De senere år har jeg arrangeret nyjægerjagt på harer. Det kræver jo, at der er nogle harer, og heldigvis ligger min jagt på Lolland, og her er der masser af harer. En dag i bukkejagten talte jeg 20 af dem på en enkelt stor mark, så vi har en hel del at gøre godt med. Om de så også havde tænkt sig at være der til efterårsjagten, var et godt spørgsmål, som dagens jagt ville afsløre.
Da vi kun holder en enkelt markjagt på de 270 hektar mark, som vi har, kunne vi godt tillade os at have store forventninger til dagens jagt.
Jagten er designet til nyjægere, som også gerne må tage en ægtefælle, kæreste, søn/datter eller lignende med. Nogle har gevær, andre er med for at dele oplevelsen og dermed have noget at snakke om på turen tilbage fra jagten.
Spændte forventninger
I hytten om morgenen dirrede stemningen af spænding. For nogle er det deres allerførste jagt, så derfor havde jeg før jagten talt med hver enkelt og skrevet mails om, hvad jagten indeholdt, hvad man skulle medbringe og meget mere information, så at deltagerne var bedst muligt klædt på til dagens jagt.
At klæde nyjægerne godt på indebærer også, at der er undervisning i hytten før jagten – i hvordan man går på harejagt som en lang kæde. Markerne er temmelig store, så der er noget at se til, når man går af sted.
Ny med film
Dagen var også speciel, for denne dag var Steen Andersen fra Jagtmagasinet på DK4 med, og han filmede de enkelte elementer, efterhånden som de udspillede sig. Det var nu ganske hyggeligt at have ham med, selvom jeg selv kom til at spille en ikke særlig imponerende rolle på jagten – derom senere.
Deltagerne glemte nu hurtigt, at der også var kamera på, og snakken gik lystigt, og vi var ved at være klar til at gå jagt.
Vådt, men godt
Vejrudsigten havde lovet regn senere på dagen, men det lod til, at der var problemer med tiden, for da vi stod ude på marken, var det hele vådt, hvilket også havde betydning for jagten. Harerne sad meget løst i sædet, så de sprang noget tidligere, end vi helst ville have. Det er svært at blive klog på vilkårene for jagt, vi kunne blot konstatere, at når marken var våd, sad harerne løst.
Første såt
Dagens første såt startede, og i en lang kæde gik vi frem over marken. Det er ikke så nemt, som det lyder, for de fleste mennesker er jo temmelig nysgerrige, så samtidigt med, at man gerne vil se, om der er harer, som springer foran en, vil man jo også gerne lige se, hvad der sker foran de andre jægere…
Det kan være vanskeligt at håndtere begge ting, og jo længere vi kom ud over markerne, og jo mindre der var sket foran en selv, jo mere kigger man over til naboen, det kender de fleste sikkert. Indtil da havde der været en håndfuld harer, men de var alle løbet for langt foran os, til at de var inden for skudafstand. Måske fordi fokus ikke kun var lige foran en selv…
Men pludselig eksploderede det, og foran tre mand sprang en hare af sted. Der blev skudt med det samme, og efter fælles hjælp var dagens første hare leveret.
En underlig fugl
Mens vi gik ad denne mark, der er cirka en kilometer fra start til slut, blev der ved med at være muligheder, og nyjægerne blev også ved med at skyde, hvorved antallet af harer steg. På fløjene var der erfarne hundeførere, som gik med hunden koblet, og når der var behov, apporterede de harerne. Det virkede rigtigt godt.
Der var sådan en underlig summen, som blev ved med at være rundt om mig. Pludselig kom der en mindre sort fugl frem, og jeg trak lynhurtigt op på den, for den kom virkelig godt.
Det var så ikke en fugl, men derimod den drone, som Steen brugte til at filme jagten med. Jeg var ikke den eneste, som trak op på den, og mon ikke Steen var blevet lidt stram i betrækket, hvis dronen havde ligget på paraden.
Og dog alligevel ikke, for allerlængst nede på marken stod en større gåseflok, og da jeg spurgte ham, om han ville have billeder af den, med risiko for at en af gæssene fløj ind i dronen, kom svaret prompte: “Det lyder som godt fjernsyn, ja så må der jo også godt kunne gå lidt materiel til, hvis det sidste billede var af en gås, som ramte ind i dronen.”
Det blev dog ikke aktuelt med gæssene, for alle vores orange bånd, hatte og veste havde fået dem til at forlade området, men det havde nu været sjovt at se på film.
