-75 gram foder per fasan per dag.
-1 fodertønde for hver 50 meter.
– Skræmmere skal flyttes dagligt.

Af Aage Krogsdam
Foto: Steen Andersen samt Paulpixs og Anthony Smith Images/Shutterstock

Jagten på fasaner er nu på sit højeste, både på de større konsortier på godserne og på de mindre revirer med de små hyggelige bondejagter. De fleste fasaner blev sat ud i volierer af forskellige størrelser i juli måned, og herfra har de indtil nu i november spredt sig ud over reviret og befinder sig i remiser, læhegn og skovområder. Og selvom der er en del naturlig føde, så skal der fortsat fodres. Fasanerne foretrækker hvede og majs, som de faktisk er helt vilde med. På mange godser er der ansat skytter til at styre udsætningerne, fodringen samt selve jagterne. Det gøres forskelligt fra skytte til skytte, men der er dog nogle fælles lighedstegn ved skytternes arbejde.

Biotopplaner

”Her på Brahesborg gods nær Assens sætter vi cirka 4300 fasaner ud på de cirka 550 hektar, hvor der er implementeret en biotopplan,” fortæller formand for Danske Herregaardsjægere og skytte på godset, Morten Truelsen.

”Vi har ifølge vores biotopplan lov til at udsætte 5500 fasaner, men udsætter som sagt 4300, fordi det passer til vores forhold,” siger Morten Truelsen og fortsætter:

”Her på godset fodres hver anden eller hver tredje dag, samt hver dag forud for en jagt.”

Godset sælger dagsjagter. Fasanerne er glade for hvede, så det benytter vi mest af, men vi bruger også majs, som er en delikatesse for fasanerne. Men jeg fodrer helst manuelt fra hånden med majs, og så slår vi en række majs ned i majsbælterne rundt om remiserne én gang om måneden.  På den måde kan fasanerne selv finde kolberne. Vi er i øvrigt begyndt med at så hirse, kål eller frøblandinger i bæltet langs nogle af vores remiser, idet disse afgrøder øger biodiversiteten meget mere end blot et majsbælte, og vildtafgrøderne tiltrækker insekter og en række småfugle ud over fasaner. For at undgå spild af foder tilser jeg foderautomaterne mindst én gang ugentlig, og det er en balance at tilføre den rette mængde, således at der hele tiden spises op, så undgår vi også at få rotter ved foderpladserne,” slutter Morten Truelsen.

Foto: Hvede fra egen mark. Andre bruger majs eller en blanding.

Foderets kvalitet

Kvaliteten af foderet består af to ting. Indholdsmæssigt og teknisk. Hvis du bruger piller, skal du være opmærksom på, at pillerne smuldrer nemt, og samtidig suger piller fugt fra jorden. Derfor er pillerne ikke velegnet til fodring i den fri natur. Hvis du skal undgå, at fasanerne udvandrer fra dit revir, skal du fodre på en måde, så fasanerne er beskæftigede med at æde i længere tid ved at sprede foderet over et større areal, siger jagtfaglig chef i Danmarks Jægerforbund, Niels Søndergaard, og fortsætter:

”En forudsætning for en succesfuld fodring er, at foderet holdes tørt, og at det er tilgængeligt, når der er behov for det. Foderpladsen bør placeres, så hønsefuglene kan stå skjult, mens de opholder sig ved foderet. Anvendes der foderautomater, må de aldrig løbe tør i perioder, hvor de bliver besøgt, da dette kan resultere i, at hønsefuglene sulter. Tilse foderautomaterne ofte og sørg for, at de hele tiden er fyldt op.

Foto: Fodertønden i remissen. Så fuglene har læ og dække og så det hele er godt ude af syne.

Automaten

Du kan købe flere typer af foderautomater, eller du kan selv bygge den. En færdig foderautomat virker på den måde, at fasanerne prikker til en spiral eller spiser af en skål, som hænger et stykke under beholderen. På denne måde holdes foderet tørt, og rotterne har sværere ved at få adgang. Vær sikker på, at foderspiralen ikke stopper til, hvis der er avner eller urenheder i foderet. Det er en god idé med en beholder, hvor der minimum kan være 15 liter foder, således at der er foder nok til op til en uges tid. Afstanden fra jorden til foderdispenseren bør være cirka 20 cm.  For at beskytte foderautomaten mod større pattedyr, kan det være nødvendigt at opsætte en afskærmning omkring fodertønden.  Opsætning af foderautomater er sjældent en forskønnelse i landskabet. Tænk derfor over størrelse, udformning og farve.

”I Danmark er der lavet undersøgelser, som viser, at under østdanske forhold er en fasankoks territorium på cirka otte hektar. Derfor anbefaler vi, at automaterne står med 50 meters mellemrum i hegn, mosekanter, skovkanter og så videre, eller én automat per fem hektarer for at sikre en foderautomat i hvert territorium. En fasan æder cirka 75 gram foder pr. dag”, slutter Niels Søndergaard.

5 råd fra Jægerforbundet

  • Fodring bør ske ud fra et erkendt behov, med et velovervejet formål og med tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre den.
  • Start med terrænpleje, så vildtets krav til levestedet tilgodeses hele året!
  • Foderpladsen bør placeres, så vildtet kan stå skjult, når det opholder sig ved foderet.
  • Tilpas fodermængden til behovet, så der enten spises op dagligt, eller så foderautomaterne aldrig løber tør.
  • Placér foderautomaterne, så de står skjult og mal dem i naturlige farver, så de ikke skæmmer i landskabet

Det er totalt forbudt at skyde eller fange rovfugle – også fra en udsætningsplads. I stedet kan du forsøge at holde rovfuglene væk ved hjælp af forskellige skræmmemetoder, det kan være alt fra “skræmme mænd”- over flagrende sække – oppustelige dukker med videre. Men én ting er vigtigt for alle disse midler, nemlig at de ikke står på samme sted i flere dage, ellers vænner rovfuglene sig hurtigt til dem. Derfor skal de flyttes hver dag.

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: