For snart 30 år siden lejede jeg sammen med nogle jagtkammerater jagten på Saltholm – øen mellem København og Malmø.
Øen ejes af efterkommere til de amagerbønder, som for mange år siden købte den af en pengetrængende konge. Øen blev anvendt til sommergræsning for bøndernes kreaturer, heste og gæs. De blev sejlet over om foråret og hentet hjem igen om efteråret.
På den tid var øen dækket af et kraftigt græstæppe med store gamle græstuer, som var ideelle til at skjule en harekilling, der endda også kunne gemme sig i sivskovene rundt omkring på hele øen.
Vi afholdt 5 til 6 årlige jagter med et samlet udbytte på mellem 600 og 1000 harer. Et særlig godt hareår blev der på en enkelt jagtdag nedlagt 400 harer.
En gang imellem gik en ræv over isen til øen, men så var det alle mand af hus, så der kunne etableres driverkæder på op mod 200 mand, som gik frem og tilbage over øen til ræven var nedlagt. Tamgæs og ræve er en dårlig kombination, og harerne nød også godt af rævejægernes anstrengelser.
Nye trusler
Dengang var højvande den eneste større trussel mod bestanden. I de første tyve år havde vi kun én gang et rigtig slemt højvande, hvor hele øen stod under vand samtidig med, at det...
