Foto: Morten S. Knudsen samt Rodimov, Best dog photo, M F Bocka, Veselin Gramatikov og Timedwing/Shutterstock
Sønderjyske specialiteter
Snepper er mageløse fugle, og de havde lokket os fem jægere til Sønderjylland – nærmere betegnet til navnkundige Schackenborg. Her slog Jesper Brahe sine folder og inden for hundeverdenen er han kendt, som en professionel og effektiv jæger. Jesper havde denne dag taget fire hjælpere og deres hunde med på jagten. Hundene skulle vise sig at komme i centrum. Der var settere og spaniels og de gik lydeligt tæt ved deres førere, og det må siges at være væsentligt ved netop en jagtform hvor fuglene skal skydes tæt foran de stødende hunde.
Hvad er der så lige rough ved rough shooting?
Det spørgsmål fik jeg klart svar på i løbet af dagen, for det er nemlig temmelig rought. Vi fik anvisning på at gå lige igennem terrænet uanset hvilke forhindringer vi måtte støde på. Brombærkrat, grøfter, vindfældere og afskovede grene var bare nogle af de almindeligste forhindringer – og de var talrige.
Parolen var bred i forhold til de vildtarter der kan fældes, og allerede i første såt var der gode chancer. Først gik vi på de våde enge ved den lokale å, hvor der helt oplagt kunne være bekkasiner. Dem så vi imidlertid ikke noget til, men jeg fik en fasan for som blev leveret mens et par af de andre jægere også fik sig hver en fasan.
På sådan en rough shooting er det jo mest end dels vilde fugle der er mulighed for, men kommer der fasaner på tværs, så tager man naturligvis de chancer man bliver præsenteret for. Hundeførerne gik med deres hunde mellem os tilrejsende skytter. Det var en glimrende strategi, som gav gode chancer til alle i løbet af dagen.
Således opvarmet af lidt jagtheld og en masse fysisk aktivitet, blev vi præsenteret for den næste såt som var en ren fasanoplevelse. Her blev der leveret nogle stykker, og jeg fik en fin chance til en kok, men så let er det jo heller ikke, fik jeg mindet mig selv om.
Fiskedam med overraskelser
Så gik vi ned langs et hegn for at finde en hare, men der var nu ikke nogen. For enden var der en meget lille sø, på størrelse med en fiskedam i en have. Her lå der pludselig tre krikænder, hvoraf jeg fik den ene og en af de andre fik også en. 
Dejligt at der pludselig kunne ske noget helt andet, end det man forventede. Jeg vil hellere skyde en enkelt krikand end 10 harer, så den netop fældede and var jeg virkelig glad for.
Vi var jo egentlig kommet efter snepper, og på det mindst sandsynlige sted for at træffe disse legendariske fugle, nemlig midt på en grøn mark på vej retur mod skoven, lettede der en foran os. Den kom ikke langt og vi andre lettede med glæde på hatten, da Thomas fik dagens første sneppe.
Vi var nu nået til nogle skovstykker, og her fik jeg chancen til sneppe, men jeg skulle skyde over hovedet på en af hjælperne, og det er jeg ikke så god til, så den fik jeg ikke, selvom han ivrigt bad mig skyde. Det er tilsyneladende en lokal specialitet, som jeg aldrig kommer til at dyrke.
Nede på lysningen var der to snepper, som de tre andre tømte bøssen på, uden der skete noget ved det. Det er ikke så nemt med snepper.
Dagens første
Ude på det næste skovstykke var jeg på en sidepost ude i det fri. Her fik jeg chancen til en sneppe.
Jeg trak godt igennem den.
Skød.
Fuglen styrtede til jorden.
Leveret i et enkelt skud. Det var virkelig en fornøjelse. Så skønt at få en sneppe hver gang det sker, og denne herlige fugl blev mig et godt varsel efter to år uden en eneste.
I løbet af den resterende dag rejse vi tre snepper. De var desværre for langt ude når de kom i luften, så den gamle sandhed om, at det er bedst at skyde snepperne, når de er der, holdt stik endnu en gang.
Senere blev det til en del fasaner, som vi fik mulighed for midt i noget af det tætte.
En del af charmen ved rough shooting er, at man skal være klar i situationer, hvor man ikke normalt ville skyde. Når der ikke er nogen foran en, så er der mulighed for at skyde lave skud frem. Det var mig ganske uvant, men en af de nødvendige detaljer man skal tilegne sig, for at få lidt udbytte af alle de herlige anstrengelser.
Hundearbejdet
Jeg er altid optaget af at se på, hvordan hundene og hundearbejdet foregår. Dagens setup var effektivt og professionelt. Med andre ord et rigtig godt indtryk af hele jagtorganisationen, og når man kommer som tilrejsende jæger på en dagsjagt som denne, så har man jo også som betalende gæst en forventning om, at netop arrangementet skal være i orden. Reviret skal naturligvis også være af samme kvalitet som man har aftalt, men vildtet er nu en gang vildt, og man må være indstillet på, at vilde dyr ikke altid er lige der hvor man havde ønsket sig at de skulle være.
Har var alt lige nøjagtig som sådan et arrangement skal være. Hunde og folk kunne deres kram, og så var det i øvrigt tydeligt at se, at Jesper og hans hunde var en særlig klasse for sig.
En lang dag
Dagen igennem hang skyerne lavt. Skønt det så ildevarslende ud, så holdt det tørt lige indtil sidste såt. I en tiltagende men stille regn kastede vi os over dagens sidste jagtlige udfordring, som gav en række flotte situationer med fasaner.
På paraden nåede vi således over to dusin af de store fugle og de blev flankeret af formiddagens snepper og krikænder.
En fin og ærlig parade.
Ligesom det var en dejlig og intens dag, som rykkede lidt ved mine forestillinger om hvad der er rough jagt og som – kunne jeg konstatere her sidst på dagen – også giver ømme og trætte ben.
Rough shooting – også som betalt dagsjagt – er en jagtform, som jeg helt sikkert skal prøve igen.
