Jeg har lige forsvaret mit dyrlægespeciale, skaffet job i Sverige og samtidig indsamlet midler til at få filmet to ugers buejagt i New Zealand til TV. Jeg er helt brugt og står nu midt i rodet af nedpakningen af mit kollegieværelse gennem seks år. Ti dage senere står jeg i den New Zealandske jungle med buen i hånden og brøler ad en brunstig kronhjort.
Pakkerodet føles en smule uoverskueligt, men udsigten til, at det snart er væk, og at 42 timers afslappet rejse og udstrakte jagtmarker venter rundt om hjørnet, gør det hele lidt lettere. Sommerfuglene begynder så småt at vise sig, men får på grund at mit pressede skema desværre aldrig rigtig luft under vingerne. Det er faktisk lidt af en nedtur. Jeg bliver simpelthen nødt til at lære at planlægge mig til mere luft.
Jeg har tidligere været med i en enkelt produktion til DK4 med buejagt på dåhjort, og vi var alle glade for samarbejdet, så da jeg skal til New Zealand i 50 dage, og min ven, Aske, der arbejder som jagtfotograf, tilbyder at tage med på næste eventyr, tænker jeg, at det må der kunne komme en produktion ud af. Aske og jeg skaffer, under jagtmessen IWA i Tyskland, midler sammen...
