At dømme efter antallet af sager om overtrædelse af dansk våbenlovgivning er der ikke en bred og tilbundsgående forståelse af reglerne på området. Lovgivningen er kringlet, den er ændret mange gange gennem årene, og en del af definitionerne i loven er ganske vage. Med de voksende muligheder for internethandel i hele verden er mange danskere i de senere år røget i fedtefadet for import af ulovlige knive og våbendele.
Nu har juristen, Louise Knudsen, skrevet bogen ”Våbenjura – grundlæggende viden om våben og våbenlovgivningen i Danmark”. Der er tale om et tilbundsgående bogværk, som guider alle med interesse i våben gennem lovgivningen i et sprog, som er til at forstå for andre end jurister. Jeg har talt med forfatteren.
Kan du fortælle lidt om din faglige baggrund og erfaring på området?
Jeg er uddannet cand.jur. ved Københavns Universitet og har arbejdet på udlændingeområdet i Rigspolitiet og nu i forsvaret. Som jurist får man jo heldigvis mulighed for at arbejde inden for mange forskellige fagområder, hvis det er det, man kan lide.
Jeg fik idéen til at skrive bogen i forbindelse med 
mit arbejde i Rigspolitiet, hvor jeg i starten af 2018 fik ansvaret for et projekt med overdragelse af en lang række våbensager fra Justitsministeriet til Rigspolitiet inden for eksportkontrolområdet, som er myndighedernes kontrol af eksport af våben og militært udstyr. Dengang havde jeg ingen erfaring med våbenlovgivningen, men jeg er god til projekter og tilrettelæggelse af sagsbehandling, så jeg syntes, det var en utrolig spændende opgave. Men det var også rigtig svært, fordi der ikke var nogen juridisk litteratur ud over lovgivningen og forarbejderne – og så pensum i jagttegn.
Så jeg var mere eller mindre nødt til at starte fra bunden, det vil sige sætte mig ind i, hvad en fænghætte og en indstikspatron er, læse forarbejder og gamle lovforslag. Og så meldte jeg mig ind i en skytteforening, fik skydeundervisning og fik lov til at prøve forskellige rifler og pistoler. Jeg er stor tilhænger af at have den praktiske forståelse med, når jeg skal sætte mig ind i et nyt retsområde. Det er sådan, jeg lærer, og jeg er stadig aktivt medlem af foreningen.
Men jeg undrede mig også rigtig meget over, at der ikke var nogen bøger om våbenloven, særligt fordi det er så utrolig vigtigt et retsområde. Og så er det kæmpe stort. Våbenloven omfatter jo alt lige fra stingermissiler og landminer til luftbøsser og peberspray. Så efter at have arbejdet på området i et års tid kontaktede jeg DJØF Forlag og spurgte, om de ville være interesserede i at udgive en bog om våbenlovgivningen, og det ville de rigtig gerne. Det har været en utrolig spændende proces, og der skal ikke være nogen tvivl om, at det ikke er den slags bøger et sådan lidt konservativt juridisk forlag har mange af på hylderne.
Hvordan har du oplevet udviklingen omkring den danske våbenjura – og myndighedspraksis – i den tid, som du har arbejdet med det professionelt?
Nu er det jo ikke, fordi jeg har årelang erfaring på området, men på baggrund af det arbejde, jeg har lavet med bogen, så er det min klare opfattelse, at det er rigtig svært at følge med og være skarp på lovgivningen, når den ændres så ofte, som den gør. Ændringerne sker typisk på baggrund af EU-lovgivning og for at skabe en mere ensartet lovgivning internationalt, for eksempel i FN-regi, og det gør det svært at detailregulere og at imødekomme de behov, den enkelte jæger eller sportsskytte har. Omvendt er der også en teknologisk udvikling, hvor lovgivningen har rigtig svært ved at følge med.
Er dansk våbenlovgivning klar og tydelig? Har lovgivningen den ønskede effekt, eller er der åbenlyst behov for forbedringer?
Hvis du spørger mig, om våbenloven er nem at forstå, så er det et klart nej herfra. Det er en meget svær lovgivning, selv for en jurist. Nu håber jeg imidlertid, at jeg med min bog har lavet et fundament, som gør det meget nemmere at blive dygtig til våbenjura, og jeg kommer formentlig også til at arbejde for at gøre det mere udbredt, måske endda som fag på jurauddannelsen. Det overordnede hensyn bag loven, synes jeg dog, er meget klart, og jeg har stor tiltro til, at niveauet er det rette. Udgangspunktet i den danske våbenlov er, at al våbenhåndtering er forbudt, og at det kræver en godkendelse at få lov til at besidde og anvende våben. Det betyder derfor også, at det er den enkelte jægers eller sportsskyttes eget ansvar at sørge for at overholde reglerne, så man bevarer sin ret til våben, og ikke omvendt, som eksempelvis er i USA.
