Af Aage Krogsdam
Foto Aage Krogsdam samt Pawel Bober, Piotr Krzeslak, Kelly Nelson, Yuriy Balagula, NanoStock, Richard Semik og eumates/Shutterstock

Dagene kortes, og det bliver køligere. Og de første fasaner er nedlagt på november månedsjagterne. Det vil sige, at der ikke er så mange næb, der skal mættes. Til gengæld er der mindre naturligt foder i naturen. Samtidig kan vi vente den første sne her i december. Derfor vurderer eksperterne, at der fortsat skal fodres med stort set samme mængde foder som i november. Det er nogle af de generelle ting, du skal være opmærksom på, når der fodres for vildtet i december. 

Men ellers gælder samme gode råd fra Jægerforbundet i november også i december. Blandt andet:

  • 75 gram foder per fasan per dag
  • 1 fodertønde for hver 50 meter eller måske lidt færre meter imellem 
  • Skræmmere skal flyttes daglig

Landmand og jæger, Jens K. Jensen, Biltris i Hornsherred har været jæger i mere end 40 år. Sammen med et par kammerater sætter de lidt fasaner ud på deres fælles revirer, og der fodres regelmæssigt.                                                                                         

Fuglene blev i første omgang udsat i juli måned i en voliere på cirka 150 kvadratmeter, og derudover er der lavet et bælte rundt om volieren på cirka 1000 kvadratmeter med et lille elhegn omkring for at holde ræve ude fra området. 

Udslusning

”Allerede i august begyndte vi at sluse fasaner ud i den store indhegning, og herfra har de spredt sig i løbet af september, oktober og november ud over de cirka 10 hektarer med mose, eng og lidt skov og anden bevoksning. Og fra dette område har nogle af dem også spredt sig til andre steder på vores fælles marker. Fasanerne er fødesøgende hele tiden, og derfor kan de faktisk sprede sig ret langt væk, hvis du ikke sørger for, at der er foder i fodertønderne hele tiden. Derfor har vi koncentreret fodringen på de cirka 10 hektarer bevoksning, samt i et par mindre remiser på markerne,” siger Jens K. Jensen.

”Vi bruger kun fodertønder, og foderet er hovedsageligt hvede og en smule majs, og det betyder, at fodertønderne tilses regelmæssigt cirka hver tredje dag. På den måde sikrer vi, at fodertønderne fungerer optimalt, og at der er rent omkring dem.


Alle fodertønderne er placeret under en tæt bevoksning af buske, således at rovfuglene ikke kan komme til at slå på fasanerne, når de æder. Det er min erfaring, at ved at fodre fasanerne stort set hele året i fodertønder lærer fasanerne automaterne at kende, når de færdes rundt på reviret, og så følger fuglene sig mere sikre og især i december måned, hvor er er mindre dække og skjul, da de løvfældende træer har tabt bladene.


Vi har også agerhøns på reviret, men kullene bliver hurtigt decimeret af rovfugle hen over efteråret. Det er min oplevelse, at agerhønsene igennem en årrække, hvor der ikke var så mange rovfugle, begyndte at blive mere frygtløse og trak ud på de åbne marker for at fouragere. Men de senere år er rovfuglebestanden vokset betydeligt i hvert fald her på vort revir. Det har betydet, at rovfuglene sætter sig i de højeste træer, og kommer agerhønsene så ud under åben himmel, er de et let bytte. Derfor skal mit råd være, at har man agerhøns og fodrer dem, så sørg for, at det sker under beplantninger, hvor der ikke er høje træer i nærheden, og hvor fuglene kan skjule sig,” siger Jens K. Jensen videre. 

Blågraner

Jens fortæller også, han hvert år planter både løvtræer og stedsegrønne træer. ”Det er en god kombination og i december, hvor løvtræerne har tabt bladene, kan jeg rigtigt se, hvor gode de stedsegrønne træer er til skjul for fuglene.  Hvert år køber jeg fra en planteskole blågraner, der med en højde af cirka én meter ikke kan sælges i potter. Disse blågraner planter jeg derefter ud på reviret.”

Når blågranerne når en højde af cirka to meter, klipper han toppen af den ene halvdel, mens den anden får lov at gro uden beskæring. De, der får toppen klippet af, busker sig helt ned til jorden og bliver gode skjulesteder for både fasaner og agerhøns i vintermånederne. De blågraner, der ikke klippes, vokser sig med årene store og bliver velegnede til fasanernes nattesæde, især i vintermånederne, hvor løvtræerne har tabt bladene.

Jens K. Jensen: ”Det er vigtigt, at man på sit revir har en blanding af løvtræer og grantræer for at skaffe både ly og nattesæde for fasanerne.”

”Vi har også rotter på reviret her i december, hvor der er mindre føde også for dem. Derfor flytter vi fodertønderne 2-3 meter en gang om ugen eller hver 14. dage. Det kan rotterne ikke lide og bliver usikre og bange og flytter ikke altid med fodertønderne. Falder der sne, skal du også huske at fjerne sneen omkring fodertønderne. Dels kan du se, om der er spist op af fuglene, dels bliver det sværere for rotterne at få noget at spise.” slutter Jens K. Jensen.

Foto: Alternativ håndfodring direkte på sneen.

Nogle jægere foretrækker at fodre manuelt i december, hvor fuglene måske har spredt sig mere end i begyndelsen af jagtsæsonen. Men fodrer du manuelt, skal du sikre dig, at der er tørt på jorden – lav et halvtag eller foder under tykninger, hvor fuglene kan æde og skjule sig for rovfugle og rovdyr. Hvis der er ræve i området, skal du sikre dig, at fuglene hurtigt kan komme på vingerne, hvis en ræv nærmer sig på udkik efter et middagsmåltid.