Opsamling
Da vi nåede helt ned til den anden af marken, bar flere af nyjægerne på harer, og selvom ikke alle havde haft chancer, havde alle dog set en chance, og i nogen tilfælde også udnyttet den. Vi havde nok set omkring 15 harer på denne mark, og de tre vi havde leveret, var et meget fint udbytte. At der var brugt rigeligt med skud, var blot at forvente med nyjægere.
En væsentlig del af denne jagt var at få samlet godt op på alle oplevelserne, og det gav vi os god tid til, før vi fortsatte jagten.
Tilbage igen
Planen var simpel, nu skulle vi gå tilbage og dække den anden side af marken. Det gav også mulighed for at tjekke et hegn for nogle af de mange fasaner, vi havde sat ud, men de var desværre ikke trukket ud på dette tidspunkt.
Turen tilbage leverede enkelte harer, og da vi var retur, kunne vi samle op på oplevelserne tilbage ved hytten, hvor der også var mulighed for at få lidt at drikke, lægge noget tøj, eller tage noget på, samt gøre det, man har brug for, når der er pause. Vores hytte ligger lige midt i jagten, så det er nemt at bruge den som omdrejningspunkt.
Mulighed for at blive berømt
Lad mig være ærlig, jeg elsker at gå på jagt, og jeg holder virkelig meget af at fortælle og skrive om det. Men muligheden for at blive filmet til landsdækkende tv var dog nyt for mig. Da der nu fra såt 3 pludselig var en i øvrigt meget venlig mand i hælene af mig med et kamera, kunne jeg godt mærke, at forventningerne til egen præstation lige fik et par takker op. Og ja, så går det jo netop, som man tænker, at det helst ikke skal. Først, verdens mest langsomme hare, som løb bagud og fik to for høje skud (man skulle jo nødigt komme bagved), og ganske kort tid efter, en hare som løb fremad, som jeg skød, haren gik ned, rejste sig og løb igen, skød den ned endnu en gang, den gik lidt ned, men fortsatte derefter ud af såten.
Det var i det øjeblik, at jeg helt konkret fik en hurtig indføring i jagtfilm, for der er jo ingen vej udenom. Jeg måtte kigge i kameraet og fortælle om, hvad der lige var sket. Og hvor ville jeg gerne have fortalt om perfekte skud og leveret vildt, men sådan spiller klaveret bare ikke altid.
På den anden side – måske var det egentligt fint nok, at en af de mest erfarne jægere med flest årlige jagtdage, på den måde kunne vise nyjægerne at “ja – så let er det så heller ikke for os andre”. Det var i hvert fald det, jeg varmede mig ved, mens jagten fortsatte.
Debutant med hare
Hele dagen havde jeg nok gået og holdt lidt ekstra øje med Joachim. Joachim er min jagtlærling, og han havde endnu sin første hare til gode. Det gjorde, at da vi var ved at nærme os afslutningen af såt 4 og afslutningen på jagten, med ømme ben til alle, begyndte det lige som at trække lidt sammen, hvis det skulle være i dag.
Blot 50 meter før såten var slut, rejste der en hare for ham, og som den naturligste ting i verden skød han den, og kunne jo lige kaste et blik på sin mentor, med en lille parentes: “Det er altså sådan, man gør”.
Det er jo rart nok at vide….
Indtil da havde de sidste to såter budt på en del harer og dagens mest cool jæger, August, som havde sin nyjæger søn med på jagt, havde på overlegen vis vist, hvordan man først ventede, til haren var fri af kæden, derefter vende sig om, og så skyde haren, og stille og roligt gå hen og affange den. Det så virkelig så let ud, som kun erfaring kan give. Hele kæden stoppede, mens det stod på, og der blev taget noter alle steder.
Et lille ekstra nummer
Til allersidst i såten var der så også et par fasaner, hvoraf den ene blev leveret. Det gav lidt ekstra krydderi på paraden.
Da såten var slut, og vi var samlet og på vej mod hytten, trak der en fuldskuffel ud af skoven. Hjorten kiggede på os, vurderede, at vi havde de forkerte våben med, og trak så langsomt væk fra os. Det så virkelig godt ud, og gav det sidste jagtindtryk, før paraden ventede.
Paraden
Paraden var fyldt med debutanter, og flere havde faktisk skudt mere end en enkelt hare. Alle havde haft chancer, og der var røde ansigter og glade smil vejen rundt.
Efter frokost var der så mulighed for at ordne sin egen eller en andens hare, og det var der også stor søgning på at få med i oplevelsen.
Nyjægere på harejagt giver meget, og at dele oplevelser med dem giver ny energi på jagten. I løbet af sæsonen fik jeg da ram på tre harer, desværre uden kamera, og det var nok også meget godt.
Se harejagten i Jagtmagasinet på dk4. Næste gang søndag den 2. januar klokken 20.00.
