Af Aage Krogsdam
Foto: Steen Andersen samt Ondrej Prosicky, Aaron J Hill, Rostislav Ageev, ChristianRogersPhotograph, Sander Meertins Photography/Shutterstock

Dagene længes, og vinteren strenges. Sådan lyder et gammelt mundheld og de senere år har vi i hvert fald set, at vinteren kommer senere, nemlig i februar/marts måneder.  Her i februar er over halvdelen af vinteren ovre, men selvom vejret set fra vildtets side har været meget, meget blandet i Danmark fra nord til syd og øst til vest, (med snedække og frost i de nordlige og østlige dele af landet), så kan der godt komme mere sne og frost i februar – og marts. Det har vi i hvert fald oplevet de senere år.                                                                                                                                                                          Det skal du være opmærksom på, når du fodrer fasaner og agerhøns. Du skal nemlig huske, at er du begyndt i efteråret med fodringen, må du først stoppe omkring 1. maj, hvor insekter, grønne spirer og buske igen begynder at give naturlig føde til fuglene.     

Gode råd til fodring af fasaner og agerhøns finder du i Jægerforbundets pjece ”Best practice for fodring af hønsefugle” under dette link.

Desuden kan Kim Lindgrens ”Jagtfasanen” også anbefales i denne sammenhæng.

Biotopplaner

Det er utrolig vigtigt, at du allerede fra sommermånederne laver en foderplan, hvad enten det er fodring af udsatte fugle, eller det er fodring generelt for at forbedre de vilde fugles levemuligheder hen over sommeren, efteråret og vinteren.
Der er ingen tvivl om, at du i din planlægning skal starte med at se på dit jagtterræns bæreevne, og om levestederne giver fuglene dækning, skjul og adgang til områder, hvor der er lys og luft, og hvor fuglene eventuelt kan bale. Det vil sige, at terrænplejen er vigtig, før du begynder at fodre.                                            

Fasanerne og agerhønsene har forskellige krav til levesteder hele året, og for at du kan opnå så meget vildt på dit revir som muligt, kan du selv bidrage med revirpleje i form af plantning af læbælter, remiser, blomsterstriber med videre. Og denne planlægning er langsigtet, og dine anstrengelser giver først bonus efter et eller flere år frem i tiden.           

Når du har skabt det bedste terræn, som tilgodeser fuglenes behov, kan du begynde at fodre. Som vi har skrevet tidligere, er det vigtigt, at du begynder at fodre udsatte fugle, allerede når du sætter dem ud og så fortsætter helt frem til maj året efter – det samme gælder for de fugle, som ikke er sat ud.

Velbesøgt fodertønde med optimal dækning.

Foderpladser i skjul

Her i vinterperioden, hvor de løvfældende træer er meget nøgne, skal du i hvert fald ikke etablere foderpladser nær høje, nøgne træer. Gør du, det inviterer du simpelthen rovfuglene til at indtage trætoppene, hvorfra de har en god udsigt mod foderpladsen og dermed let kan få sig et måltid mad. 

Derfor skal du placere dine fodertønder og eller foderpladser i eventuelle blomsterstriber, tæt krat, lave graner og buskads, hvor fuglene kan søge føde i skjul, og hvor de føler sig sikre mod prædatorer.                          

Kontant eksempel på konsekvensen hvis ikke fasanerne kan komme hurtigt nok i skjul.

Du skal samtidig være opmærksom på, at de grønne vintersædsmarker måske ser indbydende ud, men det er faktisk kun råvildt, som kan få et fødetilskud her. Fasaner og agerhøns kan ikke få noget protein ud af at fouragere på grønne vintersædsmarker, og er markerne i februar dækket af sne, er der absolut ingen føde at hente her for hønsefuglene.

Derfor er placeringen af fodertønder og foderskjul kun af værdi i tætte læhegn, stedsegrønne remiser og ved kraftige halvvisne planter i blomsterstriber, hvor det hele tiden er muligt for fasaner og agerhøns at finde skjul.                                                     

Når du fodrer om vinderen og ikke mindst i februar, bør du måske ikke dagligt, men i hvert fald tre gange om ugen tilse dit revir og foderpladserne for at se, hvor fasaner og agerhøns opholder sig. På den måde kan du finde ud af, hvor det er hensigtsmæssigt at placere foderpladserne. Er der godt skjul ved foderpladserne, vil fuglene også opholde sig heromkring i de kolde vintermåneder.

Kamera

Nogle benytter kameraer ved foderpladserne for at se, hvor mange fugle og dyr der forekommer, og hvor ofte de kommer forbi. Men sætter det ind med hård frost, er et kamera ikke en god løsning. (hård frost kan betyde, at batteriet dør.)                               

Er der klovbærende vildt på dit revir, kan et kamera dog være en god ide (hvis det er mildt vejr) for at se, om der er klovbærende vildt nær foderpladsen. I nogle tilfælde kan dyrene vælte fodertønden og i øvrigt lave ravage ved foderpladsen. Det kan du sikre dig imod ved at sætte et armeringshegn op omkring dine fodertønder med en maskestørrelse, som giver fasanerne og agerhøns fortsat adgang til foderet.            

Med hensyn til fodringen skal du også være opmærksom på rotter.  Er der rotter på området, finder de hurtigt ud af, at der er gratis måltider ved en fodertønde.  Men sørg for, at der i fodertønden er en spiral som hønsefuglene kan prikke til. Den kan rotterne ikke komme til.  Men fodrer du under et halvtag, skal du søge for, at foderet er spist op hver dag, det mindsker også risikoen for rotter.                         

Fodring frem til maj

Det er vigtigt, at fodringen fortsætter i februar og marts, hvor der er mindst naturlig føde at hente for fuglene. Det er med til at sikre, at fasanerne bliver godt rustede til reproduktionen. Fasanhønen skal nemlig i disse måneder have sine fedtdepoter fyldt op, således at hun er klar til at gå i gang med den foranstående energikrævende æglægnings- og rugningsperiode.       

                                                                       
Også fasankokken skal igennem vinteren sikre sig godt med fedt på kroppen. Fasanen er en polygam art i modsætning til agerhønsene, der danner par hele livet. Kokken har derfor flere mager, og i yngletiden opsøger fasanhønen flere kokke. Samtidig bruger fasankokken meget energi på at etablere territorier, hvor han forsvarer sig mod andre kokke på reviret. Derfor har kokken også brug for, at der er tilstrækkeligt foder i februar og marts måned. Jo længere vi kommer hen i marts, vil både høner og kokke sprede sig over et større areal, og du vil ikke lige finde dem så nær foderpladsen som tildigt på vinteren.
Det skal du også være opmærksom på, når du fodrer.
                         
Især agerhønen, der er meget territoriehævdende, vil ikke tillade andre par at komme nær den foderplads, den er vant til. Udenlandske undersøgelser viser, at agerhøns ofte placerer deres rede i nærheden af en foderplads. 

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: