Foto: Morten S. Knudsen samt nikvasil6 og ULD media/Shutterstock
“Hvorfor går du egentlig på jagt?” Det er måske et af de mest almindelige spørgsmål, man kan få som jæger. Skarpt forfulgt af “Jeg kunne ikke få mig selv til at skyde vildt.”
Her plejer jeg at berolige spørgeren med, at det behøver vedkommende så heller ikke, for den del tager jeg mig jo af. Samtidig er det ofte, at snakken falder på, hvor fantastisk sådan noget vildt smager. Dyrekølle, vilde ænder og gæs kan virkelig tænde et genkendelseblik i mange øjne, for, når man først har smagt vildt og kunnet lide det, så vil man gerne have mere. Sådan en oplevelse kan aldrig starte for tidligt. Det var med den viden i baghånden, at jeg på denne skønne majdag sidste år tog ud og regulerede råger med mulighed for jagtformidling i baghånden, for jeg går på jagt for at skabe oplevelser og spændende mad på bordet.
Tilbage i skole
Regulering af rågeunger må kun foretages af jægere over 18, og der skal søges en tilladelse ved Naturstyrelsen inden jagten. Reguleringen sker i ynglekolonierne fra 1. maj til 15. juni. Det er også muligt at begynde tidligere, men så skal der søges dispensation. Det anbefales at begynde så tidligt som muligt.
Afskydningen sker ved, at jægere sniger sig rundt i kolonien og afsøger træerne efter store unger, der sidder uden for reden.
Når der først er skudt ved kolonien, forlader de voksne fugle normalt området og efterlader ungerne, indtil der atter falder ro over kolonien, og jægerne forlader området. Derefter bør jægerne hurtigst muligt foretage reguleringen således, at de tilbageblivende unger ikke skal undvære føde og vand for længe.
Rågejagt sker normalt med kall. 22 og subsonisk ammunition, men visse kraftige luftvåben må også anvendes. Det må haglvåben også, men anvendes kun sjældent. Det anbefales, at der bruges en rutineret jagthund til at finde de rågeunger, der er blevet skudt, og regulerer man med haglgevær, skal der være en egnet apporterende hund med ved reguleringen.
Læse mere på Naturstyrelsens hjemmeside.
Sådan føltes det, da jeg og min jagtlærling Adam gik rundt på arealerne omkring den folkeskole, som jeg havde lavet aftale med. Det var en temmelig simpel aftale – jeg regulerede rågerne i de høje træer omkring skolen og idrætsarealerne, og så lavede vi mad ud af dem bagefter.
Denne første del gik rigtig fint. Det var et godt tidspunkt at regulere råger på, for ungerne var hoppet ud af rederne, men løvet var endnu ikke så tæt, at vi ikke kunne se dem igennem det.
Før vi kom til skolens arealer, havde vi besøgt et par andre kolonier, så vi havde nogle fugle i baghånden, hvis ikke der var så mange på skolen. Med to gode håndfulde rågeunger var vi klar til at gå ind på skolen.
Den fulde oplevelse
Jeg havde på forhånd talt hele forløbet igennem med skolelederen og den pædagog, som skulle stå for arrangementet. Vi havde drøftet, om det ville være en god ide både at tage ungerne med ud og skyde rågerne og derefter være med til at ordne dem for til slut at spise dem. Vi var dog blevet enige om, at det i første omgang nok var fint nok med den sidste del af arrangementet, og så kunne vi ved en senere lejlighed bygge på med at være med på selve jagten. Lidt firkantet kan man vel sige, at vi nøjes med “æd” delen og ventede lidt med “nak” delen.
Fugle og nok af dem
Vi mødtes med pædagogen David, og han havde allerede gjort en masse klar. Der var både bål og pander, som blot ventede på at blive hængt over ilden med deres indhold.
Børnene fik fuglene lagt ud på deres borde, så gik der ellers en større undersøgelse i gang af klør, næb, vinger, og hvad man ellers kunne mærke på, på sådan en fugl. Der var stor interesse, og vi var klar til at gå til næste trin med at skille fuglene ad.
Det var så til gengæld noget af et tilløbsstykke, og særligt kløerne blev vendt og drejet og pillet ved, da de blev klippet af.
Herefter åbnede vi fuglene, og her ændrede stemningen sig noget. Her var der godt nok nogle lidt andre ting at røre ved, og ikke alle syntes, at det var behageligt, og rykkede lidt væk fra bordene, hvilket var helt fint.
Vi havde nu fået blotlagt brysterne og skar dem ud, så David kunne få vildt til panderne.
På egen hånd
Flere af børnene var nu så fortrolige med arbejdet, at de med støtte fra Adam og mig kunne skille fuglene ad. Det var populært, og hurtigt havde vi fået ordnet et dusin fugle, så der var noget at stege.
David havde tidligere på ugen gennemgået med børnene, hvordan sådan en fugl var sammensat, og det var tydeligt, at overgangen til at stå med den blev taget i stiv arm. Alle var interesserede, omend nogle var det sådan lidt på afstand.
En dejlig duft
Efterhånden havde kødet simret på panden sammen med bacon, løg og grøntsager, og en dejlig duft var ved at sprede sig over hele området. For lige at give det hele lidt ekstra kom David så også noget fløde udover, hvilket ikke gjorde det dårligere.
God timing
Nu kom børnene så og smagte, og flere fik de der øjne, som beskrevet i starten af artiklen. Rågeunger smager virkelig godt, når de er helt friske og lavet over bål. Jeg kan næsten smage det, mens jeg skriver disse linjer.
Det var så også så heldigt, at forældrene til børnene nu begyndte at indfinde sig til den daglige afhentning af børn. Nu kunne de så også få lov at smage, og det benyttede mange sig af. Det var virkelig noget, som var til at forstå, og jagtformidling i børnehøjde er netop noget med at gøre det konkret for både børn og deres forældre.
Afslutning
Der var ingen tvivl om, at det var et vellykket arrangement. Både for David, børnene og deres forældre samt os jægere. Her havde vi fået mødt hinanden over noget konkret, som skabte glæde og tilstedeværelse.
Jeg glæder mig allerede til næste gang, jeg skal i skole og have jagtformidling på skemaet.
