Foto: Malte Udsen og Steen Andersen samt Matteo Provendola, Martin M303 og Olaf Gunnarsson/Shutterstock.
Sneppejagt… De, der kender mig, ved udmærket godt, hvad denne fine jagtform betyder for mig! Jeg skriver ”fine”, fordi det virkelig er en ære og en fin milepæl i enhver jægers liv at være så privilegeret at få muligheden for at nedlægge
skovens troldfugl! Jeg må nok indrømme, at langt de fleste af mine snart 200 danske snepper har været i situationer, som ved første øjekast er langt fra begrebet ”fint”! Oftest har det foregået på en diset, regnvåd novemberdag i Vestjylland, og jeg har typisk været smurt ind i mudder, med mindst én gummistøvle fuld af mosevand og formentlig en brombærranke rivende fat i bukser eller jakke!
Men når en af mine mudderindsmurte hunde så apporterer den nyskudte sneppe, og man kan holde den i hånden for at rette de lysebrune fjer, så er alt dette fuldstændig lige meget, og alle de grannåle, som sidder ned ad nakken og ryggen, stikker ikke helt så meget, som de gjorde lige før…
Enkelte gange sker det dog, at jeg har skudt snepper i helt andre omgivelser og situationer, og en af disse oplevelser var på en fantastisk lille skotsk ø kaldet Isle of Islay!
Islay
Her skulle jeg sammen med Steen Andersen, min far og en lille håndfuld gode venner filme og opleve drivjagt på snepper!
Islay er en skotsk ø i Hebriderne, hvor snepperne ynder at passere på deres trækrute længere mod syd. Øen kan få et helt fænomenalt sneppefald i perioden fra slut november helt hen til en gang i januar!
De mange åbne sletter, blandet med tætte granplantager og hedelandskab skaber det perfekte rastestop for snepperne, for her kan de både finde føde og ro.
Ud over jagten på Islay er øen nok mest kendt for den lille håndfuld af yderst velestimerede whiskydestillerier. Hvis man er til komplet uforståelige skotter, god røget whisky og fantastisk jagt, så vil jeg varmt anbefale at besøge dette magiske sted, som kun ligger små tre timers flyvning fra Kastrup lufthavn!
The Gearach
Vi havde bestilt jagten hos Mark Piper, som ejer og driver The Gearach. Han har over 100 acres at jage på, og her skyder hans kunder ca. 600-800 snepper pr. sæson. Prisen er ca. 425 pund pr. jæger pr. dag, og det inkluderer også et aftentræk, som er en helt særlig oplevelse!
I Skotland må man skyde snepper efter solnedgang, så skytterne bliver placeret langs skovkanterne eller i store lysninger, og så kommer snepperne flyvende lydløst ud af skoven for at komme ud til deres fourageringssteder om natten. Oftest vil en flyvende sneppe trække flere med sig, så vi så flere gange to eller flere snepper komme flyvende sammen, og dette er muligvis den fineste doublé-mulighed mange af os vil få i vores jægerliv!
Ved havet
Vores indkvartering lå lige ved siden af et af de mange destillerier og med en fantastisk udsigt ud over en lille havn og så det store Atlanterhav med den irske kyst, som man lige akkurat kunne skue i det fjerne…
Jagten var en helt klassisk drivjagt, hvor vi som skytter skulle stå for, og så ville et lille driverhold med en hel stribe af cockerspaniels gå igennem, og forhåbentligt ville snepperne så flyve hen over vores strategisk placerede poster.
Dette var mit allerførste besøg i Skotland, og derfor havde jeg da også pakket det helt store tweed set-up med slips og matchende sokker og kvaster! Det føltes mærkeligt at skulle på sneppejagt uden det sædvanlige vestjyske-mose-grej, men omvendt føltes det samtidig helt rigtigt at ære denne særlige fugl med noget af mit fineste og mest klassiske jagttøj.
Hver morgen nede på havmolen blæste Steen jagt begynd, mens de første spæde solstråler skinnede ned på os, og mens sælerne i havnebassinnet kiggede nysgerrigt på os, begav vi os nu på jagt!
Mark satte alle skytterne af, og det var tydeligt, at han kendte sit enorme revir rigtig godt! Ved hver post fik vi grundige forklaringer om, hvor snepperne MÅSKE ville komme fra, og hvor de MULIGVIS ville flyve hen…
For lige så meget som erfaringen viser os, at snepperne foretrækker visse rastepladser og har foretrukne flyveruter, så er der stadig tale om, at vi prøver at forudsige, hvad en sneppe kan finde på, når en ivrig cockerspaniel får rejst den lille troldfugl, og alle, som bare har en lille smule erfaring med disse fugle ved, at det er nærmest komplet umuligt at forudsige noget som helst!
Faktisk havde Mark et lille ordsprog om snepper: ”Det virker som om, at jo mere vi lærer om snepper, jo mere indser vi, hvor lidt vi faktisk ved!”
