Øjedominans – hvem dominerer

Det er den berømte haglbøsseskytte, George Digweed, som siger, at det er ”svinget i bøssen, der dræber”. Hans kommentar knytter sig til en stor diskussion om skydestil inden for haglbøsseskydning. Der er mange, der har en mening om, hvilken skydestil de mener, der er den bedste.

Skyder man med fast foranhold til det bevægende mål?

Fører man bøssens piber igennem det bevægende mål og slipper skuddet, når piberne har passeret målet?

Fører man bøssen op til målet og begynder at accelerere piberne i samme retning som målets flugtretning væk fra målet?

George Digweed understreger, at det er svinget, der er den altovervejende faktor til at træffe et bevægende mål med en haglbøsse.

Jeg vil ikke hævde, at der er én skydestil, der er den bedste. Når alt kommer til alt, så er det antal træffere eller nedlagte fugle, der fortæller, hvilken skydestil der er bedst. Jeg bruger for det meste selv fast foranhold i min skydestil. Men jeg kan også benytte mig af andre skydestile. Spidsduer skyder jeg som regel ved at føre bøssen igennem fuglene og slippe skuddet, når fuglen er forsvundet bag ved piberne. Hvis jeg oplever, at min skydning en dag ikke helt fungerer, så kan jeg vælge at slå over i en anden skydestil. Det kan nogle gange være en hjælp.

George Digweeds påstand vil jeg gerne tilslutte mig under én forudsætning, og det er, at bøssen grundlæggende skal pege i den korrekte retning. Hos nogle skytter er det desværre ikke tilfældet. Der er et fænomen, som man kalder dominansfejl.

Det handler om, at det er det forkerte øje, man bruger til at sigte med. Det dominerende øjes sigtelinje vil derfor ikke have den samme sigtelinje som bøssen. Det resulterer i, at man skyder horisontalt ved siden af. Hvis ikke man er haglbøsseskytte, så kan man sikkert gå livet igennem uden at opdage, at man har dominansfejl. Selvom man ikke selv har dominansproblem, så kan det være vigtigt at kende til fænomenet, så man eventuelt kan hjælpe en ny skytte med dominansfejl (for den sag ældre skytter, som bare tror, de er dårlige skytter) til at finde hjælp.

Det burde være en obligatorisk del af jagttegnskurset, at man bliver testet for øjedominans. Det sker desværre ikke. En skydeprøve afslører måske dominansfejlen, men det er ikke sikkert. En af de positive ting, som der trods alt er med den obligatoriske haglbøsseskydeprøve, det er, at man oftere fanger dominansproblem end tidligere. Før i tiden kunne man sagtens gå på jagt i længere tid, inden man fandt ud af, at man havde krydsdominans.

DEN USYNLIGE LEDNING

Der går en ledning fra øjet igennem hjernen, ud igennem armene og fingrene. Det er vigtigt, at det er det rette øje, som er forbundet med denne ledning. Det rette øje er altid det øje, som ser over sigteskinnen. Det korrekte sammenspil mellem øje og hænder er det, som forårsager en træffer.
Hvis man er højrehåndet og har venstre øjedominans, så vil man skyde til venstre for målet. Omvendt hvis man er venstrehåndet og har højre øjedominans, så vil man skyde til højre for målet. Problemet bliver større, desto længere skudafstanden er.

Jeg har læst mig til, at der er en mere sjælden variant. Jeg har aldrig mødt den i virkeligheden, men der findes noget, der hedder centralsyn. Her er der ikke ét dominant øje. Problemet er en anelse mindre end krydsdominans. Begge øjne er lige dominerende. Her kan en haglbøsse, hvor skæftet er bukket, så sigtelinjen ligger mellem de to øjne, være en god løsning.

Jeg tror, at der er flere skytter, som oplever svingende dominans. Træthed og udmattelse i skydning kan gøre, at man slår over i forkert øjedominans. Man kunne kalde dette dominansflimmer. Jeg har iagttaget én, som oplevede, at dominansproblemet kunne skifte fra dag til dag. Nogle dage var det mere udtalt end andre. Fra flere kilder, jeg har konsulteret, fremgår det, at krydsdominans er mere udbredt blandt kvinder. Der er ingen, der anfører, hvad der er årsagen til denne signifikans. Der er også nogle, der siger, at dominans kan ændres over årene. Det kan være en god idé at tjekke det løbende.

