Lokkejagt på ræv

Sådan lokker du ræv

Foto: Ulf Lindroth med flere

Ræven kan teste dine evner som jæger. Det gælder ikke mindst ved lokkejagt. Men udfordringen er en del af fascinationen ved denne jagtform, og når det hele falder på plads, er denne jagtform ikke bare effektiv, men også intenst spændende.

Der skal nok være en del jægere der er af den opfattelse, at lokkejagt på ræv handler om at lokke den ræv til sig som man netop har fået øje på. Sædvanligvis ved at pibe som en mus.

Men med kraftigere lyd som en hares eller et rålams klagen eller et fugleskrig får man chancen for at lokke en ræv til uden først at have set den. Disse lyde kan høres længere væk, og ræven reagerer forskelligt på dem – på godt og ondt. At lokke en ræv til kan være en effektiv jagtform, men det betyder ikke, at det er let. Nøglen til succes er at forstå ræves forskellige reaktioner på lokkekaldet, terrænet, vejret og tidspunktet.

Den bedste måde at lære sig det på er naturligvis ved at gøre det i praksis. Men det betyder ikke nødvendigvis, at det er en god ide ofte at lokke de samme steder. Der er nemlig overhængende risiko for, at de ræve, der holder til i dette område, lærer sig det lige så meget som den kommende rævelokker.

Stræb derfor ikke efter så mange jagter som muligt, men hellere færre og bedre planlagte jagter. I denne artikel opregner jeg nogle punkter, som måske kan blive en genvej til målet – ræv ved lokkeposten. Det går ikke altid, som man har forstillet sig det, men hele verden går ikke under, hvis nogle ræve gennemskuer blufnummeret. Den erfaring, som du hen ad vejen opbygger, vil gøre dig endnu farligere for kommende generationer af ræve, og forhåbentlig falder nogle allerede under din læringsproces.

1) Tilpas din strategi til områderne. Har du kun ét jagtområde til lokkejagt, eller kan du jage mange forskellige steder? Hvis det udelukkende er på dit eget revir, er det klogt at tage dig tid til at lære rævenes vaner at kende og på forhånd finde frem til egnede steder for dine poster. Lok mådeholdent under perfekte forhold.

Har du gode muligheder for at lokke forskellige steder, kan det svare sig at nedprioritere dine forberedelser og i stedet for tage på flere lokkejagter. Du vil sikkert blive opdaget af flere ræve – mange gange uden overhovedet at have set dem, men du vil antageligt komme til at skyde flere.

2) Rekognoscér inden jagten. Prøv at få et indtryk af, hvor områdets ræve plejer at finde deres føde. På marker eller i skovrydninger med sidste års græs finder ræven mange smågnavere. Nyslåede enge er som et dækket bord for ræven. Indhegninger med græssende dyr er interessante, for slet ikke at tale om steder, hvor småvildt er sat ud eller fodres. Langs jernbaner og større veje vil ræven ofte patruljere for at finde trafikdræbt vildt.

Jo tættere rævebestanden er, desto større er chancen for på hver post at have ræven inden for hørevidde. Men selv der, hvor der er godt med ræve, vil dine chancer blive større, hvis du bliver god til at forudse, hvor de er. Om dagen kan de steder, hvor ræven har sit leje i dagtimerne, være interessante. Ræve hviler ofte i nærheden af flittigt besøgte  rævegrave. Et solbeskinnet sted i læ kan friste i den kolde årstid.  Andre almindelige valg er små træklynger, skovtykninger og plantager med energipil eller andre energiafgrøder.

Lok ikke på selve rævens tilholdssted, men fra et sted i moderat afstand derfra. I dagtimerne skal du stadig være tæt på, helst næsten på skudhold allerede fra begyndelsen af. Men en tidlig vintermorgen kan ræven sommetider løbe flere hundrede meter over åben mark, når den hører kaldet. Hvor ræverevirerne ligger tæt på hinanden, er det mindre sandsynligt, at en ræv løber særlig langt, men i rævefattige ødemarker er det under visse forhold muligt at lokke en ræv ind fra et par kilometers afstand.

Husk altid, at jo tættere på den ræv er, som du forsøger at kalde til din post, desto vigtigere er det, at du har sneget dig frem til den. I samme øjeblik, som ræven aner menneskelig tilstedeværelse, er jagten forbi. Den eneste undtagelse fra den regel er byræve eller andre ræve, som meget ofte er i kontakt med mennesker, der ikke jager dem.

