
Foto: Antonio Teruel og Krzysztof Sieniawski samt Fotomicar, Neftali og Reinhold Leitner/Shutterstock
Det var et dårligt skud. Jagtguiden og outfitteren ved min side har den modsatte opfattelse. Men jeg har sigtekikkerten skruet op på 12 gange forstørrelse og kan se på den flygtende muflon, at den har skader i højre side af hovedet.

Den styrter. Jeg skyder straks igen. ”Man kan kun såre et dyr én gang,” kan jeg atter høre den gamle PHer fra Zimbabwe forklare mig for tyve år siden, da jeg var ganske ny riffeljæger. Jeg gør, som han forklarede mig dengang. Jeg er aggressiv. Konsekvent. Skyder heller tre skud for meget end et for lidt.
Muflonen vælter.
”Den er færdig,” konstaterer Antonio Teruel ved min side.
Vi står i de smukkeste, vildeste spanske bjerge, man kan forestille sig i landets største nationalpark og har netop taget livet af en af de stærke gamle muflonvæddere, som vi har holdt øje med de sidste fire timer.

Bjergjagt
Spanien er et fortræffeligt jagtland. Det ligger blot få timers flyvning fra en dansk lufthavn, flybilletterne er billige, og adskillige af flyselskaberne er i stand til at modtage jægere, der medbringer våben.
De spanske myndigheder...