CASE

Jeg har flere gange både hjulpet og talt med folk, der havde dominansproblemer. En god ven fik for nylig jagttegn, og han fandt ud af, at han havde dominansproblem. Det tvang mig til at sætte mig lidt mere ind i problemet. Jeg har hørt, at en del skydeinstruktører har en tendens til at ville springe uden om en opgave med at hjælpe folk med dominansproblem, fordi det kan være meget besværligt.

DIAGNOSE

Det mest enkle er at strække sin arm ud og pege på et mål med sin pegefinger. Hvis man er højrehåndet, så skal man bruge sin højre hånd. Når fingeren lander på målet, skal man lukke for sit højre øje. Hvis man har korrekt dominerende øje, så vil pegefingeren se ud til at pege forkert, fordi pegefingeren står til højre for målet. Hvis man derimod lukker for sit venstre øje, så skulle pegefingeren gerne være på målet. (Den øvelse skal man blot vende til det modsatte, hvis man er venstrehåndet).

HÆNDER

Det er ikke kun øjnene, der er underlagt dominansvilkår. Det er hænderne også. Hvis du er i tvivl om det, så kan du blot tage en kuglepen og skrive dit navn skiftevis med højre og venstre hånd, så vil du finde ud af, hvilken der er dominant. Den ene hånd mestrer finmotorik væsentligt bedre end den anden.

Jeg forestiller mig, at hænder er mere lærenemme end øjnene er. En professionel fodboldspiller kan lære at skyde og ramme med begge fødder, selvom vedkommende har én af fødderne som dominant. Jeg har et par gange i mit jægerliv skudt vildt med en riffel som venstrehåndet, fordi det ikke var muligt at udføre skuddet som højrehåndet. Udførelsen af skuddet blev gjort utrolig kontrolleret, og skuddet var heller ikke skydeteknisk særlig svært. Den første gang, jeg gjorde det, var jeg ung og jagtgal. Jeg sad i en skydestige, og råbukken kom ind bagfra mig fra min højre side. Det var helt umuligt for mig at vende mig omkring for at skyde almindeligt i højrehåndsstilling. Derfor lagde jeg riflen til venstre skulder og satte et fuldt forsvarligt skud på bukken.

Brugen af vores hænder er en tillæring. Prøv at kaste en mindre bold til et lille barn, uden at du forbereder barnet på det, og du vil med stor sikkerhed opleve, at barnet slet ikke når at mobilisere sine arme og hænder. På samme måde er det også en tillæring at bruge sine hænder til at styre en bøsse.

Jeg husker som ung jæger, at der var en venstrehåndet jæger, som besluttede sig for, at han ville lære at skyde som højrehåndet, fordi han tænkte, at det var besværligt med anskaffelse af links haglbøsser og links rifler. Han tænkte også frem til sin værnepligt. Han tænkte, at det ville gøre livet nemmere for ham. Jeg tror ikke, at han havde overvejet fænomenet med øjedominans. Hvis man er venstredomineret på øjnene, så er det tåbeligt at fortage denne ændring, at skifte orientering i skydning. Det ville være en ironisk tragedie, at man havde gjort sig umage for at blive en dårligere skytte ved at tillægge sig en skæv sigtelinje.

Jeg kender en pramjæger, som har vænnet sig til at skyde venstrehåndet, selvom han er højrehåndet. Det skyldes, at der ofte opstår chancer, som kun kan udnyttes, hvis han (som højrehåndet) fører bøssen i venstre side. Han bruger en sammenknibning af det højre øje, når han skyder med venstre hånd.

HVAD KAN MAN GØRE VED KRYDSDOMINANS

Kan en instruktør hjælpe? Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at en skydeinstruktør kan være en hjælp, hvis de virkelig vil give sig tid til at hjælpe. Der findes desværre instruktører, som ser udfordringen med dominans som et besværligt fænomen og hellere vil være fri. Så hvis du skal have en instruktør, så sørg for at kigge instruktøren dybt i øjnene og spørge hende eller ham, om det er noget, vedkommende virkelig gider. En instruktør har den erfaring, der gør, at vedkommende kan se, hvad der bliver gjort forkert. De er trænede i at multitaske. De ser på alle forhold med fødder, hænder, øjne og bevægelser. En instruktør er også vant til at se haglsværmen i modsætning til de amatører, som nogle gange står på lerduebanerne og gætter på, hvor skuddet sad. De gætter som regel altid på, at man skød bagved. Det er ikke så underligt. Det er det mest almindelige ved dårlig skydning. Andre amatører tror, at haglskålen indikerer haglsværmen, hvilket er misvisende. En instruktør, kan se, om du samtidigt skyder for lavt eller for højt. De plejer også at være ærlige, hvis ikke de registrerer haglsværmen.

