Suojeluskuntain Ase- ja Konepaja Oy – bedre kendt som SAKO – blev den 1. april 1921 økonomisk uafhængig af den finske civilgarde, som man servicerede tjenestevåben for. Værkstedet voksede hurtigt til en egentlig fabrik, og efter de blodige finske krige mod Sovjetunionen under 2. Verdenskrig blev produktionen omlagt til jagt og sportsvåben. SAKO blev relativt hurtigt verdenskendt for kompromisløs kvalitet og slog som den eneste nordiske riffelproducent stort igennem på det amerikanske marked, hvor varemærket den dag i dag har en betydende position på markedet.

SAKO har været igennem en lang række udvidelser, ejerskifter og fusioner. Således er de finske våbenproducenter, Tikkakoski Oy  og Valmet Oy igennem årene blevet lagt sammen med SAKO og senest – i år 2000 – blev virksomheden opkøbt af Beretta Group. Virksomheden ligger dog stadig i finske Riihimäki, hvor den har ligget siden 1927. SAKO er uden sidestykke nordens største riffelproducent, og fabrikken har i den grad bidraget til Finlands verdensomspændende ry som en kvalitetsorienteret nation. SAKO har en stor international fanskare, og man støder på gamle, men velfungerende SAKO-rifler overalt i verden.

Da jeg i sin tid begyndte at gå på jagt, var det en SAKO, jeg ønskede mig. Jeg er stadig forelsket – selv om jeg med årene har udviklet en mere polyamourøs tilgang til kvalitetsvåben.

LÆS OGSÅ

Riffeltest: Sako S20

Test af Bergara B-14 HMR riffel i .308 Winchester.

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: