I sommeren 2025 besluttede EU at optage sikahjorten (Cervus nippon) på listen over invasive arter – en officiel klassificering, der trådte fuldt i kraft i medlemslandene i begyndelsen af 2026.
Beslutningen bygger på bekymringer for artens påvirkning af biodiversitet, og især dens evne til at skade skovenes økosystemer, konkurrere med hjemmehørende hjortevildtarter og risikoen for hybridisering med kronvildt, hvilket kan ændre den genetiske arv hos Europas største hjortevildtart.
Konsekvenserne af klassificeringen er vidtrækkende. Når en art sættes på EU’s invasive‑liste, forpligtes alle medlemslande til at hindre dens udbredelse, hvilket kan omfatte udryddelse, bestandskontrol, restriktioner på transport, handel, avl og i nogle tilfælde krav om omfattende forvaltningsplaner.
Selvom sikavildtet har været etableret i Europa siden 1860’erne, betyder den nye status, at landene nu skal minimere artens påvirkning af natur og økonomi.
Forskelle i kromosomtal
– EU’s beslutning om at stemple sikaen som invasiv bygger på et alt for spinkelt fagligt grundlag. Vi accepterer at arter skal forvaltning på et fagligt grundlag, men dårlig beslutningstagning er til gengæld uacceptabelt. Naturen og jagtens fremtid fortjener bedre, konstaterer formand for Nordisk Safari Klub Lars Chr. Prytz.
En af de store debatemner i forbindelse med forordningen har været, hvorvidt dansk sikavildt kan hybridisere med kronvildtet. Realiteterne tyder dog på, at de to arter aldrig har krydset sig herhjemme, idet der ikke er registreret et eneste tilfælde af hybridisering i Danmark – og det på trods af mere end 100 års sameksistens.
Ud over en markant størrelsesforskel på en stor dansk kronhjort og den lille sikahjort, så skal den mest sandsynlige forklaring nok findes i forskelle i deres kromosomantal, hvilket fungerer som en biologisk barriere.
De sikaer, der findes i Danmark, stammer sandsynligvis fra mindre ø-underarter i Japan og det tyder på, at den stamme har divergerende kromosomtal, i forhold til dansk kronvildt. De to arter kan derfor næppe producere levedygtigt afkom sammen.
– Jægerne bærer om nogen et ansvar for naturen og derfor siger vi selvfølgelig ja til forvaltning, men et rungende nej til udryddelse. Det var mennesker, der bragte sikaen til Europa, og det er vores opgave, at forvalte den ansvarligt, ikke udslette den, fortsætter formanden.
Stor forskel fra udenlandske forhold
I Storbritannien ses hybridisering mellem sika- og kronvildt, men det skyldes især, at de britiske bestande stammer fra fastlandsunderarter, som – i modsætning til de danske – har samme kromosomantal som kronvildtet. Udenlandske forhold kan således ikke overføres direkte til danske forhold, hvor genetisk uforenelighed ser ud til at forhindre krydsning helt naturligt. Derudover er der markante størrelsesforskelle på højlandskronvildt og dansk kronvildt.
– I dag er det sikaen. I morgen kan det blive dåvildtet – eller måske endda fasanen. Hvis vi ikke stopper glidebanen nu, risikerer vi, at hele jagtens grundlag bliver sat under pres af politiske beslutninger uden faglig rygrad, slutter Lars Chr. Prytz.
I forbindelse med sagen og sikaen har Danske Jagtmedier udgiver publikationen Sika Danmarks Forbudte Hjort, som bliver omdelt på på > Jagt & Outdoor messen i Odense i weekenden. Publikationen er blevet til med støtte fra blandt andet:
Blaser Group, Browning, DeerHunter, Jaktia kæden, Labrador Cargo, Outfit International, Nielsen Gunparts, Nordisk Safari Klub, Swarovski Optik, ZEISS, og JAGT, Vildt & Våben.
Borgerforslag
I forbindelse med ”sika-sagen” indsamles der støtter til et borgerforslag med overskriften:
Udsæt beslutningen om at Sikavildt i Danmark skal udryddes.
Du kan støtte borgerforslaget via dette link: > Borgerforslag.dk