Der findes flere løsninger, som man kan forsøge sig med. Én metode kan være at bruge skydebriller, hvor man slører glasset til det øje, som man ønsker at undertrykke dominansen på. Det kan også gøres ved, at man sætter tape på glasset. Man kan også ridse glasset. Andre vælger at få briller, hvor man kan udskifte farven i glasset. Hvis dette lykkes, er det en rimelig enkel løsning.

En løsning kan være at knibe øjet i eller ligefrem at lukke det. Bagsiden ved denne løsning er, at man mindsker sin evne til at afstandsbedømme målet. Man mister også store dele af sit perifere syn. Det går nok på skydebanen, men i ukendt terræn i en pludseligt opstået situation kan det blive et udtalt problem. Jeg husker én, som fik den skøre idé, at han ville skyde med en drivjagtskikkert på en haglbøsse. Det gik fint på skydebanen. Her var afstandene faste og næsten ikke varierende. På lerduebanen holdt han en ganske god træfprocent, men da han kom ud på duejagten og skulle skyde over-flyvere i en skov, så gik hans træfprocent næsten i nul. Vi har brug for begge øjne til vores geometriske computer – hjernen, som vi oplærer til at læse målets hastighed, vinkel og afstand.

At knibe øjet i eller helt lukke det kan gøre, at man undertrykker det spontane moment i sin skydning. At knibe øjet i under skydning skal virkelig indøves, ellers vil man som regel heller ikke gøre det instinktivt i en hurtig opstået situation på jagten.

Robert Churchill skulle vist have anbefalet et kneb til krydsdominans. Her skal man ikke knibe øjet i eller lukke det. Dette kneb går ud på, man stritter sin tommelfinger op i luften, mens man holder om piberne og forskæftet. Dette skulle dække sigtelinjen for det øje, som driller med dominans. Denne teknik kan kun bruges på S/S bøsser.

Der er ikke kun én løsning til dominansfejl. Noget virker for nogen, andre vil opleve, at samme metode ikke har en effekt. Her hjælper kun at prøve og registrere erfaring og resultater.

OPTIK

Jeg er grundlæggende kritisk over for at tilføre et haglvåben optiske sigtemidler. Jeg er af den skole, som siger, at en haglbøsse skal der peges med ikke sigtes med. Men det er helt klart en god vej at gå, hvis man vil insistere på ikke at skulle gå fra for eksempel højrehåndet til venstrehåndet skydning, når man har krydsdominans. Her tænker jeg på rødpunktsigter. En af de gode fordele ved denne løsning er, at man ikke behøver at lukke øjnene, mens man skyder.
Lysende fiberoptik som korn på piben har også hjulpet nogle med dominansproblemer. Det er ikke en løsning, jeg har stor tiltro til, men det kan være værd at prøve.

CROSSOVER BØSSER

En haglbøsse med crossover skæfte er en haglbøsse, hvor skæftet er bøjet rundt, så man kan se over sigtelinje med sit modsatte øje (dominante øje/mesterøjet). Haglbøsse af crossovertypen er ikke køn, men den virker ganske godt. Det er en metode, som har været brugt i mange år.

Der er folk, som i årevis har skudt med haglbøsse og mister synet på det dominante øje. Her tænker jeg, at den oplagte løsning er at få en bøsse, der kompenserer for det tabte øje. Det er crossover-bøssen, der er løsningen. For disse personer vil det være alt for omvæltende at skulle tillære sig at håndterer bøssen med ny håndorientering efter mange år indgroede rutiner.

CASE-LØSNING

Min anbefaling til den pågældende nyjæger var, at han simpelthen gik over til at skyde links. Det har han efterfølgende gjort både til riffel og hagl. Til riffelskydning betyder det ikke så meget, om man har dominansfejl. Som regel lukker man det ene øje, når man skyder. Hvis ikke du lukker øjet under skydning, så er det stadig umuligt at sigte ved siden af med det andet øje i en sigtekikkert. Når jeg var så klar på denne anbefaling til denne nyjæger, så skyldes det, at han ikke havde tilvænnet sig håndtering af våben over særlig lang tid. Min vurdering var, at hændernes motoriske tilvænning virkede mere overkommelig end at kæmpe med øjedominans.

Den pågældende har både bestået riffel og haglprøve, og skudt flere fugle på jagt. Jeg tror, det var den rette løsning for ham. Alt gør han højrehåndet undtaget sin skydning.