram at lune os lidt på. Morgenen var kold, vinden fra øst, og skyerne drev forbi – alt i alt rigtig godt kragevejr, forsikrede Svend.
Efter velkomsten blev der trukket lod om de fire poster, hvor der var opstillet krageskjul. Derefter kørte vi til skjulene og læssede vores grej af. Min kammerat på kragejagterne var Niels, og vi fik hurtigt grejet ind i vores skjul. Herefter blev bilen placeret et stykke fra skjulet nær skovtykningen således, at den ikke ville forråde vores tilstedeværelse på terrænet.
Kort efter kom Niels tilbage med Rollo, hans korthårede hønsehund, som allerede var i jagthumør. Rollo vidste godt, hvad der skulle ske.
Mens dagslyset begyndte at titte frem, og solen kunne anes over skoven mod øst, fik vi lagt vores kragelokkefugle ud i V- form og i den rigtige vindretning.
”Har vi nok lokkefugle?” spurgte jeg Niels. Det mente han, og vi fik lagt cirka 30 stk. ud omkring vores skjul i en afstand af cirka 20-25 meter.
Nu var vi klar, og vi kunne allerede høre de første krager give lyd fra sig i det fjerne. Vi var iklædt varmt kamuflagetøj, hætte og maske samt handsker således, at den hvide hud var totalt dækket. Kragerne har et fremragende syn.
De første krager
Kragen i Danmark
Kragen hører til familien kragefugle, der omfatter 130 arter og 21 slægter. Den er udbredt over hele verden. I Danmark er gråkragen og sortkragen, alliken, husskaden, skovskaden, rågen og ravn alle medlemmer af familien.
De to kragefugle, gråkragen og sortkragen er næsten lige store og vejer cirka 300 gram.
Tidligere blev de to kragevarianter betragtet som underarter, men nyere forskning har ledt til, at man nu opfatter dem som to forskellige arter.
Gråkrage: Corvus cornix
Sortkrage: Corvus corone
Kragerne yngler i høje træer og lægger fra fire til syv æg, der udruges på op til 21 dage. Efter udrugningen begynder begge forældre fodring af ungerne. De er som regel flyvefærdige efter cirka fem/seks uger.
Krager er altædende. Det vil sige frugt, bær, insekter, orme, andre fugles æg og unger samt ådsler.
Kragejagt er en spændende jagtform, der kan udøves overalt i landet. Jagten er dog ikke særlig værdsat blandt jægerne. Derfor har alle de sorte fugle bredt sig voldsomt de senere år både i by og på land. For 50 år siden blev der nedlagt over 300.000 krager, men ifølge den seneste vildtudbyttestatistik fra Naturstyrelsen blev der kun skudt 60.000 krager i 2018/2019.
Kragejagt er trækjagt, og det kræver meget af jægeren. Derfor er interessen måske ikke så stor. Kragen er også en snu og intelligent fugl, der kan være svær at komme på skudhold af, men jægerne skal huske, at de sorte fugles vækst – unaturligt høje vækst vil nogen mene – de senere år har ført til en stor nedgang i de mindre spurvefugle i Danmark. Kragerne har også en stor appetit på æg og kyllinger fra fasan og agerhøne, ligesom de tager harekillinger og gråandeællinger.
I følge jagtloven må der jages krager fra 1. september til 31. januar. Desuden må der reguleres krager og skader i perioden fra 1. februar til 15. april
Hvis du ønsker at regulere krager, skal der søges om det hos Naturstyrelsen. Det er kun ejeren eller forpagteren af et jagtterræn, der kan søge om regulering. På Naturstyrelsens hjemmeside kan man downloade et ansøgningsskema.
Hvis du vil vide mere om kragejagt, kan du få en masse gode råd på hjemmesiden www.kragejagt.dk
Solen var nu synlig over trætoppene mod øst, og vi ventede på de første krager. Vi havde længe hørt dem. I første omgang kom to krager ret højt over os. De havde formentligt set lokkefuglene og var nu ude for at rekognoscere, men de fløj videre og ville ikke på jagt, som Niels udtrykte det.
