Skud til løbende vildt – professionelle tips

David Carsten Pedersen er instruktør i Danmarks største skydebiograf. Han deler her nogle af de tips, han giver til skytter, der aldrig har skudt efter bevægelige mål før. Og nej, det er faktisk ikke særlig svært, hvis man blot er villig til at træne det.

Præcision afhænger af perspektivet. Skydning efter bevægelige mål er til tider præget af gætteværk. Men hvorfor egentlig det? Mit bud er, at vi mangler en grundig diskussion om de krav, vi stiller til os selv og hinanden, når det kommer til præcision og bevægelige mål. Så længe vi blot er nogenlunde tæt på målet, er de fleste tilfredse med resultatet. Men hvorfor egentlig det? Præcision afhænger af perspektiv og de krav, vi stiller til os selv. Så hvorfor skulle vi nøjes med dårligere præcision, end vi ville acceptere, når vi skyder fra en skydestok på 100 meter? Vores erfaring fra skydebiografen viser, at alle kan lære at skyde efter bevægelige mål, så længe de er villige til at lære nyt og har udstyr, der ikke modarbejder dem.

Fire gode tips til bedre skud efter bevægelige mål Hvis du ikke er helt skarp til at skyde efter bevægelige mål, vil jeg gerne give dig fire tips, som vi har erfaret gør en stor forskel for skytterne i vores skydebiograf og under jagtsituationer med bevægelige mål. De kan virke enkle, men de virker.

– som at prikke et lille barn på næsen. Aftrækket betyder meget mere ved skud efter bevægelige mål, end de fleste tænker over. Her er en teknik, der har fungeret for mig, både under drivjagt og ved skud på op til 1000 meter. Principperne er de samme. Når du har målet i dit sigte, skal du lade fingeren hvile på aftrækkeren – bare hvile. Hvis skuddet går af sig selv, er aftrækket indstillet for lavt. Når sigtet præcist er, hvor du ønsker, skal du trykke bagud mod dig selv på samme måde, som hvis du prikkede et lille barn på næsen – ikke for hårdt, så græder barnet, ikke for blødt, så sker der intet. Bare et lille “BUP”. Træn dette ved at placere din finger på din næse, tryk bagud og sig “bup”. Du kan tydeligt mærke, om du trykker mod højre eller venstre. Prøv derefter at lade fingeren svæve foran næsen, ligesom mange gør med aftrækkeren. Tag aftræk. Nu har du mistet kontrollen over aftrækket, og du vil bemærke, at enden af næsen påvirkes meget mere. Hvis du øver dette med en riffel, vil skuddet ikke gå præcist, når du ønsker det eller ramme præcist, hvor du sigtede. Og ja, du tror måske ikke på det, men det virker. Prøv selv at teste det. Og husk at sige “bup.”

Bueskytter gør det. Riffelskytter gør det ikke. Du skal først flytte hovedet, repetere eller tage riflen væk fra kinden, når du har set kuglen ramme målet gennem sigtet. Ja, du læste rigtigt. Følg kuglen ind i målet gennem kikkerten. Se målet blive ramt. Derefter repeterer du. Det er præcis det samme, som dygtige bueskytter gør, når de slipper pilen. De fjerner først buen, når målet er ramt. Dette sikrer, at kroppen ikke forstyrrer bevægelsen, men at sigtet holdes stabilt, efter at pilen er afskudt. Hvis du ikke kan se kuglen ramme målet, kan du med fordel arbejde på rekylkontrollen med din riffel. Brug en effektiv lyddæmper, der reducerer rekyl. Så vil du se resultaterne.

Når man skyder to skud hurtigt efter hinanden med et haglgevær, skal kolben blive ved kinden. Ellers mister man fokus og skal starte forfra på det andet skud. Det samme gælder for riffelskud. Repetér ved kinden. De fleste tror nok allerede, at de gør dette, men her tager de fejl. De fleste fjerner næsten altid riflen fra kinden, før de repeterer. Men når man gør det, bruger man ikke kun unødvendig tid på at flytte riflen op og ned. Man ødelægger også sin skudstilling, som nu skal genopbygges med mere eller mindre held. Så husk, at repetere ved kinden. Så sparer du tid og leverer et langt bedre andet skud… og tredje… og så videre, alt efter hvor mange skud du har i magasinet.

Vi tænker sjældent over, hvor vi skyder forbi. Men vi kan lære meget af det. Min personlige erfaring fra mange års drivjagt er, at de fleste skud, der går forbi, er foran på grund af for langt foranhold eller for lavt på grund af dårlig aftrækkerkontrol eller uønsket rekylreaktion. Anskydninger ligger ofte også lavt eller for langt tilbage. De baglige skud skyldes, at man ikke har fulgt dyrets bevægelse tilstrækkeligt eller kompenseret for bevægelsens hastighed. Alt dette kan trænes væk, hvis man ved, hvad man skal være opmærksom på. Og heldigvis er det ikke så svært. Der kunne skrives adskillige omfangsrige bøger om foranhold og sigte på dyr i bevægelse. Den teknik, vi underviser i i skydebiografen, er ret simpel. Den bygger på, at man altid har dyret bag sigtet, når man skyder. Dette betyder, at trådkorset ikke skal være foran byttet, men i stedet holdes et sted mellem brystbenet og hjertezonen, alt efter hvor hurtigt dyret løber. Prøv at sige til dig selv, hvor du vil ramme. Og derefter må du kun skyde der. Analysér derefter resultatet. Skal du sigte foran? Skal du sigte bagved? Visualisér, hvor du skal sigte. Gentag øvelsen, indtil du har lært, hvor dit sigtepunkt er. Når du har fundet dit punkt, så træn dig selv til at skyde, så snart du får punktet i dit sigte. Den relativt korte tid, hvor dyret er i dit sigte, betyder, at du stadig er en anelse hurtigere i bevægelsen end dyret. Dette indbygger en lille justering foran i din bevægelse.

For at opsummere er rutinen, som følger: Bring riflen op til kinden, lad fingeren hvile på aftrækkeren, find det punkt, du vil ramme, tryk aftrækkeren mod dig selv, repetér, mens du holder målet i sigtet. Det kan gøres så nemt. Nu skal du bare træne det igen og igen.

Træning på skydebanen og derhjemme. Hvis du ønsker at blive dygtig til at ramme bevægelige mål, er der ingen anden vej end at træne. Men heldigvis behøver du ikke bruge tusindvis af skud hver weekend for at blive god (selvom det er sjovt). Du kan træne med en salonriffel eller et luftgevær til mindre mål. Teknikken er den samme, og du vil virkelig lære at arbejde med dit sigtebillede. Du kan også træne uden ammunition med din riffel derhjemme. Tag al ammunition ud af dit våben og stil dig et sted, hvor du kan bevæge dig frit. Find et mål. Løft riflen til kinden. Lav et “klik” mod målet. Se, om sigtet bevæger sig. Gentag det samme med en bevægelig prik. Brug fjernsynet, iPad’en eller noget andet med bevægelse. Læg mærke til, hvad der sker, når du trykker på aftrækkeren, og om du kan se målet, når du repeterer. Gør det igen. Og igen. Og igen. Du vil opleve en betydelig forskel, når du er tilbage på skydebanen. Nu har du trænet din hjerne til at bruge din riffel, uden at den skal tænke over rekyl. Du ved nu præcis, hvor du sigter, og hvad der sker, når aftrækket udløses. Det handler ikke længere om gætteri, men om færdighed. Og så begynder det virkeligt at blive sjovt at skyde efter bevægelige mål.