3) Vælg et godt tidspunkt. Lok især, når rævene er aktive og ikke er bange for at vise sig i åbent terræn. Ofte går jagten bedst tidligt om morgenen eller sent om aftenen i roligt og godt vejr. Undgå blæst, regn eller streng kulde.

Månelyse nætter på sne kan give god respons på lokkelydene, men det er sommetider svært at opdage ræven i tide. Det er også muligt at få ræven til at forlade sit leje midt på dagen, men da bør du snige dig tæt på, inden du begynder at lokke. Chancerne er altid bedst, når ræven kan ses i åbent terræn. Svagt lys men også let fremkommeligt terræn giver ræven selvtillid. Det ses især på sne, hvor skorpesne er en afgørende fordel. Derimod bør du ikke lokke på blød mudret bund, eller på glat blankis.

Sensommeren byder ofte på god lokkejagt. Det kan også lade sig gøre at lokke om efteråret, men hvis vinteren  er kold og rævene sultne, er det en særlig god tid. I rolletiden kan det være svært at lokke ræven med lyden af et byttedyrs klagen, men når den tid er ovre, kan lokkejagten sommetider være særdeles effektiv.

4) Se, hvor chancerne er. En nyslået eng kan være som en rævemagnet. Observerer du om sensommeren et rævekuld, vil du finde dem i nærområdet i den nærmeste tid. Alt, hvad der tiltrækker ræve, er et forsøg værd – gerne lige i morgengryet eller i skumringen. Og ser du en ræv på en anden jagt, kan der sommetider være en god chance for at lokke den til, men lad dig ikke friste til at forsøge at lokke fra et uegnet sted eller i dårlig vind. Da vil der være stor risiko for at skræmme ræven, hvilket kan gøre det vanskeligt at lokke den ind en anden gang.

5) Lok især fra en post i sidevind. Sid med andre ord med

vinden direkte ind fra det område du lokker ud mod, og hvor ræven forventes at være. Ræve, som løber direkte hen imod lokkekaldet, kan du lokke tæt på uden at risikere, at de får fært af dig. Nogle ræve kan foretage en ganske stor omvej for at tjekke lyden, især hvis du anvender en kraftig lyd, eller har at gøre med en ræv, som har prøvet det før. På en ideel post i sidevind skal du derfor have udsyn lidt ind i vindsiden. Gerne et par hundrede meter, hvis du lokker med høje hare-angstskrig, og i det mindste halvtreds meter ved lokken med et fuglekald.

6) Prioritér godt udsyn. Du skal have gode oversigtsforhold, hvor du kan se ræven og skyde den. Og hvis du tillige kan sætte dig højt i forhold til det omgivende terræn, får du et endnu bedre overblik. Desuden når dit kald længere ud. Åben mark kan være ideel, ligesom især også tilfrosne vådområder. Nyfældet skov er også fin, indtil underskoven vokser op og begrænser udsynet. Sidder du i nærheden af et formodet leje og lokker med forsigtige lyde, kan det gå an selv i åben, højstammet skov. I svagt lys tidligt om morgenen eller sent om aftenen kan det være lidt vanskeligt at opdage ræven, men til gengæld plejer den ikke at have noget imod at færdes i åbent terræn. Derfor kan man ved daggry og ved aftenstide gerne henlægge posten til store, åbne marker. Når dagslyset tager til, bliver det lettere at få øje på ræven, men sværere at lokke den ud i åbent terræn. Da er poster i bevokset område bedre.

7) Vælg det rette udstyr. Du skal være svær at opdage og kunne komme hurtigt til skud. Ansigtsmaske og handsker er nærmest obligatoriske. De skjuler huden på de eneste legemsdele, som skal bevæge sig under lokkejagten.

Camouflagetøj er en fordel, men ikke en nødvendighed. Undgå frem for alt, at du kan ses som en tydelig silhuet. Anvend ikke mørkegrønne klæder mod gult, vissent græs fra forrige år. Sid desuden lavt. Da vil du ses minimalt og kunne støtte dine albuer på knæene.

