Morten Elmeros fra DCE har i medierne anbefalet, at bortskydningen af sika i dyrehaver fastholdes, ligesom reguleringsmuligheden af vildtlevende sikaer 365 dage om året. Dette gør han på grund af et ”forsigtighedsprincip”.
Men hvad siger Lex.dk (Forfatter: Professor, dr.jur. Peter Pagh, Københavns Universitet) så om forsigtighedsprincippet.
Tre konsekvenser
Forsigtighedsprincippet angår, hvordan lovgiver og myndigheder skal forholde sig til videnskabelig usikkerhed om mulige betydelige risici for miljø- eller sundhedsskader fra produkter eller processer.
Dette har tre konsekvenser. Den ene er, at princippet ikke kan anvendes, hvis risici ved en aktivitet er kortlagt.
100 års observation af jægere og vildtforvaltere har ikke rapporteret on hybrider. Den nye kromosomundersøgelse har nu kortlagt, at der med stor sandsynlighed ikke pågår hybridisering.
Den anden er, at princippet kun kan anvendes, hvis der er videnskabelige indikationer for risici. Princippet kan derfor ikke begrunde indgreb på grundlag af frygt, der ikke i en vis udstrækning lader sig videnskabeligt underbygge.
Der er ingen videnskabelig underbyggelse af, at der pågår hybridisering i Danmark, og der er ingen tegn på at det er sket. De hybridiseringer og deres konsekvenser der er rapporteret fra udlandet, f.eks. i Skotland, dækker ikke de faktiske forhold i Danmark. Selv hvis der tidligere er blevet indført sika-DNA ind i en bestand af kronvildt pga hybridisering, kan det ikke fjernes fra bestanden selvom man skyder alle sika.
Den tredje konsekvens er, at princippet kun kan anvendes over for risici af en vis betydelighed.
Risikoen for hybridisering og for at det danske kronvildt skulle blive ændret genetisk set er således ikke af en vis betydelighed, som det nye studie af kromosomer har vist.
