Af Steen Andersen
Foto: Steen Andersen samt Rafal Szozda/Shutterstock
Kilder: Vildtudbyttestatistikken og Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen 2022 – begge udgivet af DCE under Aarhus Universitet.
De sidste 25 år har udbyttet af jagt og regulering af husskader og krager været støt nedadgående.
I statistiske og videnskabelige kredse taler man om, at nedgangen er signifikant. Det vil sige, at der ikke er nogen slinger i valsen. Udbyttet er faldende.
Det samme gør sig faktisk gældende for disse to karakteristiske fuglearters antal.
Krager
Den danske bestand af krager – sortkrager såvel som gråkrager – er på cirka 140.000 – 150.000 par. Kun nogle få tusinde heraf er sortkrager, som primært forekommer i det sydlige Jylland, på Sydfyn og i det Sydfynske Øhav.
I vinterhalvåret trækker krager fra Norge, Sverige og Finland til Danmark, og det er her, man finder den største nedgang i kragernes antal. Det vil sige, at forekomsten af krager her til lands er faldende.
Ved den biologiske vurdering af jagt og regulering på de danske krager er konklusionen, at den nuværende afskydning og regulering er bæredygtig, og at det fortrinsvis er de danske krager, der falder i den ordinære jagttid.
Husskader
Billedet er det samme for de danske husskader. Også her er bestanden for nedadgående og har været det i hvert fald de seneste 15 år. Den seneste opgørelse af bestanden er fra 2018, og her nåede man frem til, at der er cirka 235.000 par husskader i Danmark.
DCE vurderer i forbindelse med revideringen af jagttider 2022, at husskaden på landsplan kan bære det aktuelle jagt- og reguleringstryk, og at der ikke er konstateret trusler af betydning mod bestandsstørrelsen.
Årets høst
Over den samme periode er der som skrevet ovenfor sket en iøjnefaldende nedgang i udbyttet af disse to arter.
For kragernes vedkommende er udbyttet faldet fra cirka 300.000 i 1970erne til omkring 60.000 de seneste par år.
Med den nye digitale og mere detaljerede indrapportering af det nedlagte vildt er det nu også muligt at aflæse, hvor mange jægere der så rent faktisk gør noget ved kragejagten.
I den seneste opgjorte sæson (2019/2020) viser de foreløbige tal fra DCE, at det var 8.179 jægere, der tilsammen ombragte 59.464 krager. Det svarer til lidt over syv krager per kragejæger.
For husskadernes vedkommende toppede udbyttet i 1960erne (det er lang tid siden) med cirka 210.000 husskader per sæson til cirka 17.000 de seneste år.
Her er 4.277 jægere noteret for at have fældet 16.520 husskader, hvilket i runde tal svarer til næsten fire husskader per jæger.
Med andre ord er jagtudbyttet faldet i nogenlunde samme takt som bestandene, og hvis vi ellers gør, som vi plejer, så er heller ikke jagten og reguleringen af husskader og krager en aktivitet, som er til ugunst for de samlede bestande, der i øvrigt har det fint på internationalt plan og ikke på nogen måde er i farezonen.