Kikkertsigtet bør være indstillet på relativt lav forstørrelse. Sommetider har du kun et kort øjeblik til at finde ræven i kikkertsigtet. Da er et stort synsfelt vigtigere end en stor forstørrelse. En enkel, lille vimpel, som hænger på løbet, kan give værdifuld information om ændringer i vindretningen.

Fast anlæg er en klar forudsætning. Det bedste for en siddende skytte er en moderat høj skydestok. Benene skal have stilbar længde og skal endvidere være fleksibelt fastgjort, så de kan vinkles anderledes samtidig med, at våbnet eventuelt ændres til en ny retning.

8) Lokkejagt på den rette måde. Dette punkt kommer bevidst sent. Det skyldes, at det som regel får for megen opmærksomhed. I de aller fleste tilfælde er fremgangsmåden på posten nemlig allerede afgjort, inden du overhovedet får lokkepiben i munden. Allerede da er det klart, om der er nogen ræv inden for en rimelig afstand, om den har hørt eller set dig, om vejret, føret og lysforholdene er sådan, at den er klar til at komme frem, samt om den har erfaring med tidligere lokkeposter. Først, når disse forudsætninger er til stede, får lokkejægeren en rigtig chance. Og da har lokkelyden selvsagt stor betydning.

Prioritér forsigtige lyde først på sæsonen. Sommerræve løber ikke særlig langt, når de hører en lokkelyd, og årets ungræve kan tøve, hvis lyden er for kraftig. Kald gerne med fugleskrig og lavmælt med harens, kaninens eller rålammets angstskrig. Ved synskontakt virker det at pibe som en mus selvsagt også udmærket. De første minutter er de mest udbytterige. Hvis der ikke er sket noget efter et kvarters tid, var der nok ingen hjemme.

Senere på sæsonen virker kraftige lyde bedre, da rævene er mere sultne og kan være lidt mere dristige. Jo mindre rævebestanden er, og jo mere sultne rævene er, desto større nytte har du af kraftigere lyde.

Et kald med harens nødsskrig er tit det bedste valg ved vintertide. Lok forsigtigt i godt vejr i opdyrkede områder med en tæt rævebestand – kraftigere, når det blæser, eller hvis rævebestanden er sparsom. Tyve minutter er som regel tilstrækkeligt.  Drejer det sig om i dagstimerne at lokke ved et formodet dagleje er et kald med fugleskrig et godt valg.  Snig dig tæt på, og forvent svar inden for nogle minutter.

I rolletiden er et kald med lyden af en brunstig ræv et alternativ. Denne lyd med tre stavelser, som lyder nogenlunde således ”hau-hau-hau”, samt rævens bløde, fløjtende lyd er et godt alternativ. Du kan finde indspillede rævelyde på nettet. Får du svar, kan det sommetider lønne sig at holde ud, og prøv gerne forskellige lyde, hvis ræven virker tøvende.

9) Forhold dig korrekt, når ræven kommer. En tillokket ræv sniger sig som regel ikke forsigtigt frem – den er på jagt. Hvis den ser eller hører noget, reagerer den som regel først overrasket. Udnyt det!

Når du opdager en ræv inde på skudhold, lægger du hurtigt dit våben til kinden og finder ræven i kikkertsigtet. Det er vigtigere at være hurtig end at være diskret. Sommetider står ræven stille eller stopper op, hvis den kom springende. Skyd da straks.

Men ofte fortsætter ræven med at komme hen imod dig, råb da eller gø som en hund for at få den til at stoppe op. Hvis den ikke stopper op efter to eller tre lyde, så er det trods alt lettere at skyde en ræv på vej hen i mod én end en flygtende på vej væk.

Hvis du ser ræven uden for skudhold, lægger du forsigtigt og roligt dit våben til kinden. Som regel bliver du ikke opdaget, og du kan vente, til ræven løber ind i kikkertsigtet. Da råber du for at få den til at så stille.

10) To jægere er optimalt. Har du en jagtkammerat med, kan I dække næsten hele området og kan derfor vælge at sidde mere frit – for eksempel på hver sin side af en lille klynge træer. Undgå blot at sidde over for hinanden og kigge samme vej, derved opnås ingen fordele. Den stille jagtkammerat skal enten kigge i modsat retning og overvåge et andet terrænafsnit eller sidde i god vind på en afstand af 100-200 meter for at skyde forsigtige ræve der.

LÆS OGSÅ

Ræve på min vej

Perlerne i perlen – grousejagt i det skotske højland