Fra tid til anden bliver jeg spurgt om, hvorfor det hedder at GÅ på jagt. Jeg kan godt forstå, at virker underligt, fordi vi jo for det meste enten står eller sidder på jagt, og kun ganske sjældent går af sted efter vildtet. Det er egentligt lidt ærgerligt, for det der med at gå, giver også mere en fornemmelse af at arbejde for jagten fremfor passivt at vente på, at vildtet kommer forbi.
Men denne dag var det anderledes, for vi skulle tilbage til den gang, hvor vi gik hele dagen, og mere talte de kilometer vi gik, end det vildt vi nedlagde.
Hovedkulds ind i jagten
Vi havde faktisk kun lige forladt jagthytten og bilerne efter morgenmaden og parole, så gik vi helt bogstaveligt i gang med at gå på jagt. Der var ingen jagtvogn til at samle folk op, ingen kørte i egne biler – nej vi gik simpelthen bare fra paradepladsen og ud over markerne, ned mod dagens første såt. Det var et andeopfløj på de udsatte ænder, og stille delte vi os i to hold og omringede søen og remisen. Da de to sidste skytter fra hver sit hold mødtes igen på den anden side af søen, var vi klar, og jagten blev blæst i gang.
Lad det være sagt med det samme, andeopfløj har aldrig været min favorit jagtform, og min fordom er – eller var,...
