Området omkring Gävle blev hårdest ramt af det radioaktive nedfald. I en sø nord for Gävle blev der for eksempel målt 122.000 becquerel pr. kilogram i en aborre, og et nedlagt rådyr viste ved analyse 52.000 becquerel pr. kilogram. De nationale grænseværdier for cæsium-137 i fødevarer, som den svenske fødevarestyrelse havde fastsat, lå på det tidspunkt på 300 becquerel pr. kilogram.
Vildsvin er den vildtart, der i dag har de højeste cæsium-137-værdier. I modsætning til elge og rådyr graver vildsvin i jorden og spiser rødder, orme og især hjortetrøfler. Disse svampe optager store mængder cæsium fra jorden, hvilket betyder, at værdierne i vildsvinekødet kun falder meget langsomt eller til tider endda kan stige.
Prøver fra de seneste år viser, at to tredjedele af de nedlagte vildsvin i Gävle kommune overskrider grænseværdien med spidsværdier på 35.000 becquerel pr. kilogram. Vildsvinejagt er tilladt i regionen. Problemet er imidlertid, at stadig færre jægere i området jager vildsvin, da en så stor andel af de nedlagte dyr har så høje cæsiumværdier, at de ikke må spises.
Det stod snart klart, at atomkatastrofen også ville få konsekvenser for jagten. Forårsjagten på råbukke opstod som følge af det radioaktive nedfald. Denne jagt begyndte i 1990 i dele af provinserne Västernorrland, Gävleborg, Uppsala og Västmanland.
I dag er det tilladt at jage rådyr i hele landet om foråret. Cæsiumindholdet i rådyrkød er lavest om foråret. I forbindelse med gode svampeår er cæsiumindholdet i rådyrkød derimod meget højt om efteråret
Kilde: Svensk Jakt