Fem minutter efter kom yderligere to krager og kredsede over lokkefuglene og brødet, der lå i en diameter på 8-10 meter. Vi havde de sidste tre uger før kragejagten smidt brød ved hvert krageskjul to gange om ugen. Brød, der ikke kunne sælges, og som vi havde en aftale om at hente hos en lokal bager. Brødet var helt klart med til at lokke krager, måger og skader til området.
En anden vigtig forudsætning for succes med vores kragejagt var at lægge mærke til kragernes trækruter, når de tidligt om morgenen startede fra den nærliggende skov og fløj ud for at fouragere. Gennem hele jagtsæsonen havde Svend og vi, der kom på hans terræn, ofte bidt mærke i trækruterne, og derfor var de fire skjul placeret, hvor der var størst sandsynlighed for, at kragerne ville flyve forbi.
Tre på stribe
Nu kom der krager igen, og vi begyndte at kalde: kraa, kraa samtidig med, at vi dukkede os i skjulet, indtil de to fugle var inden for skudafstand – cirka 20 meter.
”Skyd!” hviskede Niels, og jeg svingede geværet op og skød – første skud var en forbier, men jeg trak længere frem, og så kragen falde til jorden. Rollo var meget ivrig efter at hente fuglen, og Niels sagde apportér. Som et lyn var Rollo ude af skjulet, og på nogle sekunder hentede han kragen til os.
Lige så snart Rollo var tilbage, kom yderligere to krager ind over lokkerne og brødet, og mens jeg så til, lavede Niels en dublé.
”Tillykke,” sagde jeg, ”det var flot.”
Niels grinede og sagde: ”Ja, det var jo selvmordere.”
Efter at vi begge havde skudt krager, var det tid til en lille én.
Vi havde haft så travlt her fra morgenstunden, at vi slet ikke havde haft tid til at tænke på kulden, men nu kunne vi mærke, at tæerne begyndte at fryse en smule, og at vinden sneg sig inden for jakken. Heldigvis havde jeg en ekstra sweater med i jagtrygsækstolen, og den besluttede jeg at iføre mig. Niels klarede kulden indtil videre.
Der var ikke rigtig nogen krager i nærheden af os, men vi hørte skud fra vores nærmeste post, så vores kammerater havde også haft fugle for.
Det var nu tid til en kop varm kaffe fra termokanden.
Duehøg slog pålokkerne
Vi havde dårligt nok drukket vores kaffe, da vi hørte kra kra tæt på, og ganske rigtigt fire krager var på vej ned mod vores lokkere. Først skød Niels en forbier, men på det andet skud falder en krage stendød ned på marken. Jeg når også lige at få sving i geværet og får den sidste af de fire krager. Dog efter at have skudt forbi i første skud.
Nu fik Rollo travlt. Den første krage til Niels og derefter min krage, som lige skulle have et slag på halsen, hvorefter den var forendt.
”Tillykke med fuglene,” sagde vi til hinanden.
Nu gik det hurtigt. Der kom flere krager, og vi behøvede ikke at bruge kragekaldet, som Niels ellers havde liggende ved sine føder.
Niels skød igen – en forbi og en fugl forendt. Samme for mig. Efter at Rollo havde hentet de to fugle, sad vi med adrenalinet pumpende i kroppen. Det her er virkelig kragejagt, der vil noget: ”Jeg skal love for, at kragerne vil på jagt i dag,” grinede Niels.
Så lød der et brag fra en af lokkerne . Vi kiggede ud af skjulet, og så en stor duehøg – en hun – flyve bort fra lokkeren. Den fik en forskrækkelse, kunne vi se. Det var ikke lige den slags morgenmad, den var efter.
Skjulet bygget et par dage før jagten
Det havde vist sig, at vores skjul var rigtig godt og gav god kamuflage. Kragerne kunne ikke se os.
