Et pust af forår – det er også marts, selvom vi stadig kan have hård frost og masser af sne. Men som regel møder vi i marts vores første forårsbebuder – lærken, som trods en snebyge slår sine optimistiske triller under de mørke sneskyer, hvor solen nu og da strejfer igennem.
Og foråret er lige om hjørnet, og med det vågner reviret så småt. Skulle det falde i med hård frost og sne, så husk stadig at hjælpe pattedyr og fugle med lidt mad. Efter en lang og måske udmarvende vinter kæmper alle for at overleve den sidste periode, inden alt igen bliver lyst.
Ringduen ligger allerede på sine første æg, og harekillinger springer lystigt omkring, og vi kan også være heldige at se de første ræveunger ved birkeroden henne i den bare løvskov.
I marts kan vi også nyde synet af en masse råvildt, som i spring på op til 20 dyr esser på de nysåede marker eller på de kraftige grønne vintersædsmarker.
Foråret er her for alvor, selvom det kan være ustadigt og sætte ind med et par dages sne og kulde. Men nu begynder fugle og pattedyr at lægge fundamentet for den vildbestand, som vi jægerne høster af senere på året. Men det går ikke stille af, fugle og pattedyr kæmper for overlevelse, og det hele er én uendelig lang kæde af liv og død.
Fasanerne forbereder parringen – sådan fodrer du fasaner og agerhøns i marts
Her i marts begynder fasanerne også optakten til yngletiden. Det betyder, at både kokke og høner har brug for en håndsrækning i form af den rette føde, for parringstiden er ret så krævende for fulgene energimæssigt. Derfor er det en god idé at supplere hvede og majs med kraftfoder som tilskud til den naturlige føde, der findes i marts.
Der findes mange forskellige kraftfoderblandinger til fasanerne på markedet, men det er vigtigt, at du sikrer dig den rette sammensætning med mineraler og vitaminer. De fleste blandinger har hvede, majs eller solsikkefrø som ingredienser. Men der skal også være eksempelvis caliumkarbonat, grønpiller, muslingeskaller, vegetabilsk olie, monocalciumfosfat, natriumbikarbonat, DL- methionn, L-lysinsulfat og natriumklorid for at nævne nogle af de stoffer, der skal være i et næringsrigt og energirigtigt foder især til fasanhønerne. Fuglene skal have noget at tære på både til æglægningen og udrugningen. Undersøgelser viser nemlig, at det er vigtigt for fasanhønen at få opfyldt samtlige fedtdepoter inden æglægningssæsonen starter, fordi den bruger op til 80 % af sine fedtreserver i de første tre uger af rugeperioden. Derfor er den rette sammensætning af kraftfoderet særlig betydningsfuld for hønerne.
I den forbindelse bør du også være opmærksom på, at selvom de grønne vintersædsmarker ser indbydende ud med deres grønne skær, så er der ikke meget protein at hente for fasanerne der.
Husk også at tjekke kvaliteten af foderpillerne. Hvis pillerne smuldrer nemt og suger fugt, er foderet selvsagt ikke ideelt til fodring i det fri, og slet ikke til fodring på jorden.
Når du så har sikret dig det rigtige foder, er det til gengæld ikke lige meget, hvor du fodrer.
Følg fasanerne, når du fodrer
I yngletiden opsøger fasanhønerne flere forskellige kokke, mens fasankokkene etablerer afgrænsede territorier, som de forsvarer mod konkurrerende fasankokke på terrænet. Territoriernes størrelse afhænger blandt andet af fødetilgang og dækningsmuligheder på terrænet. Fra marts/april til sidst på sommeren hævder fasankokkene deres territorie. Fasanhønerne etablerer hjemmeområder, som fint kan overlappe andre høners hjemmeområder og flere kokkes territorier. Danske undersøgelse viser, at under østdanske forhold er en fasankoks territorium på cirka otte hektarer, mens engelske undersøgelser viser, at i England er en fasankoks territorium på cirka tre til fire hektarer.
Derfor anbefales det, at automaterne står med 50 meters mellemrum i hegn, mosekanter, skovkanter og så videre eller én automat per cirka per fem hektarer – netop for at sikre, at der findes en foderautomat på hver koks territorium.
I marts/ april spreder fasanhønerne sig ud på terrænet i deres respektive territorier og hjemmeområder – de gør sig klar til at yngle.
Hvis du ønsker at indskrænke fodringen så lad det ikke ske før i maj måned, men vil du være helt sikker på fasanernes fødesituation, så forsæt hele året igennem. Det skal du gøre fordi det:
1.Reducerer spredning af fuglene, hvilket sikrer en større hønetæthed per arealenhed.
2. Øger fuglenes fedtreserver – særlig vigtigt er hønernes fedtreserver, som gør dem i stand til at lægge om.
3. Øger antal af omlægningsforsøg (hvis en rede er blevet ødelagt af rovvildt, forsøger hønerne at lægge om).
Kråseflint
Hvis fuglene på dit revir forlader udsætningspladsen og vandrer ud af terrænet – til trods for at der er masser af foder til de udsatte fasaner på og omkring udsætningspladsen, kan der være flere årsager. Måske skyldes det, at fasanerne har for nemt ved at fylde kroen, og herefter går de på opdagelse og vandrer ud af terrænet – og måske kommer de ikke hjem igen. Man bør derfor fodre på en måde, så fasanerne er beskæftiget med at æde i længere tid. Det gør man lettest ved at sprede foderet over et større areal – fasanerne skal nok finde det. Har man stadig udfordringer med at holde fasanerne på og omkring udsætningspladsen, kan man eventuelt sprede foderet ud over et område dækket med halm. Fodrer man på den måde, skal fasanerne skrabe for at finde foderet, og bruger derved længere tid på fødesøgning, og samtidig får de aktiveret deres naturlige instinkter.
I øvrigt skal du huske ind imellem at smide grus ud sammen med foderet, således at fuglene hele tiden har adgang til kråseflint. Hvis fulgene ikke får kråseflint nok, kan de opsøge småsten og grus langs de asfalterede veje og dermed øges risikoen betydeligt for, at de bliver kørt ned. Og det er jo en trist skæbne for en fasan.
