Foto Jens E. Perto

Vi har alle sammen prøvet dem. Jagter, hvor der var alt for mange deltagere til, at man fik talt ordentligt sammen og kunne dele hinandens jagtoplevelser. Baggrunden for disse store jagter er, at småvildtjagten på mange måder har skiftet karakter i takt med ændringerne i landbrugsdriften. I dag er størstedelen af landjagten tæt knyttet til skovarealer, eftersom der ikke er plads til nævneværdige mængder af jagtbart vildt i de monokulturer, man dyrker i det åbne land. Samtidig er omkostningerne til jagt blevet så store, at de fleste jægere er nødt til at gå mange sammen for at kunne dyrke deres passion.

Det er min erfaring, at stadig flere jægere synes, at en del af glæden ved jagten går tabt ved de store jagtarrangementer. De fortrækker en mere basal jagtform, som engang var så almindelig, at den ikke engang har en særlig dansk betegnelse. Man gik bare på jagt – med streg under gik.

Walked-up og Roughshooting

Mange af vore traditioner for småvildtjagt kommer fra Storbritannien, og det er nok årsagen til, at man i dag benævner den oprindelige småvildtjagt med engelske udtryk som ”Roughshooting” eller ”Walked-up-shooting”.

Roughshooting er den gammeldags måde at gå på...