Af Steen Andersen
Foto: Steen Andersen samt Rafal Szozda/Shutterstock
Kilder: Vildtudbyttestatistikken og Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen 2022 – begge udgivet af DCE under Aarhus Universitet.
De sidste 25 år har udbyttet af jagt og regulering af husskader og krager været støt nedadgående.
I statistiske og videnskabelige kredse taler man om, at nedgangen er signifikant. Det vil sige, at der ikke er nogen slinger i valsen. Udbyttet er faldende.
Det samme gør sig faktisk gældende for disse to karakteristiske fuglearters antal.
Krager
Den danske bestand af krager – sortkrager såvel som gråkrager – er på cirka 140.000 – 150.000 par. Kun nogle få tusinde heraf er sortkrager, som primært forekommer i det sydlige Jylland, på Sydfyn og i det Sydfynske Øhav.
I vinterhalvåret trækker krager fra Norge, Sverige og Finland til Danmark, og det er her, man finder den største nedgang i kragernes antal. Det vil sige, at forekomsten af krager her til lands er faldende.
Ved den biologiske vurdering af jagt og regulering på de danske krager er konklusionen, at den nuværende afskydning og regulering er bæredygtig, og at det fortrinsvis er de danske krager, der falder i den ordinære jagttid.
Husskader