Der har været meget debat i jægerkredse – og det er der i grunden stadig – omkring politiets praktiske håndtering af tilladelsesudstedelser. Blandt andet har der været stor utilfredshed med sagsbehandlingstiderne. Er politiet efter din mening bedst til at løse opgaven, eller kunne den løses af for eksempel godkendte våbenhandlere eller Danmarks Jægerforbund? Er der juridiske overvejelser, der taler for den ene eller den anden løsning?
Jeg kan godt forstå ønsket om en hurtig sagsbehandling. Centraliseringen af sagsbehandlingen i Politiets Administrative Center i Midt- og Vestjyllands Politi giver helt sikkert en synergieffekt, idet der nu kun er ét enkelt område, som skal administrere praksis på området. Det har været en lang proces – først fra de enkelte politikredse til de to centre ACØ og ACV og nu til ét enkelt center. Det er jeg helt sikker på, at man som jæger kommer til at kunne mærke, særligt fordi PAC er så specialiserede. Politiet har også for ganske nyligt lanceret en helt ny ansøgningsportal, som meget gerne skulle løse en stor del af de udfordringer, der har været.
Udstedelse af tilladelser efter våbenloven er tildeling af rettigheder til borgere efter loven, som klart ligger under det offentliges myndighedsudøvelse og kontrol. Dermed følger også en lang række retssikkerhedsgarantier for borgerne efter både forvaltningsloven og de forvaltningsretlige principper, herunder også prøvelse ved klageinstanser og ombudsmanden, som en privat aktør ikke kan underlægges. En anden model ville kræve en helt særlig form for myndighedskontrol, som jeg ikke umiddelbart kan se nogen fordel i hverken for borgeren eller for myndighederne.
Hvad ser du som hovedårsagen til den eksplosionsagtige stigning i sager om overtrædelse af våben- og knivlovgivningen, som vi har set i de senere år?
Den markante stigning i antallet af overtrædelser af våben- og knivloven skyldes hovedsageligt, at det er blevet meget nemt at købe alle mulige mærkelige ting på internettet, og at mange bliver fristet til at købe ting, de ikke helt er klar over, hvad er. Det kan have ganske store konsekvenser, og selvom det virker uskyldigt at købe en kniv til en 20’er på eBay, har man som forbruger ingen sikkerhed for det produkt, man bestiller. Er det en kniv, der er forbudt efter knivloven, så klapper fælden for ulovlig våbenimport, når den lander i toldkontrollen. Hvis man har en våbentilladelse, bør man derfor udvise ekstra forsigtighed med den slags onlinekøb. Jeg kan nævne utallige eksempler på tossede og mærkværdige ting, som er blevet konfiskeret på den konto, og det tæller godt op i statistikkerne.
Hvem ser du som bogens primære publikum?
Bogen henvender sig til jægere, sportsskytter, våbensamlere og andre med en generel våbeninteresse, som med fordel kan læse bogen i dens helhed for at få en grundlæggende forståelse for våbenområdet og se området i bredere kontekst. Det er dog ikke nødvendigt at læse hele bogen, og som våbeninteresseret kan man via indholdsfortegnelsen vælge de emner, som har særlig interesse, for eksempel jagt, knivloven, transport, opbevaring med videre og på den måde få et bredere grundlag for at sikre lovlig omgang med våben.
Bogen er tænkt som en samlet gennemgang af våbenjuraen, der kan bruges som en introduktion til våbenlovgivning for personer uden forudgående kendskab til våben og jura, men også som et praktisk opslagsværk og arbejdsredskab for den, der arbejder med våbenjura professionelt, i foreningsregi eller bare er særlig våbeninteresseret. Bogen er skrevet i et praktisk ikke-juridisk sprog og med en enkel struktur og er således ikke en dybdegående juridisk gennemgang af området, men et overblik over området, som specialisten selv kan bygge videre på
Jens Ulrik Høgh om bogen:
Et grundigt opslagsværk, som kommer hele vejen rundt og bør være en selvfølgelighed i bogsamlingen hos enhver våbenhandler, jagttegnslærer eller særligt entusiastiske våbensamlere, skytter og jægere. Det tørre lovstof er forklaret i et forståeligt sprog og underbygget med masser af eksempler.
LÆS OGSÅ
VÅBENTEST: Remington 7600 – Pumpriffel
Rizzini: Skarpe våben – skarpe priser