Skjulet lavede vi for et par dage før tæt op ad en remisse på en stor hvedemark. Remissens træer var cirka fire meter høje og bestod af løvtræer og grantræer. Vi slog fire tynde stålstopler i jorden. Helt tæt inde under træerne. Jorden var lidt frossen, men vi havde en god hammer med, så det lykkedes at få stolperne banket godt ned i jorden. Derefter satte vi sløringsnet omkring de tre sider, og så satte vi grene af stedsegrønt samt visne grene med enkelte blade op ad sløringsnettet, således at skjulet helt faldt sammen med baggrunden. Vi lavede også et tag af grangrene dog med så meget plads, at vi kunne rejse os op og skyde.
I det ene hjørne lavede vi en lille udgang til os selv og ved siden af den en mindre udgang, så Rolle kunne komme hurtigt ud og ind. Vores skjul målte cirka to gange to meter, og her var lige plads til vores rygsækstole, vores patroner (stålhagl) og vore geværer.
Da vi var færdige med at rejse skjulet, gik Niels ud på marken og betragtede skjulet på 10-12 meters afstand og pegede på enkelte steder, hvor jeg skulle sætte endnu et par grene op langs sløringsnettet. På den måde fik vi lavet det perfekte skjul til kragejagten.
Kulden bed
Gode råd om kragejagt
1. Kend kragernes trækruter
2. Lav et skjul med en blanding af løvtræsgrene og stedsegrønne grene
3. Vær godt kamufleret – skjulet skal falde sammen med omgivelserne efter årstiden
4. Lav dit skjul et par dage før jagten, så kragerne vænner sig til ændringerne i landskabet
5. Vær på post før solopgang
6. Bedste vejr til kragejagt er lidt sol, lette skyer, høj himmel og blæst
Brug hue, maske og handsker
Undgå bevægelse i skjulet, kragerne har et fantastisk syn
Brug lokkekrager og kragekald
Brug en rutineret hund
Der var nu gået cirka tre timer siden vores ankomst, og efter lidt stilstand i kragernes trækning omkring os kom der pludselig gang i trækket hen mod vores skjul igen. Vi fik atter mulighed for skud, og Niels skød to krager mere og jeg en enkelt. Nu syntes vi, at det var tid til at drikke en dåseøl, som vi havde medtaget i vores rygsæk.
”Skål og tillykke med fuglene,” sagde vi til hinanden. Mens vi skålede, kom der igen en krage på skudhold, og lynhurtig rakte Niels mig sin dåseøl, hvorefter han skød endnu en af de sorte. Rollo apporterede hurtigt.
Det blev til endnu en krage til hver af os og et par forbiere – inden klokken nærmede sig 10. Blæsten var taget til, og vi var begyndt at fryse. Det var på tide at slutte for i dag.
Vi havde aftalt, at mødes ved jagthytten cirka 600 meter fra vort skjul kl. 10.00 til vildtparade og efterfølgende morgenmad. Vores del af udbyttet blev i alt otte krager.
Vi samlede vores tomme patronhylstre op og puttede dem i en sæk sammen med kragerne. Derefter gik jeg ud og indsamlede lokkefuglene, mens Niels hentede bilen – en Landrover. Vi læssede alt vores grej ind i Landroveren og kørte derefter hen til jagthytten, hvor vores seks jagtkammerater lige var ankommet.
Udbytte på 26 fugle
Vi holdt hurtigt en vildtparade, fordi alle frøs. Der lå på paraden to skader, seks måger og 18 krager. Et pænt resultat .
Vores jagtherre, Svend havde allerede tændt for oliefyret i jagthytten, inden han begav sig ud til sit skjul, der lå tæt ved hytten – sammen med Klaus.
Mens kaffen blev brygget, kørte jeg ind til nærmeste mindre by og købte friskt morgenbrød. Da jeg kom retur, var kaffen klar. Vi spiste morgenmad, og derefter kom raflebægerne frem i et par timer. Niels, der også er en god kok, stod for dagens menu: Stegte oksehaler, kartoffelmos og rødbeder og dertil øl og en dram. Den festlige og fine kragejagt sluttede ved sekstiden.
