Foto: Peter Lassen
Det blev til en heldagsjagt fra klokken 9 til klokken 16. Men selve jagtområdet var også cirka 10 kilometer langt. Det er en lang såt, så jægergruppen blev delt op i dem, der skulle stå for ude i kanten af såten (især i klitterne) og så dem, der skulle gå. Flere gange i løbet af dagen blev der omgrupperet, da det er ret anstrengende at trave gennem Skallingens marskområde med græstuer, sivskove og småsøer. Det var en temmelig bred såt, som rækken af drivende jægere langt fra kunne dække effektivt ind. Det blev der kompenseret lidt for ved, at hundene var løse og kunne udfylde de lange afstande, der var mellem jægerne.
Hundene var overvejende tyske hønsehunde – robuste, udholdende hunde, der kunne holde fuld fart hele dagen. De var dog ikke så voldsomme og kompromisløse som et par af dem, jeg oplevede på Föhr. Der er dog ingen tvivl om, at hundene på Skallingen fik jaget en del harer op, men slet ikke alle kom på skudhold af jægere. Området er alt for stort til, at der kan dækkes effektivt af på siderne af såten. Fra min plads på toppen af en klit så jeg flere gange harer smutte mellem klitterne og ned på...
