
Tekst: Jacob Lundgaard
Foto: Steen Andersen samt Amelandfoto, Krzysztof Bubel, Erik Lam, Rudolfovich, Dennis Jacobsen, Mark Christopher Cooper, Budimir Jevtic, Ernie Janes/Shutterstock
Jeg er fra en generation, hvor det er en refleks at tømme postkassen, når jeg kommer hjem fra arbejde. Normalt bliver jeg – som alle andre – mødt af en gabende tom postkasse, fordi alle i dagens Danmark modtager beskeder og invitationer via mail eller de sociale medier. Men denne dag åbenbarede postkassens indre en kuvert, som var dekoreret med højtflyvende fasaner og en skytte med det perfekte sving i bøssen. Det osede langt væk af en invitation til en klapjagt.

Min første indskydelse var at flå kuverten op for at få udløst spændingen, men jeg betvang min lyst. Dette skulle foregå stille og roligt. Bag hoveddøren tog min unge og håbefulde kleiner münsterländer – Holger – imod med den sædvanlige glæde. Halen logrede med hele hunden.
Papirkniven gled stille gennem overkanten af kuverten, og mens jeg tog brevet ud, sagde jeg henvendt til hunden, ”Nå, hvem tror du nu, der har inviteret dig”.
Brevet indeholdt som ventet en invitation til en klapjagt med angivelse af tid og sted. Den glade vært var en artsfælle,...