De sorte øjne
Min første skotske sneppe blev en realitet i anden såt på den første dag… Jeg havde fået en gående sidepost, og jeg skulle sådan set bare prøve at gå nogenlunde på linje med driverne og så ellers forudsige, hvor snepperne måske ville komme ud…
Efter et par hundrede meter lød der den karakteristiske lyd af flaprende vinger, og jeg vidste med det samme, at en sneppe var kommet på vingerne… Også på denne tur filmede vi jagtsituationer til HuntersMagazine og til Jagtmagasinet på dk4, så lige bag mig gik Malte Udsen med sit relativt store skulderbårne kamera. I et par åndeløse sekunder lavede vi en lille akavet dans, for at han ikke skulle stå i vejen for mig… Mine øjne skannede skovkanten foran mig og bag mig – med ét brød sneppen ud mellem to nåletræer cirka 20 meter fra mig…
Snepper har store sorte øjne og kan se næsten 360 grader uden at flytte deres hoved! Engang imellem føltes det virkelig som om, at de nedstirrede mig, når de lettede. I denne situation er det eneste, jeg kan fokusere på de smukke øjne, som straks så Malte og mig. Uden at flytte på hovedet kastede den lille brune fugl sig i et 90 graders sving, væk fra os! Jeg havde fået forklaret, at ingen af driverne ville nærme sig den sti, jeg gik på, så lave skud op og ned ad skovstien var tilladte, så længe der ikke var nogen hunde i nærheden…
Vent med skuddet
Sneppen fløj i et par meters højde lige væk fra os, og selvom et direkte bagskud altid er det nemmeste, når det kommer til fugle, så er det bare aldrig helt så simpelt med snepper… I hvert fald ikke for mig…
Hver gang, når jeg står i sådan en situation med en sneppe i et perfekt bagskud, så minder det mig altid om min fars og min gode vestjyske ven, Gunde…
Gunde og jeg var på sneppejagt for efterhånden mange år siden, og Gundes hund, Kazan havde stand for en sneppe… Gunde gennede mig op, og på kommando sprang den enorme ruhårede hønsehund frem, og op buldrede en sneppe… Sneppen fløj direkte væk fra os langs et brandbælte, og mine to hurtige skud var to flotte forbiere…. Gunde mumlede på afdæmpet vestjysk: ”Unge Kamman… Du skal vente til den er kommet lidt længere væk…” Dette blev sagt, mens han roligt svang den oldgamle haglbøsse til skulderen, og med ét perfekt skud fældede han sneppen på mindst 50 meters afstand…
Altså, med Gundes Westjyske accent i baghovedet fik jeg ordentligt hold på sneppen, og mens braget fra haglbøssen rungede, faldt troldfuglen ned i lyngen med et lydløst dump…
Ingen hunde eller drivere var i nærheden, så jeg gik selv hen og samlede fuglen op, puttede den i lommen, og så gik vi ellers videre…
Den første sneppe
Dagene på Islay gik alt for hurtigt, og sanseindtrykkene var og er stadig mange! Selv nu, en del år senere, er minderne mange, og jeg må erkende, at dette var en af mine absolut bedste jagtrejser nogensinde! Gode venner, skønne hunde og så snepper hele dagen, hvad mere kan man så ønske sig? Det skulle da lige være lidt god whisky at slutte aftenen af på!
En anden historie, jeg pludselig husker på, mens jeg skriver dette, udspillede sig på den sidste jagtdag… Her stod jeg igen med min gode ven, Malte på post… Vi havde aftalt, at, hvis nu vi fik en post med rigeligt med udsyn og gode forhold, så skulle Malte prøve at skyde sin første sneppe… Vores post var perfekt og på hjørnet af såten, så vi havde to brede spor at kigge ned ad… Tidligt i såten brød en sneppe ud langt nede ad sporet på vores venstre hånd og med rolige vingeslag fløj den nu direkte op imod os… Jeg stod direkte bag ved Malte og havde et godt greb i hans skuldre… Fuglen passerede over os, og vi drejede os som to synkrone dansere… Ligesom fuglen ville passere de høje grantoppe, råbte jeg: ”SKYD!”, og skuddet faldt prompte!
Sneppen forsvandt bag trætoppene, men en stor sky af fjer og dun hang i et øjeblik i luften og lagde sig derefter ned over de lysegrønne graner…
Malte er til stadighed den eneste person, som jeg kender, der kun har brugt ét skud på sin første sneppe! Og han er heller ikke bleg for at minde mig om, at hans skudstatistik er 100 %… Han er faktisk så stolt af det, at jeg sidenhen har set ham undlade at skyde efter snepper for ikke at ødelægge denne statistik…
Én eller anden dag bliver jeg nødt til at få lokket Malte med på endnu en sneppejagt, for efterhånden er han ærlig talt lidt irriterende at høre på!
Islay, vi bliver nødt til at komme tilbage… SNART!
